Sådan finder du de gode restauranter på din ferie 22. marts 2019 – Kategori: Rejser – Tags: , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Sådan finder du den bedste restaurant på ferien

En af de rigtig gode ting ved at rejse ud er muligheden for at smage noget nyt. På feriebyernes restauranter kan du få store madoplevelser – eller det stik modsatte. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, men omvendt kan du også få serveret de mest mindeværdige måltider på gadekøkkenet lige rundt om hjørnet. Så hvordan finder du ud af, hvor der er bedst at spise?

Et par tips til at vælge den gode restaurant

Når du lander på din ferie, er det en god ide at have restauranten til første aften på plads, så du slipper for at spilde tid på at gå rundt og lede. På den måde undgår du også, at sulten tvinger dig ind på en restaurant, som du normalt ikke ville have spist på.

På feriens andre dage er det nemt at finde gode restauranter, når du går rundt. Kig efter om der er restauranter med en lang kø – her serverer de nok god mad! Hold også øje med, hvor de lokale spiser. Især i de større byer er der, tæt på de store attraktioner, dyre og dårlige restauranter , og dem holder de lokale sig fra. Sidder der kun turister på restauranten, er det aldrig et godt tegn.

Hvor skal vi spise…?

Er der menukort på både tysk, engelsk, fransk, russisk, dansk og kinesisk, plejer det at indikere, at du er havnet i en turistfælde. De gode restauranter har normalt heller ikke behov for at have folk ude på gaden, hvis eneste job er at tale folk ind.

Har du allerede fået sat dig ned og konstateret, at du alligevel ikke har lyst til at spise på restauranten, så er det okay at gå igen. Hellere det end en dårlig madoplevelse eller en ferie med diarré. Der skal lugte af god mad og være nogenlunde rent, ellers må du gerne rejse dig og undskylde med, at du ikke lige fandt noget på kortet, du havde lyst til.

Lav din research hjemmefra

Du kan også finde mange informationer om restauranterne på nettet. Som i alle andre byer er et par minutters googling godt givet ud, når du skal finde en god restaurant. Brug gerne lige 10-15 minutter på at lave research, inden du går ud, så du finder de gode spisesteder. Og husk at bestille bord, hvis det er muligt.

Om maden er god, kommer selvfølgelig an på den der skal spise den. Der er mange, der skriver restaurantanmeldelser, men hvordan ved du, at du kan stole på dem? Hvad den ene kan lide, er ikke nødvendigvis det samme som andre vil finde delikat.

Det er altid en god ide at få madtips fra bloggere og medier, som du kender i forvejen. Her ved du, hvad de plejer at skrive om. Hvis du kan lide mange af de samme spisesteder, så vil du sandsynligvis også være enig i de andre anmeldelser.

Her på Lou Noire kan du finde mange forslag til gode restauranter på din ferie. Udover det skal også madanmeldelserne fra Gastromand og Valdemarsro osgå anbefales. Politiken har også mange gode restaurantanmeldelser til de populære feriemål – og ellers handler resten af artiklen om, hvordan du finder de bedste restauranter på ferien.


The Food Enthusiast’s Complete Restaurant Guide – Rome

Food Enthusiast har udgivet en hel  bog-serie med gode restauranter på alle de populære feriemål. I skrivende stund tæller serien 59 titler til for eksempel London, Rom, Miami, Buenos Aires og New York. Bøgerne er skrevet af mad-nørden Andrew Delaplaine, hvor han anmelder nogle af de bedste restauranter i byen. Og det er ikke kun de dyre spisesteder, der får et ord med på vejen her. Også billigere alternativer, som for eksempel den lille bar rundt om hjørnet, der serverer de bedste burgere, er taget med i madguiden. Bøgerne opdateret hvert år, så du altid har den nyeste viden med på rejsen.

The Food Enthusiast’s Complete Restaurant Guide – 109.95 DKK. Klik her og køb den hos Saxo.com

Michelin

Michelinguidens anmeldere spiser ikke kun på gourmet-restauranter. Udover at give stjerner til de bedste restauranter, så kan du i Michelinguiden også finde restauranter, som tilbyder god mad til rimelige priser. Når du er kommet ind på siden, så klik på “Sort by&Refine” og vælg en af de andre guides uden stjerner. Her får du virkelig god mad til priser, som alle kan være med på – og ofte virkelig dejlige madoplevelser!

Læs mere her: Via Michelin

Tripadvisor

Vi kommer nok ikke udenom også lige at tale om Tripadvisor… Er du ude i byen og skal du bare finde den bedste restaurant i området, er det denne madguide, de fleste af os lige laver et hurtigt opslag i. Har du brugt Tripadvisor mere end én gang, ved du også, at det kan være lidt tilfældigt, om du nu også havner på den bedste restaurant.

På Tripadvisor kan alle nemlig skrive, men der er desværre bar ikke nogen, der sorterer i indholdet. Når en restaurant bliver anmeldt som god på Tripadvisor, kan det derfor lige så godt bare være fordi, der er mange, der har spist der. Eller at de, der anmelder, elsker industriprodukter, der lige har været en tur i frituren.

Når det er sagt, så er Tripadvisor alligevel tæt på uundværlig, når du skal finde restauranter i en fremmed by. På internettet er det den største samling af restauranter, der findes. Men tjek lige med de andre guides her, om det nu også er en god restaurant.

Læs mere her: Tripadvisor

Se flere artikler om rejser her...

« 5 gode hoteller i Hamburg, Tyskland
Gode restauranter i Rom »