En god bog til sommerferien: Sjove fortællinger om at finde Den Store Kærlighed 8. juni 2018 – Kategori: Livsstil – Tags: , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Mangler du en god bog til sommerferien?

Og trænger du til et godt grin? Lou Noire, som gerne og helt uden skam plejer at fortælle, at hun er tæt på at have datet hele internettet, elsker også at læse sjove bøger om at finde Den Store Kærlighed. I anledningen af hendes egen udgivelse “Jagten på Drømmemanden” har hun støvet bibliotekets hylder igennem for at finde sjove om dating og kærlighed og giver her sine bedste tips til romantiske historier, der alle vil få dig til at grine af de morsomme kærlighedsforviklinger – perfekte til strandtasken, feriekufferten eller natbordet.

NB! Alle priser var gældende på datoen for indlægget, men kan have ændret sig siden. Tjek priser ved at følge linket.

Bridget Jones’ dagbog – Helen Fielding

Klassikeren indenfor humoristiske bøger om at finde kærligheden! Bridget Jones’s dagbog er en fortælling i dagbogsform, hvor vi møder den 30-årige, snotforvirrede og ufrivilligt komiske Bridget Jones. Imens Bridget tæller kalorier og gør status over mænd og antal indtagede genstande, hører vi om hendes frustrationer i jagten på at finde en mand. Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men med et lånerkort til dit lokale folkebibliotek, kan du gratis læse den på eReolen: www.ereolen.dk/ting/object/870970.

Bridget Jones’ Dagbog – læs den på eReolen!

Jagten på Drømmemanden – Lou Noire

Lou Noire har her plukket af sine erfaringer og skrevet en bog om tilfældighedernes spil. I Jagten på Drømmemanden er DU heltinden i den medrivende fortælling om at møde kærligheden. I den eventyrlige historie må du finde den rigtige vej igennem Datinghelvedets labyrint med endeløse dates og lige så talrige akavede samtaler. Følg tallene igennem labyrinten og se, hvad der sker. Er den lykkelige slutning ikke helt så lykkelig igen, kan du heldigvis også bare starte forfra og vælge noget andet.

Men pas på: I Datinghelvedet vrimler det med utro mænd og forholdsangste driblere, der vil holde dig hen langt ind i evigheden. Så træf dine valg med omtanke, indtil du tilsidst står foran din Drømmemand.For dét er dating i en nøddeskal: Siger du ja til det ene, går du glip af det andet, og siger du nej, går du glip af det hele. Så god tur – hvis du tør! Læs mere om bogen her:  www.lounoire.dk/produkt/jagten-paa-droemmemanden

Jagten på Drømmemanden – 149,95 kr.

Singleton – Marlene Weybøll

Singleton var også navnet på den nu desværre hedengangne blog, som Marlene Weybøll startede tilbage i 2005, og som var baseret på forfatterens eget liv og erfaringer. I 2009 udkom indlæggende samlet i en blogroman, til stor morskab for Lou Noire og mange andre kvinder. De tåkrummende fuldemandseskapader er let genkendelige, ligesom de mere trælse sider ved singlelivet også kan vække genklang. Læs også to’eren: Singleton – den perfekte fiaskospiral. Læs mere om bogen her: www.saxo.com/dk/singleton_marlene-weyboell

Singleton – 179,95 kr.

Nynnes dagbog – Henriette Lind, Anette Vestergaard og Lotte Thorsen

Nynne er først og fremmest morsom! Ligesom i Bridget Jones’ dagbog skriver Nynne også i dagbogsform, og her kan du følge med i hendes trængsler med at finde en mand, få styr på økonomien, undgå at falde i søvn under godnatlæsningen – og især at holde Husum (Nynnes mor) to skridt fra livet. I denne bog er de tre første Nynne-bøger samlet til én, men læs også nummer fire i rækken, Alt skal væk, der udkom i 2010.

Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men du kan låne den på biblioteket her: www.bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A27033210

Nynnes dagbog – lån den på biblioteket!

Vandmelonen, Rachels ferie, Engle, Er der nogen? og En sag for Helen Walsh – Marian Keyes

Marian Keyes, som du sikkert allerede kender fra Sushi for begyndere har skrevet en serie om fem søstre, alle som hovedpersoner i hver sin bog. Selv om bøgerne alle er på over 400 sider, så elskede Lou de store murstensromaner, som hun slugte på to uger. Marian Keyes skriver godt og så medrivende, at siderne nærmest vender sig selv, mens vi følger søstrene i deres søgen efter kærligheden, drømmejobbet – og sig selv. Bøgerne foregår dels i Irland, dels i USA. Læs mere om bøgerne her: https://www.saxo.com/dk/products/search?query=marian+keyes

Vandmelonen – 129,95 kr.

« Konkurrence: Vind Jagten på Drømmemanden
Shopping i Hamburg – her finder du alle de gode butikker! »