Konkurrencer, spil og sjove lege til en polterabend 12. februar 2019 – Kategori: Polterabend – Tags: ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Konkurrencer og gratis lege til en polterabend

De små sjove lege og konkurrencer er det, der gør en polterabend sjov og hyggelig. Legene behøver ikke at koste det store, for det vigtigste er, at I bliver rystet sammen og får grinet. De fleste af legene her er gratis, eller koster meget lidt, og de er et morsomt afbræk i løbet af dagen, også selv om I har masser af penge i budgettet.

Her får du masser af inspiration til aktiviteter og lege til festlige polterabender. Du kan finde forslag til både action, hygge og gode grin, så bruden får en fantastisk og uforglemmelig polterabend. Hvad med at teste hvor godt bruden egentlig kender sin kommende mand – eller spil en sjov gang Pingvin-fodbold!

LÆS OGSÅ: Polterabend-BINGO – og andre sjove lege til en polterabend

Farvel til ungdommen

Hop på cyklerne og tag på sightseeing rundt i brudens fortid. I kan for eksempel besøge hendes gamle skole incl. sjippekonkurrence og elastikhopning, kigge forbi tidligere arbejdspladser og steder, hvor hun har boet og lave aktiviteter, der passer til dette. En gammel ven eller veninde kan stå på en post et sted og fortælle anekdoter om bruden, og I kan besøge hendes forældre til kaffe og slutte af på det discotek, hun plejede at komme på.

Er det en penis, du har med der under bordet?

Alle deltagere placeres rundt om et bord og rykker stolene helt ind. Legen går nu ud på at sende forskellige objekter rundt under bordet. Bruden får som den sidste tingen og skal gætte, hvad det er. Der er point eller gaver for hvert rigtigt gæt.

N.B. Det er sjovest, hvis det er ulækre og rigtig uartige ting, der bliver sendt rundt: for eksempel en medisterpølse, et kondom (ubrugt, men åbnet), et par af mandens (rene) underbukser, en dildo (også ubrugt!) etc.

LÆS OGSÅ: Find alle artiklerne om polterabend her!

Pingvin-fodbold

I kan også spille Pingvin-fodbold, som er lige så morsomt at se på, som at deltage i. Spillerne starter med at lave et næb ved at rulle et ark karton som en kegle. Sørg for at lave et lille hul i den spidse ende, ca. på størrelse med en tennisbold, så det er muligt at kigge ud. Husk tape og elastikbånd, så næbbet kan sidde fast rundt om hovedet. Pingvin-fodbold kan også spilles med to plastickrus med hul i bunden, der placeres over øjnene.

Nu spilles der fodbold, med almindelige regler. Pga. næb eller fugleøjne er det virkelig svært – og også ret sjovt. Spillerne kan nemlig kun se ud til siderne og løber rundt som forvirrede pingviner uden helt at kunne orientere sig, heller ikke i forhold til hinanden.

LÆS OGSÅ: En brudekjole i toiletpapir – og andre sjove lege til en polterabend

Prosecco Pong

Prosecco Pong er en sjov variant af beer pong-spillet – her er det bare med bobler og fine champagneglas. Spillets regler er dog stadig de samme: Hvem kan få den lille, lyserøde bold i modstanderens glas? Del jer ind i to hold, fyld glassene og sigt efter glassene i den anden ende af bordet. Rammer du plet, skal modstanderen drikke. Det hold, der først får tømt modstandernes glas, vinder!

Prosecco-pong – 109.00 DKK

Jeg har aldrig…

I drikkelegen ”Jeg har aldrig…” lokkes de sidste hemmeligheder ud af den kommende brud – og de andre gæster. På skift løfter en af deltagerne sløret for en potentiel hemmelighed, med et ”Jeg har aldrig…”. Det kan for eksempel være ”Jeg har aldrig kysset med to mænd på samme aften”, og er man sådan en kvinde, der netop har gjort dette, så løfter man sit glas og skåler med de andre.

Små, sjove spil til en polterabend – 29.95 DKK

Hvor godt kender du din kommende mand?

Et sjovt, lille spil, hvor bruden skal testes i, hvor godt hun kender sin kommende mand. Inden bruden udfylder kortet, har I fået svarene fra gommen.

På kortet skal hun nu gætte, hvad hendes kommende mand har svaret. Jo flere svar, bruden har til fælles med gommen, jo større bliver præmien. Der kan spilles om små gaver, så hun for eksempel får et lille stykke chokolade for hvert rigtigt svar. Svarer hun forkert, er det shots-tid. En anden straf kan være at få et stykke grimt eller sjovt tøj på pr. forkert svar.

Det lille spil kan købes her – sammen med alle de andre sjove kort. Du får 8 kort med sjove spil, en invitation og den sødeste forespørgsel til den kommende brud, så hun kan få den bedste dag!

Du finder alle de små, sjove spil her – lige til at printe ud. Så er I klar til en forrygende polterabend med masser af gode grin.

Klik her for at købe de sjove og festlige spil til en forrygende polterabend!

Læs alle artikler om polterabend...

« Sådan planlægger du en polterabend: Traditioner og skikke
Polterabend-BINGO – og andre sjove lege til en polterabend »