Julekalenderbøger til voksne 23. november 2018 – Kategori: Livsstil – Tags: , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Gode julekalenderbøger for voksne

Julekalendere er heldigvis ikke kun for børn! Der findes skam også fine julekalenderbøger til voksne, hvor du kan læse en side hver dag. Fælles for alle dem, der skal anbefales her, er, at de hver giver plads til en rolig stund  i en ellers travl måned. Med dybe reflektioner over julens budskab giver de plads til eftertanke: Hvorfor fejrer vi egentlig jul? Som du kan se nederst, er der også kommet en malebog til voksne, en foldeud-bog, der kan pyntes og dekoreres hver dag op til jul.

LÆS OGSÅ: Årets julekalendere til kvinder 2018

Glædens fest af Jørgen Carlsen

Glædens fest – 99.95 DKK

Julen er ikke bare gaver, andesteg og røde tal på kontoen.

Er julens sande budskab og juleglæden forsvundet i den generelle julestress, så bliver du glad for at læse “Glædens fest”.

Jørgen Carlsen er tidligere forstander på Testrup Højskole. I “Glædens fest” skriver han om julens underliggende budskab: Hvad drejer det hele egentlig sig om? Igennem 24 små og eftertænksomme refleksioner, rusker han op i vaner og julestress med et budskab, der giver anledning til eftertanke.

Emner som kærlighed og vigtigheden af at være tilstede i nuet tages op. Et nyt aspekt af julens kristne budskab tages op hver dag, til opbyggelse og eftertanke. Har du brug for en pause i julens kommercielle overflod, så træk slumretæppet på og tag en tænkepause med denne bog.

Læs mere om bogen her: www.arnoldbusck.dk/glaedens-fest

Julekalender for voksne af Halfdan Rasmussen

Julekalender for voksne – 99.95 DKK

Halfdan Rasmussen er nok mest kendt for sine børnerim i “Halfdans ABC” og “Lange Peter Madsen”, men den folkekære digter skrev også for voksne. Hans “Julekalender for voksne” er en digtsamling i 24 dele. Her kan du læse ét voksendigt til hver dag i julemåneden.

Bogen er fra 1965, men de smukke digte er evigt gyldige. Alle digtene har vinteren som tema, men breder sig over forskellige emner. Livets cyklus starter med 1. december, der har barndomserindringen i fokus. Siden følger ungdommens forelskelse, ægteskab og børn og til sidst det stille mørke – for midt i bogen give en hyldest til kvinden og erotikken.

En meget fin bog, smukt illustreret af Ib Spang Olsen.

Læs mere om stjernebogen her: www.saxo.com/dk/julekalender-for-voksne_halfdan-rasmussen

LÆS OGSÅ: Smagfulde julegaver til te-elskeren

Julekalenderen af Peter A. G. Nielsen

Julekalenderen
 – 125.00 DKK

Det er svært at læse “Julekalenderen – en vinterbaders notat fra menneskehavet” af Peter A.G. Nielsen uden samtidig at høre hans lækre stemme synge “De Vilde Kaniner” og “Når jeg bliver gammel”. Kan du abstrahere fra det, får du her en unik læseoplevelse.

Julekalenderen indeholder ikke som normalt 24 afsnit, for der er en historie til alle 31 dage i julemåneden. Hver dag svømmer Peter A.G. ud i det store menneskehav til en samtale med nogle af de hårde skæbner, der sjældent ses i det danske mediebillede. Du møder blandt andet hjemløse og alkoholikere, funktionærer og kommunens mænd.

Peter A.G. tager julens kristne budskab om næstekærlighed helt bogstaveligt og får dig som læser til at tænke over, om vi ikke burde passe lidt bedre på hinanden, især i julen. En spændende bog, som ikke umiddelbart forlader dine tanker igen lige med det samme.

Læs mere om bogen her: www.saxo.com/dk/julekalenderen_peter-ag-nielsen

Advent Calendar to Colour af Stella Baggott

Advent Calendar to Colour – 84.95 DKK

Ligesom julehistorier sagtens kan være for voksne, så kan malebøger det så sandelig også. I de seneste år er malebøger for voksne blevet meget populære, fordi det virkelig får hjernen til at slappe af.

Denne folde-ud-julekalender i sort og hvid er et hit til dig, der elsker at sidde og farvelægge de små felter. Hver dag åbnes en låge i den smukke gade, og bag døre og vinduer gemmer der sig ting og sager, der nok skal få dig i julestemning!

Malebogen kan stå oprejst og pynte på hylden eller foldes sammen som en almindelig bog.

Er du blevet nysgerrig, og vil du gerne vide mere om malebogen, kan du også videoen herover. Vil du derimod gerne have, at malebogen skal være en overraskelse til dig selv, så lad være med at starte videoen. Her kan du nemlig se, hvad der er bag lågerne.

Læs mere om bogen her: www.saxo.com/dk/advent-calendar-to-colour_stella-baggott

« Julegaver til hende, der altid fryser
Fint julepynt, du selv kan lave »