Tag på Tour de Tapas i Sevilla – byen med de mange tapasbarer! 26. september 2018 – Kategori: Rejser – Tags: , , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Har du husket guidebogen? Klik her og gå til Saxo.com

Gør som spanierne – gå på tapas-hopping!

Overalt hvor du går i Sevillas gader, kan du bare dumpe ind på en af de mange tapas-barer og få en hurtig snack, en tapa, og et godt glas vin. Bestil gerne husets vin, der ikke som i Danmark ofte er af lavere kvalitet, men nøje udvalgt, og en vin, man selv drikker med fornøjelse.

Selv om de populære restauranter hver aften fyldes på rekordtid – hvilket gør det til en god ide altid at bestille bord – så kan du også gøre som de lokale og gå på Tour de Tapas i Sevilla. Brug gerne en aften eller to på bare at hoppe fra tapas-bar til tapas-bar – ligesom de lokale. Især fredag aften er stemningen i byen lystig og fyldt med unge og ældre sevillianere, der gør det, de godt kan lide: går fra bar til bar, drikker en øl her, spiser en tapas der og fører højlydte samtaler med alle dem, de møder.

Gode tapas-barer i Sevilla

Lou Noire har besøgt den andalusiske perle og giver her sine bedste tips til gode tapasbarer, som er et besøg værd. Tapasbarerne herunder er taget med for at give dig et overblik over det store udvalg, men du behøver ikke at løbe byen rundt for at nå at besøge dem alle. Sevilla er nemlig fyldt med tapas-barer, så vælg din egen rute til din Tour de Tapas i Sevilla!

Velbekomme!

Læs også: Gode restauranter i Sevilla – og et godt tip til morgenmad!

El Rinconcillo

El Rinconcillo er byens ældste tapasbar og bestemt et besøg værd. Ikke så meget på grund af stemningen, for den er, som et af de eneste steder i byen, fyldt med turister. Men nyd de smukke dekorationer og de gamle, støvede flasker på hylderne, imens du får et godt glas vin og en lille snack.

El Rinconcillo – byens ældste tapasbar, grundlagt i 1670.

Læs mere her: www.elrinconcillo.es

Fodbold og tapas – en fremragende kombination!

De fleste barer med respekt for sig selv har en eller flere tv-skærme i loftet, som uden undtagelse viser fodbold, og meget gerne med de lokale hold. Sevilla har to fodboldhold: Sevilla FC og Real Betis Balompié. De to klubber er i en evig passioneret strid, hvor FC Sevilla har ry for at være “de riges klub”, imens Real Betis traditionelt har repræsenteret arbejderklassen i Sevilla.

Når et af de to hold spiller, er der liv på barerne, og selv om du måske ikke er den store fodboldfan, så få endelig dén oplevelse med! Gør som de lokale og bestil tapas sammen med en sangriá eller en cerveza caña, en øl i så lille et glas, at det ikke når at blive varmt, inden du har drukket det.

Den lokale klub Betis er på skærmen, og spanierne følger spændt med.

Flores Gourmet

Sevilla byder også på mange gourmet-tapasbarer, som her hos Flores. Gå på opdagelse i den store butik og køb en souvenir med hjem, eller få tjeneren til at skære dig et fad bellotto-skinke, som er det fineste stykke på Iberico-grisen. Spis den sammen med fåreost og et glas kold hvidvin.

Skinker i lange rækker

Læs mere her: www.floresgourmet.es

Hvad skal du bestille på en tapas-bar i Sevilla?

Udvalget af tapas er stort i Sevilla, ligesom du også finder mange læskende drikke, der kan slukke tørsten i det varme vejr, de fleste med alkohol. Prøv endelig den lækre sangriá eller den lokale fino sherry, en tør hvidvin med lette bobler, eller bestil en cerveza caña eller medium, hvis du er rigtig tørstig. Der er mange lokale vine på kortet, og har du muligheden, så bestil den lokale “Fundus”.

Når du skal bestille tapas, går du aldrig galt i byen ved at vælge Jamón (skinke fra sortfodsgrisen) og ost. I og omkring Sevilla produceres velsmagende oste, og elsker du det hvide guld, så prøv dig endelig frem. Endelig må du også smage de lækre croquettas. Fyldet varierer, svampe, fisk og skinke er almindeligt, men ydersiden er altid den samme: en sprød panering stegt i hed olie.

Find et godt hotel i Sevilla

Sevilla byder på hoteller i alle prisklasser, dyrest er dog hotellerne i det gamle centrum. Lou Noire boede på Hotel Gravina 51 i den smukke, gamle bymidte og tæt ved floden Guadalquivir. Det kan anbefales at vælge et hotel med aircondition, hvis du vil sove godt om natten. Dét havde Hotel Gravina 51, og meget mere til, som du kan læse om her: Hotel Gravina 51, Sevilla – en anbefaling.

Hotel Gravina 51 – et udsøgt boutique-hotel i den gamle bymidte

Det kan i øvrigt anbefales at besøge Sevilla i starten og slutningen af sæsonen, marts/april og september/oktober, hvor varmen ikke er så slem, og hvor mængden af turister er på et passende niveau.

Find et hotel i Sevilla – den smukke by, hvor solen altid skinner

« Varme strømpebukser til efteråret – med og uden print
Gode restauranter i Sevilla – og et godt tip til morgenmad! »