Det vigtigste, du skal vide om netdating 5. marts 2018 – Kategori: Mænd – Tags: , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Skriv, hvis du er interesseret

Udvalget af datingsider og -apps, hvor du kan møde mænd, er stort, og det er antallet af singlemænd også. Når du har fundet en sød mand på en datingside, så lad være med at vente på, at du bliver kontaktet, men skriv til ham med det samme. Og lad være med at bruge for lang tid på det første brev eller forvente et svar. Nogle mænd bruger kun siderne til at få bekræftelse, og andre er allerede i forhold, så spild ikke tiden med at skrive en hel roman i den første besked.

Send i stedet en kort lille hilsen og spørg ind til noget af det, der står i mandens profiltekst, gerne med lidt humor. Hvis han svarer, så kan du sende et længere brev næste gang, hvor du fortæller lidt mere om dig selv. Giv ham også noget, han kan svare tilbage på, så I kan få skabt noget ping-pong.

Læs også: Sådan siger du farvel til de dårlige mænd

Den første date

Når I så har skrevet lidt sammen, så aftal et møde. Det er spild af tid at sende breve frem og tilbage i flere måneder, hvis der slet ingen kemi er, når I mødes. Tag ud og drik en kop kaffe eller gå en tur. Lange første dates, hvor du ikke kan slippe væk er en dårlig ide. I kan altid forlænge daten med en biograftur eller en middag, men det er svært at tage hurtig afsked fra et weekendtur med en mand, der kun taler om alle de fisk, han har fanget i tidens løb.

Der er ingen grund til at gå i panik over den første date. Tænk på det som to mennesker, der skal have en hyggelig snak for at finde ud af, om der skal være en date nr. 2. Så er du også mere afslappet, og skuffelsen er ikke så stor, hvis det viser sig, at han har sendt et billede fra dengang, han vejede 20 kilo mindre.

Men ellers er netdating er en god måde at øve sig i at møde mænd. Og husk, jo flere du ser til en helt uforpligtende kop kaffe, jo nemmere bliver det. Lad være med at tage det for mere, end det er, for det er jo bare et møde med et fuldstændig fremmed menneske, du måske ellers aldrig ville have mødt.

Og selv om der måske ikke er en du bare klikker med, så kan du på den måde få mange hyggelige dates. På den anden side af skærmen sidder der jo højst sandsynligt et menneske, der er i samme situation som dig: som gerne vil bekræftes i, at der stadig er nogen, der synes, man er sød, og som også gerne vil ud og møde nogle nye mennesker!

Læs også: Mænd, du skal holde dig fra: Er der noget i køleskabet-typen

Vil du på date med 30 mænd? Læs Jagten på Drømmemanden!

I Jagten på Drømmemanden er DU heltinden i den spændende fortælling om at finde kærligheden. I den eventyrlige historie må du finde den rigtige vej gennem Datinghelvedets labyrint med endeløse dates og lige så talrige akavede samtaler. Men pas på: I Datinghelvedet vrimler det med utro mænd, forholdsangste driblere, der vil holde dig hen langt ind i evigheden og playere, der kun er ude efter et hurtigt knald. Så træf dine valg med omtanke!

Og husk at kærlighedens spil er fuld af tilfældigheder: Siger du ja til det ene, går du glip af det andet, og siger du nej, går du glip af det hele. Følg tallene og lad eventyret udrulle sig. Er den lykkelige slutning ikke så lykkelig igen, kan du heldigvis altid gå tilbage i historien og vælge noget andet. Men nu ikke noget med at snyde og læse foran!

« 6 fantastiske brudekjoler i pinup- og vintage-stilen
Planlæg en polterabend for den stille brud – der ikke er kedelig! »