5 festkjoler til julefrokosten – alle under 350 kroner Kategori: Shopping – Tags: , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Hvad skal du have på til julefrokosten?

Sæsonen for julefrokoster er startet, og det store spørgsmål melder sig: Hvad skal du tage på? Skal du til flere julefrokoster, gør det kun udfordringen større, for kan du have den samme kjole på to gange i træk? Ja, selvfølgelig kan du det – men du kan også vælge at købe flere sæt, så du har noget nyt på hver gang.

Men så melder den næste udforing sig! December måned er i det hele taget en dyr fornøjelse, og der er mange andre ting at bruge penge på. Heldigvis har Lou Noire kigget i de mange fine webshops og giver her gode råd om, hvor du kan finde skønne kjoler til festerne i december måned – og alle til under 350 kr. Der kan nærmest gå sport i at finde de gode tilbud, og udvalget er faktisk ret stort, hvis du ved, hvor du skal kigge.

Sådan vælger du en god julefrokostkjole

Kjolen til julefrokosten må først og fremmest gerne passe til årstiden. Små blomster og lyse farver hører generelt sommerens varme lys til. Til julefrokosten i december måned må du gerne vælge mørkere farver – men som du kan se i udvalget herunder, behøver du ikke at gå helt i sort.

Er kjolen ærmeløs eller med et tyndt blondeærme, så sørg for guds skyld for at få en cardigan på! Du kan altid lægge den, når der skal danses senere, men festen er nærmest ødelagt på forhånd, hvis du skal sidde og fryse gennem maden. Et par varme strømpebukser er også guld værd, og du finder de bedste her: Varme strømpebukser til efteråret – med og uden print.

Lou Noire har fundet 5 smukke festkjoler til under 350 kr. – og det bedste er, at de alle er lige præcis så ikke-julede, at du også sagtens kan bruge dem bagefter! Er der ikke lige noget, der falder i din smag, så brug linket ved billederne til at klikke dig ind på siderne – der er rigtig mange skønne kjoler at vælge imellem!

Blomstret kjole fra Only

Vær klar på at vække opsigt i denne storblomstrede kjole fra Only. Kjolen har sort bund med store blomster i festlige farver, hvor du kan sætte alle farver sko til. Den v-formede krave har et bindebånd, og der er elastik i taljen. De lange ærmer sørger for, at du ikke fryser på armene, men du kan med fordel sætte en lille blondetop under, hvis du er en frossenpind. Kjolen kan også bruges udenfor julesæsonen til en aften i byen. Fås i størrelse 34-42. Læs mere om kjolen her: www.shop.bestseller.com/dk/da/bc/kvinder/toej/kjoler/blomstret-kjole

Only blomstret skater-kjole med sløjfe – 349.95 DKK

LÆS OGSÅ: Julegaver til hende, der altid fryser

Vinrød kjole fra ASOS

Med den vinrøde kjole fra Fashion Union er du klar til fest! Kjolen har et mønster af lyse roser, der kalder på et lige så stilfuldt og enkelt tilbehør. Med det højhalsede snit er du helt sikker på, at chefen ikke bruger aftenen på at kigge ned i din kavalérgang! Samtidig er kjolen så smukt udskåret, at den vil smyge sig om din krop, og du er tækkeligt og festligt klædt på på samme tid. Fås i størrelse 34-44. Læs mere om kjolen her: www.asos.com/Fashion-union-skater-dress-with-high-neck-in-vintge-floral

Fashion Union skater dress with high neck in vintage floral – 295.00 DKK

Pudderfarvet kjole fra Dorothy Perkins

Er du til det klassiske look, vil du elske denne kjole fra Dorothy Perkins. Med pencil-skirt, en pudderfarvet corsage og blondeoverdel vil kjolen helt sikkert vække opsigt, når du træder ind i festlokalet. Sæt et par sorte sko til og en tynd cardigan, og så er du klar til en sjov aften. Læs mere om kjolen her: www.dorothyperkins.com/en/dpuk/product/pencil-dresses-204531/black-blush-lace-top-pencil-dress

Sort og pudderfarvet pencil-kjole med blondetop – £38.00 (ca. 320.00 DKK)

LÆS OGSÅ: Hvad spiser man til julefrokosten?

Sort blondekjole fra Only

Blondekjolen fra Only er et godt eksempel på, at du sagtens kan finde en sort kjole, der er fuld af fest! Kjolen har lange ærmer med et yderlag i tyndt, gennemsigtigt mesh – fyldt med sorte prikker. Der er elastik i taljen (så bare tag anden gang af flæskestegen!), og blondeoverdelen går hele vejen op i halsen. Fås i størrelse 34-42. Læs mere om kjolen her: www.shop.bestseller.com/dk/da/bc/kvinder/party-favorites/kjoler/langaermet-kjole

Sort, langærmet kjole med blondeoverlag – 259.95 DKK

Polkaprikket kjole fra Pieces

Kan du ikke få nok af polkaprikker, så vil du elske denne kjole fra Pieces! Kjolen i 90’er-look kommer i en smuk, grøn farve og har sorte polkaprikker. V-udskæringen afsluttes med stofbetrukne knapper, som går ned til taljen. Kjolen er med et tynd skjult bindebånd i taljen, som kan justeres, så kjolen får en flot pasform, der passer til langt de fleste kropstyper. Findes også i sort og rustfarve. Fås i størrelse XS-XL. Læs mere om kjolen her: www.shop.bestseller.com/dk/da/bc/kvinder/prikket-langaermet-kjole

Polkaprikket langærmet grøn kjole fra Pieces – 199.95 DKK

Se flere artikler om shopping her...

« Sådan laver du en god tekst til din datingprofil
Julegaver til hende, der altid fryser »