Den bedste opskrift på frikadeller Slået op i: Jul – Emner: Frikadeller, Frokostbordet, Jul, Julefrokost, Julemad
Selvfølgelig skal der være frikadeller til julefrokosten!
Frikadeller er endnu et klassiker på julefrokostbordet. De serveres efter fisken og de kolde retter, og især børn der måske hverken spiser sild eller rullepølse glæder sig, til de lune frikadeller kommer på bordet!
Fald ikke for fristelsen til at peppe frikadellerne op med feta eller grøntsager. Frikadellerne bliver smattede, og en frikadelle skal smage af det, den er lavet af, nemlig af kød. Serveres med rugbrød og rødkål til.
Og når nu du er i gang med at lave frikadeller, så lav gerne rigeligt – de kan sagtens fryses og varmes igen, hvis du ikke steger dem så hårdt.
Hvad skal du bruge? (ca. 20 stk.)
- ½ løg
- 400 gram hakket kalv og flæsk
- 1 deciliter hvedemel
- 1½ deciliter mælk
- 2 æg
- 1½ teskefuld salt
- ¼ teskefuld peber
- Margarine til stegning
NB! Kan gæsterne ikke tåle gluten, kan du sagtens skifte hvedemel ud med en tilsvarende mængde havregryn. Tilsæt havregryn til farsen er lind og let kan formes til frikadeller.
Sådan laver du frikadeller
Løget rives på den grove side af rivejernet eller blendes i en minihakker og hældes i en stor skål sammen med den hakkede kalv og flæsk. Resten af ingredienserne tilsættes og farsen røres sammen.
Varm margarinen på en pande ved høj varme og kom frikadellerne på. Hvis du bruger en spiseske til det, så passer det med størrelsen. Brun dem på begge sider og skru ned til middel varme. Lad dem simre, til du ikke kan se noget lyserødt på siderne. Frikadellerne er færdige, når de er brune udenpå og let grå indeni.
Spil med i den sjove julequiz – for hele familien!
Det bliver en rigtig hyggelig jul med den sjove julequiz! Den Store Julequiz har masser af underholdende spørgsmål om julens traditioner – og morsomme aktiviteter, hvor der skal tegnes, hoppes og synges. Hvilket hold får flest point og vinder quizzen? Køb den her: Den Store Julequiz – for hele familien
Læs alle de andre artikler om jul...