6 gode bøger med opskrifter på julemad og julekager Kategori: Jul, Livsstil – Tags: , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her*

6 bøger med gode opskrifter på julemad og julekager

Leder du efter opskrifter på julemad og julens andre lækkerier? Eller mangler du inspiration til julebagning eller julefrokost? Her får du masser af inspiration til julens traditionelle retter og til julebagning. De skønne bøger med julemad indeholder de bedste opskrifter på alt det, vi plejer at servere i julen. Men selv om julen er bundet op på traditioner, skal julemaden også følge med tiden.

Spiser du ikke kød og mælkeprodukter, er der også nu kommet en bog med inspiration til vegansk julemad. Vegansk julemad, som bogen hedder kan også sagtens være en inspirationskilde til tøsejulefrokosten, hvor der gerne må komme flere grønne retter på bordet. Kan du ikke tåle gluten, kan julens bagværk også være en udfordring. Heldigvis er der også kommet en bog om julemad uden gluten til dig, der gerne vil have det store, glutenfri julebord!

Nogle af bøgerne fås kun som e-bøger – hvilket betyder, at du kan få opskriften hjem i indbakken med det samme. Så kan du hurtigt komme i gang i køkkenet! Hvor bogen fås som e-bog, er det nævnt i teksten.

Og lad os så komme i gang med at brase og bage i julekøkkenet!

LÆS OGSÅ: Hvad spiser man til julefrokosten?

Kagetid – Byg din egen julekage af Liv Martine og Simone Thorup Eriksen

opskrifter på julemad

Kagetid – Byg din egen julekage – 149,95 kr.

Når det er jul, skal der selvfølgelig også bages julekager! Liv Martine, der vandt Den Store Bagedyst i 2015, har sammen med illustrator Simone Thorup Eriksen lavet denne fine bog om julebagning.

Når du åbner den søde bog, vil du opdage, at bogens sider er delt i tre dele: bund, indhold og pynt. På den måde gemmer bogen på 13.000 forskellige julekager, som du kan kombinere, lige som du har lyst.

Alle julens opskrifter er samlet ét sted. Vælg mellem gamle og nye juleklassikere, bunde med alle julens lækre krydderier, luftige mousser og lækre cremer. Kagerne pyntes efter alle julens traditioner, og her er knasende pebermyntestænger, brændte mandler, konfekt, kandiserede æbler, julesmåkager og meget mere. Du kan selvfølgelig også bare vælge at lave de enkelte opskrifter separat.

Køb den her: Kagetid – Byg din egen julekage

Meyers julemad af Claus Meyer

Meyers julemad

Meyers julemad (e-bog) – 99,95 kr.

Julemaden må gerne være noget ud over det sædvanlige. Vi inviterer familie og venner på et godt måltid mad, som altid skal efterfølges af lidt sødt og godt. Bordene skal bugne, og julemaden skal smage godt! Og det gør den så sandlig også, når det er den dygtige kok, Claus Meyer, der står bag opskrifterne.

I Meyers julemad har Claus Meyer samlet 50 af sine bedste opskrifter på al den skønne julemad, som vi spiser i december.

Her er sild, fiskefilet, and og flæskesteg. Kartofler og den skønneste rødkål. Og til dessert, risalamande. Der er også inspiration til julehygge med gløgg, æbleskiver og honninghjerter.

Mangler du inspiration til nytårsaften, er der også opskrifter på nytårs-torsk og kransekage.

Køb den her: Meyers julemad (e-bog) – 99,95 kr.

Vegansk julemad af Thomas Erex

Vegansk julemad

Vegansk julemad – 249,95 kr.

Er du veganer eller vil du bare gerne spise lidt grønnere til jul, har Thomas Erex udgivet bogen om vegansk julemad. I bogen får du spændende opskrifter på lækre, plantebaserede retter til jul og julefrokost, som også sagtens kan bruges til andre af årets festlige lejligheder.

