4 gode restauranter i Reykjavik, Island Kategori: Rejser – Tags: , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Hvor skal du spise i Reykjavik?

Leder du efter gode restauranter i Reykjavik? Islands hovedstad, Reykjavik, har alt, hvad en metropol bør indeholde og således også et væld af gode restauranter. På Island spiser man godt, og mange restauranter har en “tasting menu”, hvor turister kan smage øens delikatesser: hval, lammekød samt fisk og skaldyr i alle afskygninger. Priserne er som i Danmark, ofte i den dyre ende.

Uanset hvor du skal hen, anbefales det, at du bestiller bord. Går du ud en fredag eller lørdag aften, er alt optaget på de fleste restauranter i Reykjavik. På ugens andre dage er større og mindre spisesteder fyldt af turister og især lokale. Så hvis du vil være sikker, så stik ind i restauranten midt på dagen og meld din ankomst. På mange restauranter er det også muligt at bestille bord via hjemmesiden.

4 gode restaunranter i Reykjavik

SKÁL! (Hlemmur Mathöll)

En af de restauranter i Reykjavik, som turisterne ikke lige finder, ligger i torvehallen Mathöll. For enden af gågaden, ved busstationen med lokalbusser, ligger Hlemmur Mathöll. Udefra ligner det et cafeteria på enhver anden busstation, men går du ind, finder du et madtempel, der fint kan måle sig med Torvehallerne i København i alt andet end størrelsen.

I Hlemmur kan du spise dig verden rundt. Restauranten har fokus på lokale råvarer og serverer traditionelle, islandske retter. Prøv gerne de velkrydrede lammekødboller med kartoffelmos eller det mere eksotiske og lokale “plokkfiskur”, plukfisk og kartoffelmos. Begge retter er enestående i smag og anretning, og klart en oplevelse værd.

Læs mere her: www.hlemmurmatholl.is/english

Icelandic Fish & Chips

Er du bare til en hurtig frokost så gå ned til havnen. Her spiser du godt i  Icelandic Fish & Chips. Som navnet antyder, serveres der her friskfanget fisk med sprøde kartofler.Bestil gerne de forskellige slags dip til: tartar, koriander og trøffel.

Menukortet byder også på andre lækre sager, som for eksempel jomfruhummer eller muslinger – og vælg gerne en gang skyr med friske bær til dessert.

Efter maden kan du besøge Vulkanmuseet, som ligger i forlængelse af restauranten. (Gratis entré)

Læs mere her: www.fishandchips.is/home

Apotek

En af de rigtig gode restauranter i Reykjavik finder du i det store gå i byen-område, der starter i Austurstræti og fortsætter mod vest. Apotek er et af byens fineste spisesteder, og her må du gerne lufte din pæne kjole. Islændingene klæder sig generelt pænt på for at gå ud, og du kommer til at stikke ud fra mængden, hvis du møder op i jeans og sneakers.

På Apotek finder du en tasting-menu, hvor du kan få lov til at smage på alle de lækreste specialiteter, som Island kunne byde på. Røget hval, lammetartar og en skyr-dessert er bare nogle af lækkerierne, som varierer efter sæsonen. Der startes selvfølgelig med en islandsk snaps!

Læs mere her: www.apotekrestaurant.is

Forréttabarinn

Forréttabarinn er en uhøjtidelig, men hip restaurant på havnen, lidt længere henne end Vulkanmuseet. Som du måske allerede har gættet ud fra navnet, bliver der her kun serveret forretter, i små og større portioner. Det kan være mere end svært at vælge imellem de mange gourmet-retter med lokalt islæt.

Har du ikke den store og altoverskyggende kærlighed til de smukke, islandske heste, så prøv en gang hest. Ellers er der mange andre gode retter på kortet: Hvad med en gang friskfanget fjeldørred? Uanset hvad du vælger er der ved alle retter virkelig kælet for smag og anretning.

Nyd også den løsslupne stemning i den lidt rå restaurant. Restauranten bredr sig over to lokaler, hvor der i det andet er en hyggelig cocktailbar, med mulighed for at se fodbold.

Læs mere her: www.forrettabarinn.is

Find et godt hotel i Reykjavik

Uanset om du skal på ferie i Reykjavik eller bare vil besøge byen på en kort weekendtur, så er der mange dejlige hoteller i byen, hvor du kan bo godt. Her kommer et par anbefalinger til gode hoteller i Reykjavik, der alle kan bookes igennem Hotels.com:

Luksushotel i Reykjavik: Black Pearl Luxury Apartments

Den blanksorte glasfacade spejler nordlyset og giver et vink om, hvad du kan forvente et af byens mest luksuriøse hoteller, Black Pearl Luxury Apartments. Hotellet byder både på 16 lejligheder, fordelt på standardværelser, suiter og penthouselejligheder. Alle er smagfuldt indrettet i den lyse, skandinaviske stil og indrettet med køkken. Her er al den luksus, du kan ønske dig – men plads til at arbejde og mulighed for at lave dig en kop kaffe, når du har lyst!

Hotellet ligger lige ved havnen og kun få minutters gang fra de bedste restauranter og barer. Fra Black Pearl kører du direkte ud på ringvejen, der fører dig ud af byen.

Læs mere her: Black Pearl Luxury Apartments


Godt til prisen: Storm Hotel

Allerede tidligt fra morgenstunden er der trængsel ved buffeten, der serverer god, men basal morgenmad – kaffe, brød, pålæg, havregrød og kager. De turister, der bor på Storm Hotel skal alle ud på og se noget, og store busser forlader hele morgenen området udenfor hotellet.

Beliggenheden lidt uden for centrum ved en af de store hovedveje er godt for dig, der gerne vil ud og se noget på Island. Også for gæster, der skal ind i Reykjavik, er hotellet fint placeret. Det ligger cirka et kvarters gang fra bymidten, for enden af den lange gågade. Med paraply eller regnfrakke kan du sagtens gå frem og tilbage.

Læs mere her: Storm Hotel

Bo billigt i Reykjavik: KEX Hostel

I den gamle kiksefabrik, som nu huser det hippe KEX Hostel, er der liv og glade dage. På vandrehjemmet møder du fortrinsvis unge mennesker, for hvem en seng og godt selskab er alt rigeligt. På KEX Hostel kan du vælge at sove i køjeseng på sovesal eller booke dit eget private værelse. Uanset hvordan du vælger at sove, er der adgang til det hyggelige loungeområde – og baren, hvor der er fyldt om aftenen! En dejlig overnatningsmulighed for dig, der gerne vil møde andre unge mennesker!

Læs mere her: KEX Hostel

Se flere gode hoteller i Reykjavik her på Hotels.com!

Hvordan kommer du til Island?

Det tager lidt over 3 timer at komme med fly fra København til Reykjavik, Island. Du kan bruge momondo til at søge efter billige flybilletter til Island. Her kan du også vælge at søge efter pakkerejser med både fly og hotel. Prøv at skifte imellem forskellige datoer for at finde den laveste pris. Husk også at vælge mellemlandinger fra, hvis du gerne vil flyve direkte.

Se flere artikler om rejser her...

« 5 gode barer i Reykjavik, Island
Saltmandler »