Shopping i Sevilla – her finder du alle de gode butikker! 8. oktober 2018 – Kategori: Rejser – Tags: , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Har du husket guidebogen? Klik her og gå til Saxo.com

Besøger du Sevilla, så sæt gerne en hel dag af til at gå på shopping i byens mange skønne butikker. Her er alt, hvad hjertet kan begære af smukke kjoler, flotte sko, stofbutikker og masser af souvenirs.

Tag dig især tid til at slentre rundt og gå på opdagelse i de små butikker rundt i det gamle centrum – eller brug guiden her!

Læs også: Tag på Tour de Tapas i Sevilla – byen med de mange tapasbarer!

Gode shoppinggader i Sevilla

I byens gamle centrum omkring den smukke katedral, finder du et utal af små gader med de skønneste butikker! Start i de to parallelgader Calle Sierpes og Calle Tetuán, hvor du finder dame- og herretøj, sko, keramik, smykker, postkort og souvenirs. Gaderne her er overdækket med store sejl, så du kan shoppe i fred for solens brændende stråler.

Er du en kjole-pige, vil den mindre gade Calle Cuna være et paradis. Her finder du både brudekjoler og selskabskjoler ved siden af butikker med den nyeste mode. Leder du efter en flamencokjole, så besøg Lola Azahares skønne butik i nummer 31.

Flamencokjoler hos Lola Azahares

Byen har et overraskende stort udvalg af stofbutikker, så elsker du at sy selv, så pak kufferten let, så du har plads til at tage en masse stof med hjem. Stofbutikkerne ligger over hele byen, men især i og omkring gaden Calle de Chapineros. Udvalget af stof sigter især på at kunne levere materiale til de mange flotte flamenco-kjoler, så her finder du stærke farver, blomster og masser af polkaprikker!

Sevilla har også flere afdelinger af stormagasinet El Corte Inglés, hvor du kan finde elektronik, boligudstyr, tøj, parfume og et lækkert gourmet-supermarked.

Shoppingcentre i Sevilla

Kan du ikke få shopping nok, findes der flere store shoppingcentre i Sevilla, hvor du kan nyde air-conditionen, imens du shopper i alle de kendte kædebutikker: H&M, Zara, Mango, Massimo Dutti og Bershka. Besøg gerne de to største, der ligger tættest på centrum: Los Arcos i den nordøstlige ende af Sevilla og Nervión Plaza et kvarters gang derfra.

Læs også: Gode restauranter i Sevilla – og et godt tip til morgenmad!

Åbningstider i Sevillas butikker

De fleste butikker har åbent fra 9.30 – 14 og så igen fra 17-20. El Corte Inglés holder åbent hele dagen fra 10-22. Lørdag er der lukket om aftenen, og de fleste butikker, undtagen de helt store, har helt lukket om søndagen.

Hvad skal du købe med hjem?

Tøj, tøj og mere tøj – og så et par sko! De spanske kvinder elsker at klæde sig smukt, og du finder mange butikker med selskabskjoler, brudekjoler og hverdagstøj. Det kan godt betale sig at spare op og købe finere festkjoler i Sevilla.

Besøg endelig også den store torvehal Mercado El Arenal ved tyrefægterarenaen eller det store gourmetsupermarked i underetagen hos El Corte Inglés, hvor du finder sortfodsskinke, olivenolie og sardiner.

Tag med Lou Noire på ferie – få alle de bedste rejsetips her!

Find et godt hotel i Sevilla

Sevilla byder på hoteller i alle prisklasser, dyrest er dog hotellerne i det gamle centrum. Lou Noire boede på Hotel Gravina 51 i den smukke, gamle bymidte og tæt ved floden Guadalquivir. Det kan anbefales at vælge et hotel med aircondition, hvis du vil sove godt om natten. Dét havde Hotel Gravina 51, og meget mere til, som du kan læse om her: Hotel Gravina 51, Sevilla – en anbefaling.

Hotel Gravina 51 – et udsøgt boutique-hotel i den gamle bymidte

Det kan i øvrigt anbefales at besøge Sevilla i starten og slutningen af sæsonen, marts/april og september/oktober, hvor varmen ikke er så slem, og hvor mængden af turister er på et passende niveau.

Find et hotel i Sevilla – den smukke by, hvor solen altid skinner

« 5 gode råd, når din veninde leger Kirsten Giftekniv
Varme strømpebukser til efteråret – med og uden print »