De bedste Harry Potter seværdigheder i London 10. juni 2019 – Kategori: Rejser – Tags: , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Har du husket guidebogen? Køb “Turen går til London” på Saxo.com – klik her – 219,95 DKK

Harry Potter attraktioner i London

Der er mange andre Harry Potter seværdigheder i London end lige Harry Potter Studios. Det store interaktive museum er selvfølgelig et must for alle, der elsker det magiske univers omkring Harry Potter, men du kan sagtens få en hel ferie i London til at gå med Harry Potter seværdigheder.

Uanset om du er på team Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw eller Slytherin kan du på din ferie til London få lov at brygge boblende eliksirer, bo som Harry Potter i en himmelseng og se de mange lokationer, hvor filmene blev optaget. Her får du en guide, der hjælper dig med at planlægge din Harry Potter tur til London.

Under hver seværdighed er der et direkte link til hjemmesiden, så du med det samme kan klikke ind og læse mere. Ved de fleste seværdigheder skal du bestille billetter hjemmefra, hvis du vil være sikker på at få en plads.

NB! Med undtagelse af Harry Potter Warner Bros Studios er ingen af de nævnte seværdigheder i indlægget associeret med Warner Bros. og J.K. Rowling – men Harry Potter-fans vil elske det hele alligevel!

Harry Potter Warner Bros Studios

I Harry Potter Studios træder du ind i den magiske verden med troldmænd og hekse. Kør en tur med Hogwarts Express fra Platform 9¾, gå en tur ned ad Diagon Alley, se den eventyrlige Storsal og drik en butterbear i en af de mange hyggelige caféer.

Harry Potter Studios ligger i Watford en times kørsel nord for London. Har du ikke bil, går der busser fra King’s Cross St Pancras lige til døren. Du kan også tage med toget til Watford Junction og så hoppe på en shuttlebus, der tager dig direkte til Harry Potter Studios.

Læs mere her – og husk at købe billetter på forhånd: Harry Potter Warner Bros Studios

Gode hoteller i Watford i nærheden af Harry Potter Studios

Hvis du lander i Luton Airport, kan det ikke betale sig at køre ned til London først, hvis du skal i Harry Potter Warner Bros Studios. Watford ligger nemlig midt imellem Luton og London. Det tager ca. 25 minutter i bil at komme fra lufthavnen til Harry Potter Studios, og der går også busser.

Det kan være en god ide at tage en overnatning eller to i nærheden af Harry Potter Studios, og så rykke videre ind til London, hvor I kan se alle de andre Harry Potter seværdigheder.

Tre gode hoteller i nærheden af Harry Potter Studios

Mercure London North Watford Hunton Park Hotel – 3 stjerner, indendørs swimmingpool og 8 minutters gang til Harry Potter Studios

The Grove – 5 stjerner, udendørs pool, golfbane og 17 minutters gang til Harry Potter Studios

Holiday Inn London – Watford Junction – 4 stjerner, byliv og mange restauranter og barer i nærheden, 44 minutters gang til Harry Potter Studios

Bo med Harry Potter, Ron og Hermione i London

Når du har besøgt Harry Potter Warner Bros Studios kan du fortsætte din magiske rejse og flytte ind på et hotel i London, der er indrettet til små og store troldmænd og hekse. Er du vild med Harry Potter, kan du på Georgian House Hotel bo i temaværelser fra det berømte univers. For det utrænede Muggler-øje ligner hotellet alle de andre i området – men tag ikke fejl! Skjult bag en bogreol finder du The Wizard Chamber (4-6 personer) og The Enchanted Chamber (1-2 personer).

Med musik fra filmen bliver du nu ledt ind i de magiske slotskorridorer, hvor der venter dig et fortryllende eventyr! Alle værelser på denne etage er indrettet som på Hogwarts, komplet med glasmosaik-vinduer, kamin, gobeliner, kister, kobberkedler og en himmelseng med fløjlsgardiner ligesom på sovesalene i det magiske slot. Selv det lille badeværelse er fuldstændig gennemført, med et skilt over toilettet med teksten: “Ministry of Magic this way”.

