Hvad er ligheden mellem en date og en jobsamtale? Kategori: Dating – Tags: , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Dating er som en jobsamtale…

Har du nogensinde tænkt på, at en date kan sammenlignes med en jobsamtale? Til en samtale til et job, du virkelig gerne vil have, er der nogle helt bestemte spilleregler, du skal følge. Det er der også, når du er på en date med en mand, du godt kan lide. Her er det bare endnu vigtigere: I mødes for at ses, om I kan udfylde den vigtigste plads i den andens liv. Derfor er det at møde mænd ikke så meget anderledes end at gå til jobsamtaler. Her skal du også til det allerførste møde vise de bedste sider af dig selv.

Selvfølgelig skal det ikke forstås som om, du skal tale en hel masse om dit job på en date. Selvfølgelig skal du fortælle, hvad du laver, men en date handler om at vise dig som et helt menneske. Du må gerne dele din begejstring for dit arbejde, men du behøver ikke at fortælle i detaljer, hvordan du fik hele Singaporeafdelingen op under neglene. Den slags hører arbejdet til. Det er ikke fordi, du ikke må fortælle om, hvor sej du er til dit arbejde – det er bare ikke det, der skal fylde i samtalen.

LÆS OGSÅ: Hvor gemmer alle de gode mænd sig?

Gem også den råbende, borddansende sprutmama til senere

Du skal gøre din date interesseret i den gode del af den pakke, der er dig. Derfor er det heller ikke til det første møde, at du skal lade det skinne igennem, at du nok også er hende, der nogle gange kommer til at stå og råbe ved kaffemaskinen, fordi en anden er kommet til at hælde kaffebønnerne ved siden af. Eller at du rent faktisk bliver forvandlet til den vildeste sprutmama, der danser på bordene, hver gang du lugter til en gin & tonic. Det kan godt være, at det er sådan du også er, men som til jobsamtalerne handler det om at få vist sine gode sider, og at du er den bedste kæreste for ham.

Det er det, der er essensen af en date, at vise at du har kærestepotentiale. Du skal give manden et blik ind i, hvordan det vil være at have dig som kæreste. Ville du være sådan en, der står op om morgenen og bager boller til ham? Eller tager du direkte fra fitnesscentret og ind på arbejdet? Han skal kunne se sig selv i dit liv, og du skal vise, at det er rart at dele det med dig, og at der er plads til ham – uden dog at lade det være sådan, at han skal fylde det helt.

Spil kærlighedens spil

På en date skal du spille kærlighedens spil. Giv ham hellere et billede af, hvad han kan forvente i samlivet med dig. Kan du lide at hygge dig i sofaen, når du har fri, eller bruger du weekenden sammen med dine venner? Du er ude for at søge den ledige plads som hans kæreste, og derfor skal han se, at du kan byde ind med lige præcis det, han går og mangler. Hvilket nogle gange mest bare er sex. Det behøver du dog ikke at tilbyde på første date! Han må dog gerne få små signaler om, at du har masser af det og ikke er bleg for at dele ud til den rigtige.

Læs også: Sådan siger du farvel til de dårlige mænd

Er han noget for dig?

Og ligesom når du er til jobsamtale og vil gøre et godt indtryk, så handler den samtale lige så meget om, at du skal have et indtryk af dem mand, der sidder overfor dig. Og lad være med at lægge mere i det, end det er. Vær åben og nyd daten og muligheden for at lære et nyt menneske at kende. En date er bare en potentiel mulighed for at lære hinanden at kende. Den behøver ikke nødvendigvis at føre til kirkeklokker og lyden af barnefødder. Først og fremmest mødes I bare for at finde ud af, om I kunne være noget for hinanden.

Alle mennesker kan godt lide at føle sig set og forstået, og din date kan helt sikkert også. Så spørg. Og tal om dig selv, hvis han ikke spørger til dig. Fortæl om alle de ting, du elsker og er god til. Sælg dine bedste sider. Hvis han ikke er interesseret i dig efter det, er det ikke fordi, der er noget i vejen med dig. Igen som ved jobsamtalerne: Måske er der bare en anden, der passer bedre ind i hans liv. Det er ikke dig, der er forkert, der er bare en, der er mere rigtig for dig.

LÆS OGSÅ: Er du genert? Sådan taler du med en mand

Køb den sjove bog Jagten på Drømmemanden – 149.95 DKK

Vil du på date med 30 mænd? Læs Jagten på Drømmemanden!

I Jagten på Drømmemanden er DU heltinden i den spændende fortælling om at finde kærligheden. I den eventyrlige historie må du finde den rigtige vej gennem Datinghelvedets labyrint med endeløse dates og lige så talrige akavede samtaler. Men pas på: I Datinghelvedet vrimler det med utro mænd, forholdsangste driblere, der vil holde dig hen langt ind i evigheden og playere, der kun er ude efter et hurtigt knald. Så træf dine valg med omtanke!

Og husk at kærlighedens spil er fuld af tilfældigheder: Siger du ja til det ene, går du glip af det andet, og siger du nej, går du glip af det hele. Følg tallene og lad eventyret udrulle sig. Er den lykkelige slutning ikke så lykkelig igen, kan du heldigvis altid gå tilbage i historien og vælge noget andet. Men nu ikke noget med at snyde og læse foran!

Læs alle de andre artikler om dating...

« 8 mænd, der ikke har kærestepotentiale
Dating: Er det okay at være kræsen? »