8 fantastiske hoteller i Rom 11. juli 2019 – Kategori: Rejser – Tags: , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Turen går til Rom – 164.95 DKK. Klik her og køb den hos Saxo.com

Leder du efter et godt hotel i Rom?

Skal du på ferie i Rom – og leder du efter et godt hotel? Uanset om ferien er en romantisk kæresteferie, en shoppingtur eller en rejse til alle de spændende seværdigheder i Rom, så får du her anbefalinger til nogle af de bedste hoteller i Rom.

Hotels.com får du tusindvis af hoteller at vælge imellem, når du søger på Rom. Det kan derfor godt være svært at vælge, for hvilket hotel er det bedste hotel i Rom? Her får du 8 gode anbefalinger til hoteller i Rom i alle prisklasser. Der er noget for historie-fans, designelskere, forelskede par og for dig, der bare gerne vil have et billigt hotel i Rom.

Hvor skal du bo i Rom?

Rom kan godt være en dyr by at overnatte i. Hvis der også skal være penge nok til at spise på alle de gode restauranter i Rom, kan det godt betale sig at rykke lidt uden for det inderste centrum. Her er hotellerne til at betale, og du er stadigvæk i gåafstand fra den nærmeste metro-station.

Det er dyrest at bo tæt på de mest populære turistattraktioner ved Den Spanske Trappe og Colosseum. I området omkring den eksklusive shoppinggade Via Vittorio Veneto finder du mange luksushoteller. I daglig tale kaldes gaden bare Via Veneto, og det var her i området, at filmklassikeren La Dolce Vita blev optaget.

Vælger du til gengæld et hotel på den anden side af Tiberen, floden der deler byen, kan du bo godt og til en okay pris. Bydelen Trastevere syd for Peterskirken er virkelig hyggelig og med mange barer og restauranter. I de små gader nord-øst for Peterskirken er der mange billige og hyggelige lejlighedshoteller.

Hvordan er temperaturen i Rom?

Uanset hvor i Rom du vælger at bo, skal du booke i god tid. Rom er et populært rejsemål hele året rundt, og især i sommermånederne. Rom er også en varm by, og det kan derfor anbefales at besøge Rom udenfor de varmeste sommermåneder. Temperaturen i Rom er både forår og efterår som en god, dansk sommer, og der kan være ulidelig varmt i juli og august. Heldigvis finder du her i artiklen også en anbefaling til et hotel ved Ostia Lido, den lille badeby en kort togtur fra Rom.

8 skønne hoteller i Rom

Hotel Splendide Royal ved Via Veneto

Du ved, du har fundet det perfekte hotel, når portneren er iført kappe, tophat og et velsvungent, olieret cykelstyrsoverskæg! Det fem-stjernede luksushotel, Hotel Splendide Royal, fortsætter stilen indenfor med en indretning i barok-stil, der kan tage pusten fra de fleste. Fra tagterrassen på 7. etage, der huser Michelin-restauranten Mirabelle, er der en skøn udsigt ud over Borghese-haven og Roms andre store seværdigheder.

Det eksklusive hotel, der er medlem af Small Luxury Hotels of the World, er opført i 1890. Det ligger i en af de roligere gader tæt på Via Veneto og en kort gåtur fra metrostationen Spagna.

Hotel Splendide Royal er et hotel for dig, der elsker luksus, og som gerne vil bo centralt, men samtidig i et roligt område i Rom.

Et nyt designhotel lige ved Villa Borghese

Lige på den anden side af Via Veneto og i samme dejlige område ligger et nyt designhotel, The Tribune Hotel. Her er ingen portner med tophat, til gengæld er hotellet kun halvt så dyrt som Hotel Splendide Royal. Her får du dog stadigvæk den fantastiske placering lige ved den gamle bymur og Villa Borghese. Værelserne er nyindrettede (2016), og fra baren på tagterrassen er der den smukkeste udsigt ud over byen og Borghese-haven. Der er gratis morgenmad i den lille, men smarte morgenmadsrestaurant. Fra hoteller er der 10 minutters gang til den nærmeste metrostation ved Spagna og tyve minutter til fods hen til Trevi-fontænen.

The Tribune Hotel er et hotel for dig, der gerne vil bo rigtig lækkert og centralt, men samtidig i et roligt område i Rom.

Bo i et forsvarstårn fra middelalderen

Vil du have en helt unik hoteloplevelse, så book et værelse i Residenza Torre Colonna. Det gamle forsvarstårn fra middelalderen har fem rummelige værelser og ligger lige i centrum midt imellem alle de store seværdigheder. Tårnet blev oprindelig bygget i 1247 for at beskytte den fornemme Colonna-familie og huser i et dag et eksklusivt boutique-hotel.

Hotellet er indrettet med alle moderne bekvemmeligheder – og en stor respekt for fortiden. De oprindelige stenvægge er fritlagt, ligesom du også stadigvæk kan se spor efter skydeskår i de tykke mure. Tag morgenmaden med op på den lille tagterrasse og nyd udsigten over den allerældste del af byen.

Residenza Torre Colonna er et hotel for dig, der gerne vil midt i historien, men med jacuzzi og aircondition.

