Polterabend – hvem skal ikke inviteres med? 1. februar 2019 – Kategori: Polterabend – Tags: ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Hvem skal ikke med ikke til polterabend?

En polterabend arrangeres normalt af de nære veninder og familiemedlemmer.  Der er også tradition for at invitere ud fra gæstelisten – og det kan hurtigt ende med rigtig mange gæster. Selv om nogle brude vil foretrække en polterabend med mange gæster, vil en lille polterabend ofte give bruden den hyggelige og personlige dag, som hun forventer. Men hvem er det så, der ikke skal inviteres med?

Her kan du læse om nogle af de tommelfingerregler, du kan tage udgangspunkt i. Men husk, ingen regler uden undtagelser! Måske er brudens moster også en af hendes bedste veninder.

Polterabend – skal mormor og lille Balthazar med?

De ældre generationer inviteres normalt ikke. Omvendt er der mange brude, som har et tæt forhold til både mor, svigermor, mostre og andre familiemedlemmer. Her er det en god ide at invitere dem til i hvert fald noget af dagen. I kan for eksempel spise morgenmad sammen og sige farvel, når champagnen begynder at virke, eller når I tager i byen.

Børn deltager normalt heller ikke i polterabenden. Ammer bruden stadig sin baby, så er det selvfølgelig oplagt at arrangere en dag, hvor dette er muligt, men ellers er det kutyme at sørge for pasning til både brudens og gæsternes egne børn. Er der andre gæster, der ammer, kan disse deltage i noget af dagen, men tage hjem, inden I går til poledancing eller bliver rigtig fulde. Er der  gæster, der gerne vil have deres børn med på dagen, er det helt i orden at svare, at de ikke er velkomne. En polterabend er brudens dag, og det er hende, der skal være i centrum. Ikke lille Balthazar og hans nye pistol med 33 lyde.

LÆS OGSÅ: Polterabend for en brud med børn

Skal kollegaen med til polterabend?

Veninder og kolleger, der ikke er inviteret til brylluppet, inviteres normalt ikke til polterabenden. Det kan sætte bruden i en pinlig situation at møde veninder til sin polterabend, som blev sorteret fra på gæstelisten til brylluppet. Det er heller ikke sikkert, at veninder og kolleger ville have lyst til at betale til en polterabend, hvor bruden ikke har inviteret dem til brylluppet.

Omvendt kan det ved små bryllupper eller vielser på rådhuset være en god ide at invitere bredt, fordi polterabenden også er en fejring af bruden. De inviterede kan i øvrigt altid frit sige nej tak til at deltage. Har I fået en liste fra bruden, hvor der også optræder gæster, som ikke er inviteret med til brylluppet, må I gå ud fra, at bruden ikke mener, at det er kikset kun at have dem med til polterabenden, og så skal de naturligvis inviteres.

Læs alle de andre artikler om polterabend – klik her!

Gode ideer til en festlig polterabend

Bride To Be-Skråbånd - 39.00 DKK
Spil: Tøsemiddag - 149.95 DKK
Sjov: Penis-småkager - 59.00 DKK
Spil: Prosecco Pong - 109.00 DKK

En polterabend er for de nære relationer

Ved de rigtig store bryllupper med mange gæster, kan gæstelisten til polterabenden indskrænkes, så det kun er de nære veninder og familiemedlemmer, der deltager. Det er ikke sikkert, at bruden er på venindefod med kusiner og alle gommens venners kærester. Her kan I sagtens undlade at invitere gæster, som bruden kun kender perifert.

Er der gæster, der ikke er inviteret til polterabenden, som kontakter jer, fordi de ønsker at være med, kan de sagtens deltage. Venner og bekendte, som ikke skal med til brylluppet, kan I eventuelt også mødes med i byen til allersidst.

Læs alle artikler om polterabend...

« Hvem skal arrangere polterabend?
Polterabend – ideer til indslag og aktiviteter »