10 af de største seværdigheder i London 8. juni 2019 – Kategori: Rejser – Tags: , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Hvad skal du se i London?

Har du husket guidebogen? Køb “Turen går til London” på Saxo.com – klik her – 219,95 DKK

Der er mange fantastiske seværdigheder i London, og det sværeste bliver at vælge! Her kan du læse om de 10 mest populære attraktioner i Englands hovedstad – det passer meget godt til, hvad du kan nå at se på en forlænget weekend.

Under hver seværdighed er der et direkte link til hjemmesiden, så du med det samme kan klikke ind og læse mere. Ved de allerstørste seværdigheder kan det også godt betale sig at bestille billetter hjemmefra, så du slipper for at stå i kø.

Vil du spare penge, kan det godt betale sig at købe London Pass, der giver gratis adgang eller rabat på adgangen til flere af de mest berømte seværdigheder i London.

Nederst i artiklen får du også anbefalinger til skønne hoteller, der kan danne rammen om en dejlig ferie. Vidste du for eksempel, at du kan bo i Vesteuropas højeste tårn, The Shard, som du kan se her på forsiden af guidebogen, Turen går til London.

Hvordan kommer du til London?

Det tager ca. to timer at komme fra København til London. Jo tidligere du booker, jo billigere bliver det. Du kan bruge momondo til at søge efter billige flybilletter til London. Her kan du også vælge at søge efter pakkerejser med både fly og hotel. Prøv at skifte imellem forskellige datoer for at finde den laveste pris.

Tower of London

Uanset hvor meget du ved om London og Englands historie, så vil Tower of London få dig til at gyse, selv på en varm sommerdag. Vilhelm Erobreren lagde i 1078 grundstenen til den store fæstning med et stentårn, og op gennem årene er der blevet bygget til Tower of London, der er blevet brugt som både fæstning, palads og fængsel.

Under Rosekrigene blev Henrik VI i 1471 henrettet her, ligesom Henrik VIII’s anden hustru Anne Boleyn blev holdt fanget i Tower of London, inden hun blev halshugget. Mest skræmmende er dog Traitor’s Gate, hvor mange fanger er trådt igennem, når de ankom ad vandvejen.

I dag er Tower of London et imponerende museum, hvor du også kan se de engelske kronjuveler. En anden attraktion er ravnene, der bliver passet af en af de iøjnefaldende vagter, Yeoman Warders, eller Beefeaters, som de også kaldes. Og der skal passes godt på ravnene. Hvis de en dag forlader Tower of London, så vil riget falde.

Læs mere her: Tower of London

Tower Bridge

Der er mange broer, der strækker sig henover Themsen, men mest fotograferet er nok Tower Bridge. Tower Bridge stod færdig i 1894 og er i dag en af de seværdigheder i London, som alle skal se. Broen består af to tårne og en vippebro, der tidligere var drevet af dampmaskiner. Det er gratis at gå henover broen, men du kan også købe en billet, der giver adgang til at se tårnet indefra. Det spændende museum fører dig tilbage til Victoriatidens London, og du kan gå på glasgulvet henover broen 42 meter over Themsen.

Kombinér gerne en gåtur på broen med et besøg på Tower of London og slut af på den anden side i The Shard, hvor du har en fantastisk udsigt ud over hele London. Begge dele er indenfor gåafstand.

Læs mere her: Tower Bridge

The Shard

Vil du endnu højere op, så besøg The Shard, en af Londons nyere turistattraktioner. Udsigten fra Vesteuropas højeste bygning er da også imponerende. Fra udsigtsplatformen 244 meter oppe over London kan du se ned på Londons skyline og alle de kendte seværdigheder.

I det høje tårn kan du også nyde middagen eller en drink i en af de mange restauranter og barer eller bo på hotellet med Londons bedste udsigt, Shangri-La Hotel at The Shard. Se mere om hotellet nederst i artiklen.

Læs mere her: The Shard

The British Museum

British Museum er især kendt for de mange spektakulære fund fra oldtiden, herunder de egyptiske mumier. I 1800- og 1900-tallet var der mange udgravninger i Egypten, og herfra stammer også den berømte Rosetta-sten, som kan ses på British Museum. Rossetta-stenen, som blev udgravet ved Nildeltaet, var nøglen til forståelsen af hieroglyffer.

På British Museum kan du også se verdens mest berømte skaksæt, The Lewis Chessmen, samt Parthenon-frisen fra Athens Akropolis. Det anbefales at planlægge besøget hjemmefra, da der kan gå timer med at kigge på de mange uvurderlige skatte fra hele verden.

Læs mere her: The British Museum

St. Paul’s Cathedral

St. Paul’s Cathedral er største og mest berømte af Londons mange kirker. Beliggende på Ludgate Hill, hvor der har ligget kirker siden 600-tallet og på resterne af et romersk tempel, er den imponerende katedral et besøg værd. Den forrige kirke brændte i 1666, og Sir Christopher Wren fik til opgave at konstruere den smukke, hvide katedral, som stod færdig i 1708. Har du set Pantheon i Rom, vil du sikkert genkende den imponerende kuppel, der blev benyttet som forlæg. Katedralen har åbent for besøgende mandag til lørdag.

Læs mere her: St. Paul’s Cathedral

The London Eye

London Eye blev bygget for at markere årtusindskiftet og stod færdig i år 2000. Designet som et gigantisk pariserhjul kan du på en tur i en af de 32 rummelige glasgondoler se ud over hele London. Turen varer 30 minutter, og på den tid kommer du hele 135 meter op over London. Der er altid en meget lang kø, men du kan købe en billet, hvor du kan springe forrest i køen.

