6 festlige sorte kjoler i pinup- og vintage-stilen 10. maj 2018 – Kategori: Shopping – Tags: , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Smukke, festlige kjoler – til dig, der holder af at gå i sort

Er du en af de kvinder, der til hverdag elsker sort i sort, og som også helst vil møde op til alle festlige anledninger i din yndlingsfarve? Som du jo allerede ved, så betyder sort heldigvis ikke kedelig, og Lou Noire, der også elsker den klassiske sorte farve, har her fundet 6 festlige kjoler med et stort full swing skirt med sus i de store skørter. Alle er særdeles velegnede som gæst til sommerbryllup, fødselsdag eller et brag af en havefest!

Mangler kjolen et pift, så sæt en petticoat under. De farvestrålende underskørter giver masser af swing til kjolen. Du finder dem blandt andet hos Rockabilly-Style: www.rockabilly-style.dk/shop/malco-modes-petticoats

Malco Modes Rød Petticoat – 600 DKK

NB! Alle priser var gældende på datoen for indlægget, men kan have ændret sig siden. Tjek priser ved at følge linket.

Læs også: 6 fantastiske brudekjoler i pinup- og vintage-stilen

Christabellas

Lou Noire kunne slet ikke stå for den lille, røde krave med polkaprikker, der sætter prikken over i’et over v-udskæringen på denne vidunderlige sorte kjole. Kjolen har lommer foran og knapper og lynlås i ryggen. Læs mere om kjolen her: www.christabellas.dk/kjoler-29/evy-bengalin-kjole.

Evy Bengalin Kjole – 499,00 DKK

Tuxer Retro Clothing

Er du ikke glad for at have bare arme, byder Tuxer Retro Clothing også på denne flotte og enkle sorte kjole med lange ærmer. V-udskæringen går hele vejen ud på skuldrene og inviterer til at bære en smuk halskæde med masser af bling. Er du i tvivl om din størrelse, så besøg gerne den yndige, lille butik i Knabrostræde, København. Her findes også et stort udvalg af festlige kjoler, og den søde indehaver vil helt sikkert gøre alt for at hjælpe dig med at finde din drømmekjole. Læs mere om kjolen her: www.tuxerretroclothing.dk/collections/kjoler/products/nicky-doll-dress.

Nicky Dolls Dress – 449,00 DKK

Collectif

Engelske Collectif er kendt for at designe sjove kjoler med masser af fest i. Dolores Doll-kjolen er ingen undtagelse, med sine stærke referencer til 1950’ernes swing-kjoler. Især for dig med en stor barm, vil denne kjole vække jubel – der er nemlig plads til alt, der vender både mod gården og gaden! Stoffet er tykt, så alt bliver på sin plads, men selv om der er stræk i, så er størrelserne hos Collectif til den lille side, så gå gerne en størrelse op, når du bestiller. Læs om kjolen her: www.collectif.co.uk/clothes-c1/flared-dresses-c3/dolores-doll-classisc-cotton

Collectif Mainline Dolores Doll Classic Cotton – £56.00

5 flotte, flade foråssko – i vintage- og retrostilen

EMP

Mellem t-shirts med dødningehoveder og band-merchandice, så finder du hos danske EMP også et stort udvalg af rockabilly- og retroinspirerede kjoler. Lou Noire faldt med det samme for denne skønne kjole med broderede roser. De brede skulderstropper krydser på ryggen, og smock-syningen i ryggen gør, at der ved festlige anledninger er plads til et ekstra stykke kage. Læs mere om kjolen her: www.emp-shop.dk/p/marianne-dress

Marianne Dress – 499.95 DKK

Dolly & Dotty

Er du mere til den klassiske stil, så er Elizabeth Swing Dress med den florlette blondeoverdel måske noget for dig. Kjolen kommer hos Dolly & Dotty i mange forskellige farver og mønstre, og bindebåndet, der her er sort som resten af kjolen, fås også i hvid med sorte polkaprikker. Læs mere om kjolen her: www.dollyanddotty.co.uk/elizabeth-vintage-style-evening-party-dress-in-all-black

Elizabeth Vintage Style Evening Party Dress in All Black – £39.99

Pinup Girl Clothing

Af alle de skønne sorte kjoler, som Lou Noire fandt på sin jagt efter den perfekte sorte kjole, så er der en klar vinder. Jenny Dress kan det, den skal, nemlig at være helt enkel og samtidig så godt designet, at man må stoppe op og kigge en ekstra gang. De kan altså bare det med at lave skønne kjoler hos amerikanske Pinup Couture, en underafdeling af Pinup Girl Clothing. Corsagen i den smukke sundress-formede kjole har smalle, justerbare stopper, og det store skørt fuldender swing-kjolen. Bemærk, at der kommer told på fra USA. Læs mere om kjolen her: www.pinupgirlclothing.com/vintage-style-inspired-clothing/retro-dresses/jenny-dress-black

 

Pinup Couture Jenny Dress in Black – $168.00

Vintage-, pin-up og rockabilly-shops i England

« Cherry Bomb Pinup – tøj og accessories med masser af kirsebær!
Shopping i Alicante – her finder du alle de gode butikker! »