Gode hoteller i Svendborg Kategori: Rejser – Tags: , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her*

En guide til gode hoteller i hyggelige Svendborg!

Leder du efter gode hoteller i Svendborg? Om sommeren er det skønt med en tur til den hyggelige havneby, Svendborg. Når solen skinner, er der få steder i Danmark, der er smukkere end den lille købstad i det Sydfynske Øhav. Byen byder på mange gode restauranter og masser af oplevelser, men først og fremmest inviterer udsigten ud over vandet til afslapning!

Bliver du fristet til en ferie i Svendborg – og leder du efter et godt hotel? Uanset om ferien er en romantisk kæresteferie, en forlænget weekend med veninderne eller en familietur til alle de smukke seværdigheder i Svendborg, så får du her anbefalinger til  gode hoteller i Svendborg.

Der er mange skønne steder i Svendborg, hvor du bor godt, og det kan derfor godt være svært at vælge, når du kigger på Svendborg på Hotels.com. Her får du 8 gode anbefalinger til hoteller og B&B’s i Svendborg i alle prisklasser. Der er noget for venindeflokken der skal på ferie sammen, dig der kan lide luksus, og dig der bare gerne vil have et billigt hotel i Svendborg.

8 skønne hoteller i Svendborg

Her kommer et par anbefalinger til gode hoteller i Svendborg:

Luksushotel med havudsigt og gourmetrestaurant

Med sin beliggenhed direkte ned til Svendborgsund er Stella Maris Hotel de Luxe essensen af alt det bedste i Svendborg: her lever du godt, og her spiser du godt! Hotellet er kåret som Danmarks Bedste Hotel i 2017 og Danmarks Bedste Firestjernede Hotel i 2018, og det er fuldt fortjent. Værelserne er smukt indrettede i den romantiske New England-stil, og du kan glæde dig til at stå op til en “morgenmad de luxe” med friskbagt brød og lækre specialiteter. Bliver du sulten senere på dagen, er der absolut ingen grund til at forlade matriklen. Hotellets egen Restaurant Stella Maris serverer både til frokost og aften gastronomi på højt plan med de bedste lokale og økologiske råvarer, gerne fra deres egen ø, Vejrø.

NB! Hotellet er meget populært, så husk at booke i god tid.

Læs mere her: Stella Maris Hotel de Luxe

Et romantisk hotel lige ved havnen

Hotel Ærø ligger på havnen, lige dér hvor færgen til Ærø sejler ud. Her har det ligget siden 1889, og hele stedet emmer af historie. Det var her i hotellets tårnværelse, at Elvira Madigan og Sixten Sparre tilbragte deres sidste dage sammen. Tårnværelset og dets historie har en dragende effekt på nygifte og andre romantiske sjæle – så book i god tid. Får den ulykkelige kærlighedshistorie dig til at gyse, kan du i stedet bo i et af de 48 andre hyggelige og charmerende værelser. Hotel Ærø har en vidunderlig brudesuite med boblebad, ferielejligheder til den store familie og skønne suiter med havudsigt. Der er morgenmad med i prisen, og Restaurant Ærø i stueetagen serverer byens bedste smørrebrød og klassiske, danske retter.

Læs mere her: Hotel Ærø

Unik overnatning midt i Svendborg

Et anderledes sted til overnatning er hos Arne og Winnie i Fru Olsens Stuer. Det lille bed & breakfast ligger helt inde midt i byen og har fire tema-værelser. Bemærk, at selv om stedet er et B&B, så serveres der ikke morgenmad. Det er dog stadigvæk et af de billigste steder at bo i byen, og bageren og caféerne ligger lige rundt om hjørnet. Og så er Arne og Winnie nogle af de sødeste mennesker!

Læs mere her: Fru Olsens Stuer

Et skønt hotel midt i Svendborg

Bo på det dejlige Hotel Svendborg lige midt i centrum. Uanset om du kommer med tog eller bil, er hotellet nemt at komme til. Værelser er store og smagfuldt indrettede. Der er mulighed for at tilvælge udsigt ud over byen. Spis godt på hotellets egen Restaurant Krinsen, der serverer retter inspireret af årstidens lokale råvarer.

Læs mere her: Best Western Plus Hotel Svendborg

Et hotel helt ned til Svendborgsund

Hotel Christiansminde danner en dejlig ramme for en ferie. Her bor du lige ned til Christiansminde Strand med den lange badebro, ishus og en skov, der inviterer til korte og længere gåture. Når morgenmaden ved den overdådige morgenmadsbuffet er overstået, er der 15-20 minutters gang langs den kønne Christiansminde-sti ind til Svendborg.

Læs mere her: Hotel Christiansminde

Bo i den sydfynske idyl på Tåsinge

Hotel Troense kan du holde en afslappende ferie tæt på skov og strand i et af de 36 værelser. Her  bor du midt i den sydfynske idyl i Troense på Tåsinge. De gamle huse vidner om de stolte søfartstraditioner i den gamle skipperlandsby. I de fleste af husene boede søfolk eller skibsbyggere, der sendte træskibene ude på kortere eller længere rejser, nogle gange helt til Amerika og Asien. I dag er det kun det lille veteranskib Helge, der lægger til lige nede ved anløbsbroen på havnen og klarer transporten ind til Svendborg. Du kan også tage med videre ud til Valdemars Slot eller vælge at gå det korte stykke vej hen ad Slotsalléen.

Læs mere her: Hotel Troense

Få skuldrene helt ned på Skarø

Trænger du til at komme helt ned i gear, så book dig ind på Skarø Sommerpensionat. Den lille ø ligger en halv times sejlads fra Svendborg ude midt i Svendborgsund. Du mærker det i det samme, du træder af færgen og ind på den lille landingsbro, at her er der noget, du ikke finder andre steder. Efterhånden som ørerne vænner sig til fraværet af bylarm, opdager du øens lyde: bølgebrus, klokkefrøer og fuglekvidren. Og ellers er der bare ro. På Skarø Sommerpensionat bor du på den gamle Vestergård med plads til op til 12-14 personer, en kæmpestor have at boltre sig i og masser af plads til afslapning. Gå en tur i den lille, hyggelige landsby, op forbi Skarø is og ud til fuglereservatet – og husk badetøjet, øen har mange dejlige badestrande.

Læs mere her: Skarø Sommerpensionat

Bo godt og billigt i Svendborg

Skal du bare bruge en seng at sove i, finder du også god og billig overnatning i Svendborg. På Hotel Garni bor du lige ved havnen, overfor banegården og 2 minutters gang fra gågaden. På hotellet er der 18 velindrettede værelser med alt, hvad du skal bruge til din ferie – også gratis wifi. Når du har tjekket ind på Best Western Plus Hotel Svendborg, hvor du også kan indtage morgenmaden, kan du selv låse dig ind og ud.

Læs mere her: Hotel Garni

Se flere gode hoteller i Svendborg her på Hotels.com!

Se flere artikler om rejser her...

« Gode restauranter i Svendborg – og tips til brunch og eftermiddagskaffe
Seværdigheder i Svendborg – 8 attraktioner, du skal se »