Festlege: “Hvem af os…?” – hvor meget du egentlig ved om dine veninder? 17. februar 2018 – Kategori: Fest, Polterabend – Tags: , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Hvor godt kender I egentlig hinanden – du og dine veninder?

Leder du efter en sjov leg til venindeaftenen eller til polterabenden, så prøv et spil “Hvem af os…?”. Her gælder det om at vide mest om alle veninderne.

Sådan spiller I

Hver deltager får udleveret et ark papir og en kuglepen. Der vælges en oplæser, som læser én linje op af gangen. Der må nu gættes på, hvem af jer sætningen passer bedst på.

Hvem af os…?

Prosecco-pong – 109.00 DKK

1. Hvem har boet flest steder?
2. Hvem kan ikke lave mad?
3. Hvem er faldet i søvn i byen?
4. Hvem har det bedst med sin krop?
5. Hvem ser stadig DVD’er?
6. Hvem drømmer om et nyt job?
7. Hvem tisser altid i det fri, når hun er fuld?
8. Hvem kan bygge ting fra IKEA?
9. Hvem har optrådt for et publikum?
10. Hvem kan ikke knipse?
11. Hvem har sneget sig ind uden billet?
12. Hvem er mest aktiv på de sociale medier?
13. Hvem hader at gøre rent?
14. Hvem har fået en fartbøde?
15. Hvem har kysset med en kendt?
16. Hvem har haft sex med flest fra et andet land?
17. Hvem ville gå i panik uden sin telefon?
18. Hvem er dronningen af dansegulvet?
19. Hvem bander mest?
20. Hvem kommer altid for sent?

Sådan findes vinderen

Gætteriet var den nemme del – nu skal I nemlig blive enige om, hvem de tyve spørgsmål passer på. Oplæseren læser igen spørgsmålene, og efter tur læser alle deres svar op. For det meste har I sikkert skrevet det samme navn som svar, men hvis der er uenighed om, hvem spørgsmålet passer bedst på, er det flertallet, der bestemmer. Er der to eller flere, der har lige mange stemmer, kan der laves en omstemning.

Det er tilladt at protestere vildt og inderligt, hvis man selv mener, at man i hvert fald ikke er den, der altid kommer for sent – men det hjælper ikke. Flertallet har talt!

Vinderen er den, der har flest rigtige svar.

Find flere sjove festlege til polterabend og venindeaften her!

« Bruschetta – en lækker snack til venindeaftenen eller polterabenden
Hvad skal I spise til en hyggelig tøsemiddag? Gode forslag til mad, du kan servere for veninderne »