Polterabend – ideer til indslag og aktiviteter 31. januar 2019 – Kategori: Polterabend – Tags: ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Hvad skal I lave på en polterabend?

Der er ikke nogen regler for, hvor mange ting, en brud skal opleve på en polterabend. Det mest normale er dog at lægge to større aktiviteter ind; en om formiddagen og en om eftermiddagen eller aftenen. Det kan lyde af meget lidt, men tiden går stærkt. Husk også at gøre plads til de hyggelige snakke, sjove lege, at spise god mad og til at transportere jer rundt.

En søgning på internettet vil afsløre, at der er rigtig mange, der udbyder aktiviteter og hele pakker til polterabender. Prisen varierer, også efter byen, og det er ikke sikkert, at den aktivitet, som I kunne tænke jer at lave, nu også kan lade sig gøre i den by, polterabenden skal holdes i. Søg eventuelt på Google på din by samt ordet polterabend og se, hvad der dukker op.

Læs alle de andre artikler om polterabend – klik her!

En polterabend skal være sjov for alle

Selv om det er bruden, der skal være i centrum til sin egen polterabend, er det vigtigt at arrangørerne tager hensyn til alle de andre deltagere. Aktiviteter, hvor alle ikke kan deltage, splitter festen op, så sørg for at planlægge indslag, hvor alle kan være med og har det sjovt.

Selvfølgelig skal der først og fremmest tages hensyn til den kommende brud, men er der gravide eller deltagere med dårlig ryg og andre skavanker, så skal I måske styre uden om en hel eftermiddag i rutsjebanerne. Det samme hensyn gælder for gæster, der måske ikke har lyst til at drikke sig i hegnet: det er fint, hvis aftenen ender i baren, men den behøver ikke at starte der, hvis det betyder, at halvdelen af selskabet sniger sig væk under pubcrawlen.

Bruden ønsker sikkert at være sammen med jer alle sammen, og det bliver ikke en god dag for hende, hvis I ender med at planlægge noget, som gæsterne ikke har lyst til at deltage i. Folk har deres grænser forskellige steder, og en polterabend handler også om, at I alle skal have det sjovt. Planlæg polterabenden med omtanke for alle gæster, og især for bruden, der skal have en dag, hun altid vil huske – for det gode!

Gode ideer til en festlig polterabend

Bride To Be-Skråbånd - 39.00 DKK
Spil: Tøsemiddag - 149.95 DKK
Sjov: Penis-småkager - 59.00 DKK
Spil: Prosecco Pong - 109.00 DKK

Poledance eller poolbord og bajere?

Det vigtigste er, at man laver noget sammen, som I alle synes er morsomt. Måske er jeres venindegruppe ikke til de mere traditionelle aktiviteter som spa-bad og sangindspilning – måske har I mere lyst til at lave de samme ting som på en mande-polterabend. Så booker i paintball-banen, springer bungee-jump og reserverer poolbordet! Det er dog bruden, som skal have den bedste dag! Overvej hvad hun ville glad for at lave og planlæg så en dag efter det, uanset om det er en badetur ved sommerhuset, eller om det er en lapdance af en mandestripper.

Det gør ikke noget, at alle ikke er lige dygtige til den aktivitet, der bliver valgt. De fleste vil nok alligevel finde undervisningen i poledance ret underholdende, også selv om det ikke lykkes alle at få rystet med alt, hvad der kan rystes. Det vil helt sikkert nok få jer til at grine alligevel.

I artiklen her er der samlet en lang række forslag til forskellige aktiviteter, som I kan lave på en polterabend. Er I i tvivl om, hvad bruden finder sjovt, kan I bede hende om at læse siderne igennem og sætte kryds ved de ting, som hun godt kunne tænke sig at prøve. I kan også spørge i omgangskredsen efter gode erfaringer og polterabend-ideer.

Gode råd omkring booking af polterabend-aktiviteter

Inden I går i gang med at booke aktiviteter kommer lige et par gode råd, der kan forhindre, at I pludselig står med et aflyst indslag:

  • Få en ordrebekræftelse på skrift: hvad har I bestilt, og hvad dækker betalingen
  • Husk at bestille i god tid, gerne mindst en måned før
  • Husk at tjekke, om I kan afbestille igen eller justere deltagerantallet
  • Hvad er inkluderet i aktiviteten? Udstyr, drikkevarer og gebyrer kan komme oveni
  • Tjek med arrangøren en uges tid før, om alt er i orden

Læs alle artikler om polterabend...

« Polterabend – hvem skal ikke inviteres med?
Polterabend – hvad skal I drikke? »