6 fantastiske brudekjoler i pinup- og vintage-stilen 6. marts 2018 – Kategori: Shopping – Tags: , , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Smukke pinup-inspirerede brudekjoler til den dejlige brud

Leder du efter en anderledes brudekjole – med et strejf af 1950’erne eller 1960’erne og fortidens glamour? Lou Noire, der jo holder meget af at shoppe, har hjulpet sin veninde, der elsker pinup-stilen, med at finde en brudekjole. Veninden ønskede at være hvid brud, men også at ligne alt andet end en marengs og bad hende om at finde de bedste brudekjoler på nettet. Her er det skønne udvalg, som Lou vendte tilbage med.

NB! Alle priser var gældende på datoen for indlægget, men kan have ændret sig siden. Tjek priser ved at følge linket.

Joanie Clothing

Engelske Joanie Clothing byder på denne romantiske blondebesatte Audrina-brudekjole. Den elfenbenshvide kjole har 3/4-lange blondeærmer, bindebånd og et skørt, der går til knæene. Lukkes med lynlås i ryggen. Ideel til et sommerbryllup i haven. Læs mere om brudekjolen her: www.joanieclothing.com/product/audrina-lace-dress-white-ivory.

Audrina Lace Dress – på udsalg til £22.50

Giv bruden en polterabend, hun aldrig glemmer!

Unique Vintage

Det var meget svært at vælge i det store udvalg hos amerikanske Unique Vintage, men her er Lou Noires absolutte favorit. Den  timeglas-formede kjole, eller swing dress om man vil, vækker minder om en svunden tid ved den franske Riviera og udstråler klassisk elegance. Den elfenbensfarvede brudekjole kommer med en gennemsigtig, ærmeløs meshoverdel med smukke blonder og et blondebesat A-line-skørt. Lukkes med lynlås i ryggen. Bemærk at brudekjolen er lille i størrelsen, og at Unique Vintage anbefaler at bestille en størrelse større. Husk også at der kommer told på, når kjolen sendes fra USA. Læs mere om brudekjolen her: www.unique-vintage.com/products/unique-vintage-1950s-style-ivory-lace-tulle-riviera-bridal-dress.

Unique Vintage 1950s Style Ivory Lace & Tulle Riviera Bridal Dress – $228.00

ModCloth

En anden webshop med et stort udvalg er amerikanske ModCloth, hvor du ligeledes skal betale told for få kjolen hjem. Men åh, hvor er der mange flotte brudekjoler her! Lou Noire kunne slet ikke stå for alle disse skønne sager og blev nødt til at vælge hele tre stk., som hun kunne præsentere for veninden. Læs mere om brudekjolerne her:

Vivien of Holloway

Et stort udvalg af skønne brudekjoler har også engelske Vivien of Holloway, og mange af kjolerne kommer i forskellige mønstre og farver. Lou Noire finder denne 1950’er-inspirede kjole med slå-om-effekt og et full circle skirt fuldstændig bedårende! Læs mere om brudekjolen her: www.vivienofholloway.com/women-c70/dresses-c10/grace-white-duchess-p401.

Grace White Duchess – £110.00

Forrygende brudekjoler, der ikke er hvide

Nu behøver en brudekjole jo ikke at være hvid, så hvis du leder efter brudekjoler i flotte farver, så kig ind på siderne her. Der er masser af smukke kjoler til den store dag. Se også linket herunder, hvis du ønsker inspiration til webshops i England, hvor du ikke skal betale told.

Vintage-, pin-up og rockabilly-shops i England

« 4 gode restauranter i Madrid – og det bedste sted med churros!
Det vigtigste, du skal vide om netdating »