Sandaler du kan gå langt i – i vintage- og pinup-stilen 25. juni 2018 – Kategori: Shopping – Tags: , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Til arbejdet, traveturen eller den lange nat i byen

Sommeren er over os, og Lou har været på jagt efter et par sandaler, som hendes fødder vil elske. Måske står du, som Lou, også meget op i løbet af en arbejdsdag, og så er det rart at have noget på fødderne med en god stødabsorbering, og som samtidig ikke klemmer eller giver ondt i knæ og ryg. Arbejdet på biblioteket kræver dog en rimelig neutral påklædning, men Lou elsker at spice outfittet op med et par festlige sandaler.

Lou, som ikke er så høj, er meget glad for sko og sandaler med platform-sål (går lige over) eller en wedge (en indbygget kilehæl), fordi du her kommer op i højden, samtidig med at du får stabiliteten fra en flad sandal. Her kommer et udvalg af flotte sandaler, der alle passer til de mange krav, og som du kan bruge på arbejdet eller til en lang travetur.

Et lille tip til at bestille sko på nettet

Som du jo nok ved, så kan det være svært at bestille sko, man ikke har prøvet, men her har Lou et godt råd: Er du i tvivl om størrelsen, så undersøg, om du kan returnere skoene. Hvis dette er muligt, så bestil flere størrelser hjem og send dem tilbage, der ikke passer.

NB! Alle priser var gældende på datoen for indlægget, men kan have ændret sig siden. Tjek priser ved at følge linket. Alle netshops nævnt i indlægget sender til Danmark, og hvor der kommer told på fra USA, er dette nævnt.

Læs også: Cherry Bomb Pinup – tøj og accessories med masser af kirsebær!

TopVintage

Disse flirtende Riri-sandaler i denim går godt til ethvert sommer-outfit, mens den flotte rød- og hvidstribede platform får dig godt op i højden. For Lou, der jo altid har problemer med at se hen over hylderne i biblioteket, er dette virkelig et plus! Skoene har fin sløjfe på forstykket og peeptoe, og ankelremmen sørger for, at skoen bliver på foden. Fås også i rød med hvide polkaprikker. Læs mere om sandalerne her: www.topvintage.net/en/vintage-retro/50s-riri-west-polkadot-platform-sandals-in-denim

Dancing Days by Banned 50s Riri West Polkadot Platform Sandals in Denim – €49.95

Læs også: Europæiske webshops med sko, sandaler og støvler i vintage- og pinup-stilen

Collectif

Alle kvinder burde eje et par gule sko, især om sommeren hvor de på bedste vis komplementerer solbrune sommerben. Disse Shannen-sandaler er perfekte til en længere gåtur, gerne tilsat en sommerkjole med masser af swing i. Med platformsål, fletlukning over tåen og en ankelrem, der holder skoen på plads på foden. Fås også i grøn og hvid. Læs mere om sandalerne her: www.bannedretro.com/come-with-me-sandal

Lulu Hun Shannen Wedges – £34.50

Banned Retro

Er du mere til det feminime og romantiske, så er Come With Me-sandalerne måske lige dig. I knækket hvid og med et smukt broderi på både forstykke og ankelremme. Læs mere om sandalerne her: www.bannedretro.com/come-with-me-sandal

Come with me sandal – £62.99

Lola Ramona

Lennie Beauty er den perfekte sommersandal – og åh så klassisk Lola Ramona. Lou Noire kan slet ikke stå for den røde sløjfe henover peeptoe’en, og de sorte og hvide striber gør det nemt at matche sandalen med de fleste outfits.  Læs om sandalerne her: https://www.lolaramona.com/collections/flats/products/lennie-beauty-vegan

Lola Ramona Lennie Beauty Vegan Sandals – ca. 745,00 DKK

Læs også: 5 flotte, flade foråssko – i vintage- og retrostilen

B.A.I.T. Footwear

Lou har bare lyst til at spise disse mintgrønne 1950’erinspirerede Kira Spearmint-sandaler, igen fra det amerikanske skomærke B.A.I.T., som hun tidligere har vist herinde. Med en fin peeptoe , polkaprikket foer og en smuk t-rem, der holder skoen fast, er de perfekte til at gå en lang tur i. Fås i mange skønne farver. Bemærk, at der kommer told på fra USA, og fragten er en smule pebret: $45.00, dvs. næsten 300 kr. Skoene forhandles desværre ikke i Europa, heller ikke i webshops, men Lou fik bragt fragtomkostningerne ned på en anden måde. Hun skrev ud til sine veninder, og da der var flere, der gerne ville eje de yndige sko, blev fragtomkostningerne således reduceret. Læs mere om sandalerne her: www.baitfootwear.com/product-page/kira-spearmint

Kira Spearmint – $68.00

Vintage-, pin-up og rockabilly-shops i England

« Street food-markeder i Danmark – en guide
4 gode restauranter i Odense – og et godt tip til cocktails! »