Hotellet er behjælpelig med at booke billetter til både Harry Potter Warner Bros Studio Tour og Muggle Walking Tour of London.

Se flere hoteller her: 8 fantastiske hoteller i London

Lysende bog boglampe

Den Lysende Bog: Mood Book Lamp – 319,00 DKK

Gå i Harry Potters fodspor i London

I selve London kan du også komme med på en rigtig Muggler-tur rundt til alle de steder i London, hvor scenerne fra Harry Potter-filmene blev optaget. Se indgangen til Ministeriet for magi, besøg Den Utætte Kedel og indgangen til Diagonalstræde og Goodwin’s Court, som gav inspiration til Knockturn Alley, på dansk Tusmørkegyden.

NB! Turen varer 2½ time, og det meste af den foregår til fods. Der er en enkelt køretur med undergrundsbanen, så hav dit Oyster-card (tog-kort) klar.

Læs mere her og husk at bestille på forhånd: Tour for Muggles

Autentiske Harry Potter souvenirs for kendere

Hvis du har nydt de smukke tegninger i bøgerne Fantastiske skabninger og hvor de findes, vil et besøg hos House of MinaLima i Soho få dig til at ønske, at du havde en helt hvælving fuld af Galleoner i Gringotts-banken. Ejerne af butikken er de samme, som har skabt hele det grafiske univers til Harry Potter-filmene. Her kan du købe en kopi af The Daily Prophet, en billet til Hogwarts Express, bøger, plakater og smukke tegninger.

Læs mere her: MinaLima

Fantastiske skabninger og hvor de findes

Fantastiske skabninger og hvor de findes – 399,95 DKK

En hel Primark med Harry Potter

Primark på 14-28 Oxford Street har en hel afdeling, der er dedikeret til Harry Potter-fans. Butikken er dekoreret med masser af magi, fra flyvende breve og tryllestave til en smuk buegang med små, blinkende lys, der sender tankerne hen til spisesalen på Hogwarts.

I Primark, Oxford Street kan du få alt, hvad hjertet begærer i Harry Potter-merchandice! Der er hvide Hedwig-ugler, sengetøj fjerpenne, badekåber, tasker og trøjer i de fire hus-farver. Se lidt af alt det lækre merchandise du kan finde i Primark, Oxford Street her. Primark svarer i priserne til H&M, så det behøver ikke at koste en formue at få en ny Gryffindor-pyjamas.

Læs mere her: Primark – Harry Potter Shop

Afternoon tea for troldmænd

Accio kage! Hos Cutter & Squidge på 20 Brewer Street i Soho kan du lære at brygge boblende eliksirer under kyndig ledelse af de to professorer. I The Potion Room bliver kedlerne fyldt med skønne desserter, imens du nyder din afternoon tea. Der venter dig mange små og store overraskelser, som ikke skal afsløres her, men er du en ægte Harry Potter-fan, kan du godt begynde at glæde dig. NB! Du behøver ikke at møde op i troldmandskappe, men der bliver bestemt ikke set skævt til dig, hvis du gør!

Læs mere her – og husk at bestille bord: Harry Potter Afternoon Tea hos Cutter & Squidge

Platform 9¾ på King’s Cross Station

Harry Potters magiske rejse begyndte på Platform 9¾ på King’s Cross Station. Har du fået dit optagelsesbrev til Hogwarts, så tag ind på King’s Cross Station og gør dig klar til afrejse. Familiemedlemmer kan få et sidste billede af dig, når du skubber din kuffertvogn igennem den solide mur midt imellem platform 9 og 10.

Læs mere her: Platform 9¾ på King’s Cross Station

Find billige flybilletter til London

Er din Firebolt til reparation, kan du heldigvis flyve med et rigtigt Muggler-fly til London. London har flere lufthavne, hvor Luton ligger tættest på Harry Potter Studios og Heathrow tættest på London. På momondo kan du sammenligne priser på flyrejser til London. Find den billigste rejse til London her: Momondo.dk.

Se flere artikler om rejser her…

« De bedste steder i London til Afternoon Tea
10 af de største seværdigheder i London »