Et ikonisk luksushotel på toppen af Den Spanske Trappe

Skal ferien have lidt ekstra luksus, for eksempel på hvedebrødsdagene, kan du gøre som Grace Kelly og fyrst Rainier af Monaco og lade bryllupsrejsen gå til et af de mest populære hoteller i Rom, Hassler Roma. Det eksklusive hotel har gennem årene haft mange andre prominente gæster, fra Audrey Hepburn til Leonardo DiCaprio. Og efter bare en enkelt nat på hotellet forstår man godt hvorfor.

Med sin placering lige over Den Spanske Trappe bor du så centralt i Rom, som det er muligt. De smagfuldt indrettede værelser og suiter byder på den vildeste luksus, og fra Michelin-restauranten Imàgo på 6. etage er der udsigt ud over Piazza di Spagna og byens mange tårne. Når du er kommet godt i gang med dagen efter et besøg i hotellets wellness-afdeling, tager en shuttlebus dig ud til områdets eksklusive butikker.

Hassler Roma er et hotel til dig, der vil have det bedste af det bedste…

Bo billigt i hyggelige Trastevere med masser af gode restauranter

På den anden side af Tiberen ligger hyggelige Trastevere, en bydel der byder på masser af gode restauranter og barer. I gåafstand fra Campo de’ Fiori finder du et billigt gæstehus, Relais Le Clarisse a Trastevere. Det lille, charmerende B&B var tidligere et kloster tilhørende Le Clarisse-ordenen og er i dag omdannet til en fredelig oase midt i Roms pulserende liv. For et mindre beløb kan du indtage morgenmaden i nonnernes gamle urtehave, under de skyggefulde oliven- og citrustræer. Lige foran hotellet kører der både busser og sporvogne, klar til at fragte dig ind til centrum.

Relais Le Clarisse a Trastevere er for dig, der gerne vil bo billigt midt i det historiske byliv i Trastevere.

Charmerende boutique-hotel lige ved Colosseum

Lige overfor Forum Romanun og med Colosseum henne om hjørnet ligger denne perle af et hotel. På Nerva Boutique Hotel bor du godt og billigt og i gåafstand til nogle af de største seværdigheder i Rom. Det lille boutique-hotel ligger i udkanten af de hippe Monti-kvarter, der byder på masser af restauranter og barer.

De individuelt indrettede værelser er hyggelige og en kærkommen afveksling fra de store hotelkæder, hvor du kunne være alle steder i verden. Personalet er yderst venlige og hjælper gerne med alle dine spørgsmål og mod gebyr også  med transport til og fra lufthavnen.

Nerva Boutique Hotel er et hotel for dig, der gerne vil bo virkelig godt og billigt – og tæt på Colosseum.

Elegant hotel tæt på Vatikanet

10-15 minutters gang nord-øst for Peterskirken ligger Hotel Isa, der emmer af klassisk, romersk elegance. I det rolige beboelseskvarter kan du slappe af i fred for de store turistflokke. Får du lyst til at shoppe, bor du kun få minutters gang fra den mindre shoppinggade Via Cola di Rienzo og et kvarter fra Via del Corso, en af Roms helt store shoppinggader.

Nyd morgenmaden eller en five o’clock-drink på tagterrassen med udsigt til Peterskirken. Flere af værelserne har egen balkon og boblebad, ligesom hotellet også kan tilbyde sammenhængende familieværelser. Står der “Kæresteferie” på flybilletten, så vælg det eksklusive dobbeltværelse med den runde seng og spejlene i loftet…

Hotel Isa er et hotel for dig, der gerne vil bo med et strejf af vintage-elegance og i fred og ro for alle de andre turister.

24 Kærligheds-kuponer til ham, der skal forkæles – 29.95 DKK

Tag på badeferie en kort togtur fra Rom

En ferie i Rom kan hurtigt blive en temmelig varm affære! Trænger du til at blive kølet af, så brug de sidste par dage i badebyen Ostia Lido, ca. 45 minutter i tog fra banegården Ostiense. I godt vejr valfarter romerne til stranden, men du kan komme først til de bedste pladser.

I Ostia ligger det moderne Fly Deco Hotel et stenkast fra stranden. Efter flere dage med seværdighederne i Rom, er det skønt at kunne slappe af i en af de mange strandbarer. Besøg også de fascinerende ruiner i Ostia Antica, Roms gamle havneby. Hotellet tilbyder mod betaling shuttle-service til og fra lufthavnen og er dermed et godt valg til de sidste par dage i Rom, inden turen går hjemad igen.

Fly Deco Hotel er et hotel til dig, der vil kombinere sightseeing i Rom med en skøn badeferie.

Se flere gode hoteller i Rom her på Hotels.com!

Hvordan kommer du til Rom?

Det tager ca. 2½ time at komme fra København til Rom. Byen har to lufthavne: Ciampino og Fiumicino. Ciampimo er den ældste og mindste og benyttes fortrinsvis af lavprisselskaberne. Fiumicino er den største og her, hvor de fleste turister lander. Begge lufthavne ligger syd for byen, men i hver sin ende, så husk at tage højde for lufthavnens placering, når du booker hoteller i Rom.

Du kan bruge momondo til at søge efter billige flybilletter til Rom. Her kan du også vælge at søge efter pakkerejser med både fly og hotel. Prøv at skifte imellem forskellige datoer for at finde den laveste pris. Husk også at vælge mellemlandinger fra, hvis du gerne vil flyve direkte.

Se flere artikler om rejser her…

« Seværdigheder i Aarhus – 8 attraktioner, du skal se
Shopping i Svendborg – her finder du alle de gode butikker »