Gode restauranter i Hamburg – og en fantastisk café med spaghetti-is 10. juli 2018 – Kategori: Rejser – Tags: , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Har du husket guidebogen? Klik her og gå til Saxo.com

Hvor skal du spise i Hamburg?

Hamburg er altid et besøg værd – alene for det store udvalg af restauranter, barer og caféer. Hamburg byder på masser af stemning, og der er altid liv i mange små oaser i byen.

Langs havnen, især fra Ubådsmuseet og hen til Fischmarkt ligger der mange lækre restauranter i den dyrere ende, blandt andet det danske bøfhus MASH og Fischereihafen Restaurant. Du behøver ikke altid at spise dyrt for at spise godt! Her får du de bedste anbefalinger til restauranter i mellemklassen, hvor du får gode og sjove madoplevelser.

Læs også: De 5 bedste seværdigheder i Hamburg, Tyskland

Alt Helgoländer Fischerstube

Leder du efter en god fiskerestaurant med typiske nordtyske specialiteter, så kan Lou anbefale Alt Helgoländer Fischerstube, tæt på Fischmarkt. Indrettet med både fiskehus og anden maritim udsmykning serveres der nyfanget fisk, friske skaldyr og virkelig god vin. Husk at bestille bord.

Læs mere her: www.althelgolaenderfischerstube.de

[m]eatery

Er du mere til en stor bøf, kan [m]eatery i den indre by anbefales. Lydniveauet er højt, og stemningen lettere kaotisk, men bøfferne er lige, som de skal være! Her får du både saftige T-Bone steaks og Rib Eyes, og er du til Surf n’ Turf, så er det også på kortet. Vælg en af husets mange gode cocktails før, under eller/og efter maden. Husk at bestille bord.

Læs mere her: www.meatery.de

Trattoria Palermo

Nogle gange er det bare kun en pizza, der dur – og nogle gange finder du god mad på de mest uventede steder. Når du passerer den lille, italienske Trattoria Palermo, bliver du lokket ind af de mest forførende duft. Tag plads ved et af de små borde, selvfølgelig beklædt med rødternede duge.

Selv om du måske allerede har mange pizzaer på sine ture til støvlelandet, så vil du sikkert være enig i, at pizzaen her også er noget at skrive hjem om!

Læs mere her: www.trattoria-palermo.net

Schweinske St. Pauli

Schweinske serverer… ja, du kan næsten gætte det: Masser af gris! Stedet er kitch, det er sjovt, og der er næsten aldrig lukket. Det er på ingen måde en gourmet-restaurant, men du skal besøge Schweinske for den gode stemning og de lette café-retter. Efter en nat ude i Hamburg kan det sikkert også sagtens friste med en god brunch, der er beskidt på den helt rigtige måde, og dét er Schweinske leveringsdygtig i. Med sin beliggenhed for enden af Reeperbahn er der selvfølgelig også masser af store, lækre cocktails på kortet.

Læs mere her: www.schweinske.de/restaurants/schweinske-st-pauli

MIO – spaghetti-is i lange baner!

Hvor Jungfernsteig møder søen Binnenalster, finder du flere dejlige caféer, hvor du kan slappe af og nyde den dejlige udsigt. Her skal især MIO anbefales, som serverer festlige og morsomme is-desserter, formet som Spaghetti Bolognese eller Carbonara, Pizza, Lasagne – eller hvad med en Omelet? Is-kortet kan ses her, og caféen serverer også lette frokostretter og cocktails.

Læs mere her: www.mio-hamburg.de

Find et godt hotel i Hamburg

Hamburg byder på hoteller i alle prisklasser. Skal du forkæle dig selv eller kæresten med et luksushotel i Hamburg, så kan du bo på 20. etage af Empire Riverside Hotel, kun med skybaren som nærmeste nabo. Her kan du nyde den imponerende udsigt over havnen gennem de store vinduer, der strækker sig fra gulv til loft.

Mindre kan dog også gøre det, og ARCOTEL Onyx Hamburg i starten af Reeperbahn skal også have en stor anbefaling. Her skal du bare træde ud ad døren for at være midt i festen. Skal du bare have en seng at sove i, på et rent hotel i et roligt kvarter, er det billige ibis Hotel Hamburg i nærheden af banegården et aldeles glimrende bud og med en solid morgenmadsbuffet, der er til at betale.

Se alle de andre gode hoteller i Hamburg her: 5 gode hoteller i Hamburg, Tyskland

Sådan kommer du til Hamburg

Tager du bilen, ligger Hamburg cirka 2 timer fra den tyske grænse.  Der der dog andre, og billigere måder at komme til byen på. Vil du gerne billigt til Hamburg, så kører Flixbus flere gange om dagen fra København og ned gennem Danmark. Prisen for en billet København-Hamburg starter ved 199,00 kr. Der kører også direkte tog fra de fleste større stationer i Danmark og til Hamburg. Prisen for en enkeltbillet København-Hamburg starter ved cirka 350,00 kr.

Se flere artikler om rejser her...

« Praktiske solhatte – som får dig til at ligne en million!
Her er de 30 mænd, du kan komme på date med i Jagten på Drømmemanden »