Sådan siger du farvel til de dårlige mænd 22. august 2018 – Kategori: Mænd – Tags: , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Har du også oplevet at blive “Strudset”?

Måske kender du allerede Strudsen? Strudsen er kort fortalt en mand, der virker helt på i starten af forholdet, men lige pludselig hører du ikke mere fra ham. Måske kan du genkende dette:

Han virker meget på i starten af forholdet. Han ringer og skriver ofte og sørger generelt for at holde linjen varm. I taler i telefon et par gange, og du nyder lyden af hans dybe stemme, imens han lover dig, at I snart skal ses, han har bare lige et projekt på arbejdet, han skal have afsluttet. Du glæder dig og venter tålmodigt. Men så bliver han tavs.

Du hører ikke mere, og selv om du både ringer og skriver og lægger mere og mere desperate beskeder på hans telefonsvarer, så hører du ikke fra ham. Du når at blive rigtig bekymret for, om han er kommet noget til, indtil du opdager, at han stadig er online på sin datingprofil.

Hvis du kan genkende beskrivelsen , så er du desværre blevet “Strudset”.

Læs også: Sådan stalker du din date

Hvorfor laver mænd Strudsen?

Mænd giver sjældent en klar afvisning. Efter fire ubesvarede sms’er og tre opkald, der aldrig blev taget, så fatter du det endelig, han har lavet Strudsen på dig. Men hvad er Strudsen så? Strudsen er, når en mand stikker hovedet i busken, imens han venter på, at du giver op og lader ham være i fred.

Men ville du egentlig ikke hellere haft afvisningen kort og kontant? Her vil de fleste kvinder nok svare ja. I stedet for at gætte og vente på ham, så ville du kunne komme videre med dit liv, og du ville slippe for at dunke dig selv oveni i hovedet med ukonstruktive tanker om, hvorvidt det var noget du sagde eller gjorde forkert. Men her kommer der en sandhed, du skal notere dig: Rigtig mange mænd vil hellere skære deres højre arm af og gå lange omveje for at undgå dig end at gøre dig ked af det. Så ved du det.

Sådan afviser du en mand – og undgår Strudsen

Når du bliver udsat for en fuldstændig urimelig behandling fra en mand, om det er Strudsen eller bare ganske almindelig dårlig opførsel, så tag initiativet i stedet for at vente og sig fra! Lad være med at spilde tiden på at at være ked af det og tænke, at det sikkert også bare var dig, der var ivrig/for tyk/for højrystet etc. Sig fra overfor den slags pjat. Få det sidste ord, gerne noget i stil med: Undskyld jeg ringer og forstyrrer, men jeg vil bare sige lige sige en ting til dig: Du er det svageste led. Farvel.” Dit selvværd vil elske dig for det!

Læs også: Tjekliste til din drømmemand – og hvorfor du skal smide den ud!

Hvis dit kærlighedsliv roder, så ryd op

Det føles så godt at sætte ord på, hvad du mener om dén opførsel fremfor at vende det indad og være såret. I stedet for at sidde og vente på, at han måske engang skulle blive forelsket og begynde at behandle dig pænt, så kan du selv melde klart ud.

For hvad skal du med en mand, der kun vil dig halvt? Du er mere værd end det.

Det er en stor en lettelse at få ryddet op i de mænd, som har gjort dig ked af det – det er faktisk endnu mere lækkert end endelig at få smidt den kæmpe sæk med gammelt tøj og forkerte sko ned i genbrugscontaineren. Væk med dumme mænd, ud med lunkne følelser og lamme undskyldninger.

Det næste spørgsmål er så, hvordan du kan skelne de gode mænd fra de dårlige, inden du får spildt din tid, og det kan du læse om her: Hvad kendetegner en mand, der ikke vil være kæreste med dig?

Vil du på date med 30 mænd? Læs Jagten på Drømmemanden!

I Jagten på Drømmemanden er DU heltinden i den spændende fortælling om at finde kærligheden. I den eventyrlige historie må du finde den rigtige vej gennem Datinghelvedets labyrint med endeløse dates og lige så talrige akavede samtaler. Men pas på: I Datinghelvedet vrimler det med utro mænd, forholdsangste driblere, der vil holde dig hen langt ind i evigheden og playere, der kun er ude efter et hurtigt knald. Så træf dine valg med omtanke!

Og husk at kærlighedens spil er fuld af tilfældigheder: Siger du ja til det ene, går du glip af det andet, og siger du nej, går du glip af det hele. Følg tallene og lad eventyret udrulle sig. Er den lykkelige slutning ikke så lykkelig igen, kan du heldigvis altid gå tilbage i historien og vælge noget andet. Men nu ikke noget med at snyde og læse foran!

« Hvad kendetegner en mand, der ikke vil være kæreste med dig?
Er du genert? Sådan taler du med en mand »