Blandt retterne i bogen er der både nemme retter, du kan lave i en fart, pålæg, flotte hovedretter med tilbehør og klassiske julegodter. Glæd dig til en grønnere jul, hvor du kan sætte dig til julebordet og nyde den plantebaserede julemad.

Måske er bedstefar ikke med på helt at undvære flæskestegen – men derfor kan der sagtens være vegansk julemad på bordet.

Er du ikke veganer, men vil du bare gerne spise lidt flere grøntsager, også til jul, så skift en af kødretterne ud med en plantebaseret ret.

Køb den her: Vegansk julemad – 249,95 kr.

Karolines Julemad af Karolines køkken

Karolines Julemad

Karolines Julemad (e-bog) – 49,95 kr.

I Karolines Julemad finder du alle de klassiske opskrifter på julemad – og så en masse nye opskrifter, som sagtens kan blive fremtidens klassikere!

Her er de traditionelle opskrifter på luciabrød med safran, andesteg og brunkartofler og skønne kager. Der må også gerne være nye overraskelser i julen, og du finder også opskrifter på hvid glögg, løgpostej, spicy rejesalat og julesalat med kokos.

Leder du efter inspiration til nytårsmiddagen, er der også opskrifter på vildand med friske figner og pighvar med hollandaisesauce.

Kender du allerede opskrifterne fra Karolines Køkken, kan du kun glæde dig over, at de her i bogen har samlet alle juleopskrifterne på ét sted. Det smager nemlig altid godt!

Køb den her: Karolines Julemad (e-bog) – 49,95 kr.

Glutenfri jul af Theresa Vangsøe

Glutenfri jul

Glutenfri jul – 249,95 kr.

Som glutenallergiker opdager du, hvor meget af julens bagværk, der er bundet op på hvede. Vi kan næsten ikke hygge os i julen uden en småkage eller en æbleskive, men som glutenallergiker er det svært at hygge med – for hvad må du spise?

I Glutenfri jul – Bagværk til højtiden helt uden hvedestivelse får du alle de traditionelle juleopskrifter på julens kager og bagværk. Theresa Vangsøe har udviklet glutenfrie versioner af de klassiske opskrifter. Målet har således ikke været nye og eksotiske tilføjelser til julesortimentet – men alle de julekager, du plejer at bage.

Processerne er enkle, og alle ingredienserne er stort set lige så nemme at få fingre i som en almindelig pose hvedemel. Så kan du komme i gang med at bage julekager sammen med familien!

Køb den her: Glutenfri jul – 249,95 kr.

Blomsterbergs jul af Mette Blomsterberg

Blomsterbergs jul

Blomsterbergs jul – 199,95 kr.

Julens mange traditioner forbundet med højtiden og de hyggelige stunder sammen med familie og venner. For Mette Blomsterberg er hjemmelavet, og i denne skønne bog har hun samlet de opskrifter på julemad, julebag og -konfekt, som hun selv holder allermest af.

Selv om Mette Blomsterberg er bedst kendt for sine flotte kager, får du i julebogen også opskrifter på julemad til julefrokost og julemiddag. Og selvfølgelig er der også masser af opskrifter på lækre kager og konfekt.

I bogen får du derfor 90 lækre opskrifter på både leverpostej og juleand og på alt det søde. De traditionelle vaniljekranse er med, men der er også nye opskrifter på for eksempel mandel-tranebærkonfekt og ingefærkransekager.

Køb den her: Blomsterbergs jul – 199,95 kr.

NB! Alle priser var gældende på datoen for indlægget, men kan have ændret sig siden. Tjek prisen ved at følge linket.

Jagten på Drømmemanden - datinglabyrint banner - Lou Noire

Læs alle de andre artikler om jul...

« 7 fantastiske bøger om feminisme
Danske butikker med tøj og sko i vintage- og pinup-stilen »