Læs mere her: The London Eye

Trafalgar Square

Under et besøg i London, må du også tage dig tid til at komme forbi Trafalgar Square. Den store plads er opkaldt efter slaget ved Trafalgar i 1805, hvor Lord Horatio Nelson sejrede over Spanien og Frankrig. Midt på pladsen står Nelson’s Column, en 55 meter høj søjle med Admiral Nelson på toppen. I dag samles londonere på det, der bedst kan sammenlignes med Rådhuspladsen i København, til både demonstrationer og mere festlige begivenheder.

Læs mere her: Trafalgar Square

En sejltur på Themsen

En af de mere undervurderede seværdigheder i London er en sejltur på Themsen. Men du må endelig ikke snyde dig selv for at opleve London fra vandsiden! Se de mange attraktioner langs vandet eller tag på et dinner cruise, hvor du kan nyde byen om aftenen under din dejlige middag. Der er mange forskellige ture at vælge imellem, hvoraf flere er gratis, hvis du har købt et London Pass. Se for eksempel citycruises, der både har almindelige sejlture, en afternoon tea-tur og speedbåds-cruise eller Thames River Boat Cruise, hvor du kan hoppe af og på bådene hele dagen.

Big Ben og Palace of Westminster

Der er få seværdigheder i London, der er lige så berømte som Big Ben. Den berømte klokke har ringet siden 1859, men blev under 2. verdenskrig et symbol på kampen for frihed. Under krigen sendte BBC News radio til de tyskbesatte lande i Europa, hvor alle nyhedsprogrammer blev indledt med tonerne af Big Ben. NB! Elizabeth Tower, som huser Big Ben, er i gang med at blive restaureret, et arbejde der varer indtil 2020. Tårnet er pakket ind i stilladser, og Big Ben ringer kun ved særlige lejligheder.

Syd for klokketårnet, som huser Big Ben, ligger Palace of Westminster, også kendt som Houses of Parliament eller Westminster Palace. Her mødes de to kamre i Det britiske parlament, House of Lords (Overhuset) og House of Commons (Underhuset).

Læs mere her: UK Parliament

Buckingham Palace og vagtskiftet

Ingen London-tur uden et besøg på Buckingham Palace. Bygget i 1837 er det i dag dronning Elizabeth II’s residens, når hun er i London. Normalt vejrer Union Jack over slottet, men skiftes ud med det royale flag, når dronningen er hjemme. Populært er også vagtskiftet, der finder sted hver dag klokken 11.30.

Fra den 20. juli – 29. september og på udvalgte datoer i løbet af vinter og forår kan du få lov til at komme indenfor på slottet. Her kan du få et kig ind i The State Rooms, en tur der fører dig rundt i 19 af slottets imponerende sale og værelser.

Læs mere her: Buckingham Palace

Find et godt hotel i London

Uanset om du skal på ferie i London eller bare vil besøge byen på en kort weekendtur, så er der mange dejlige hoteller i byen, hvor du kan bo godt. Her kommer et par anbefalinger til gode hoteller i London, der alle kan bookes igennem Hotels.com:

Svøm i poolen med udsigt ud over hele London

Uanset hvor du befinder dig i byen, kan du altid finde hjem til dit hotel, når du bor på Shangri-La Hotel at The Shard. Shangri-La Hotel ligger på etagerne 34-52 i The Shard, og herfra er der en imponerende udsigt ud over hele London. Hotellet kan, udover at være den højeste bygning i Vesteuropa, også byde på den højest beliggende champagne- og cocktailbar i London. Læg dertil en swimmingpool, hvor du kan tage dig en afslappende svømmetur højt oppe over larm og menneskemylder.Shangri-La Hotel at The Shard er til dig, der gerne vil have en oplevelse ud over det sædvanlige – og samtidig bo i gåafstand fra de største seværdigheder i London.

Bo med Harry Potter, Ron og Hermione

Er du vild med Harry Potter, kan du på Georgian House Hotel bo i temaværelser fra det berømte univers. For det utrænede Muggler-øje ligner hotellet alle de andre i området – men tag ikke fejl! Skjult bag en bogreol finder du The Wizard Chamber og The Enchanted Chamber. Alle værelser er indrettet som på Hogwarts, komplet med kamin, kobberkedler og en himmelseng, ligesom på sovesalene i det magiske slot. Et hotel for dig, der ikke kan få nok af Harry Potter-universet og gerne vil bo tæt på de populære attraktioner i London.

Et billigt, men godt hotel i London

I den dyre by findes der heldigvis også hoteller, hvor du både kan bo billigt og godt og stadigvæk rimelig tæt på centrum. ibis London Shepherds Bush ligger i en rolig gade, lidt væk fra det pulserende liv. Der er 10 minuttes gang til stationen og derpå 25 minutter i tog ind til alle butikkerne på Oxford Street. Lige ved stationen ligger Londons største shoppingcenter, Westfield Shopping Center. Rundt omkring i området ligger mange restauranter og små caféer. ibis London Shepherds Bush er et hotel til dig, der skal hurtigt ind til centrum med den røde linje og sagtens kan nøjes med et godt og rent hotel, der er til at betale i byen med de dyre hoteller.

Se flere hoteller her: 8 fantastiske hoteller i London

24 Kærligheds-kuponer til ham, der skal forkæles – 29.95 DKK

Se flere artikler om rejser her…

« De bedste Harry Potter seværdigheder i London
8 fantastiske hoteller i London »