Mad, der giver luft i maven under sex Kategori: Små uartigheder – Tags: Mad, Sex, Små uartigheder
Mad, du skal undgå før sex – hvis du ikke vil have luft i maven
Luft i maven – kender du det? Du ligger der i dit fineste lingerie, manden er skøn og kender alle de rigtige steder – og din mave ligner en badebold. Du har så meget luft i maven, at det gør ondt. En vind presser på, og tarmene rumler og overdøver hans søde ord. Du føler dig for tyk og prøver at undgå de stillinger, hvor du og din mave er mest udsat og kan ikke helt give dig hen, fordi du koncentrerer dig om at trække maven ind og undgå at prutte.
Der er desværre mange kvinder, der kan nikke genkendende til den meget lidt romantiske scene ovenfor. Luft i maven er meget generende, og smerterne kan gøre det svært for dig at nå helt til toppen. Heldigvis er det et problem, der oftest kan løses med lidt sund fornuft.
Der er nemlig en sammenhæng mellem den menu, du indtager, lige inden det går løs og så den oppustede mave. Hvis der allerede nu er noget, du ved, du ikke kan tåle, så hold dig fra det, når du bliver inviteret ud. Er du i tvivl om, hvad der får din mave til at ligne en badebold, så hold øje med hvilke fødevarer det er, der trigger den.
6 madvarer, du helst skal undgå før sex
Her får du en lille liste over de madvarer, som typisk kan give problemer med luft i maven. Prøv dig frem og find ud af, hvad det er, der ødelægger din hyrdetime. Har du svært ved at finde kilden til problemet, kan du også bare vende det hele på hovedet: Start med at få stillet den rigtig store sult og spis så bagefter. 😀
Hvidt brød
Mange har svært ved at fordøje hvede, også uden at have glutenallergi, og det hvide brød kommer til at ligge og gære i tarmen. Det gælder også pizza og ofte pasta af billigere kvalitet.
Prøv i stedet at: skifte til rug og havre eller vælg en salat som tilbehør.
Kål og bønner
Kål, f.eks. hvidkål, broccoli, blomkål, og også bønner indeholder raffinose, som kroppen ikke umiddelbart kan nedbryde. I stedet bliver der under nedbrydningen produceret en masse gas – og resten af historien kender du.
Kål og bønner er virkelig sundt, så du skal ikke holde op med at spise det – bare undgå det, når du skal have sex. Hvis du ikke kan slippe, så sørg for, at spise kål, der er tilberedt, og spis mindre portioner.
Prøv i stedet: at gå efter den lette salat, agurk, peberfrugt eller champignon.
Frugt
Nogle frugter, især æbler, blommer og tørret frugt, kan øget let give en oppustet mave.
Prøv i stedet at: skifte til bær, vindruer eller citrusfrugter.
En stor, rød bøf
En bøf på 300 g kan virkelig producere noget gas i maven, når den skal gennem fordøjelsessystemet – og det lugter ikke særlig godt.
Prøv i stedet at: gå efter kylling, laks eller skaldyr, der er lettere at fordøje.
Mælkeprodukter
Hvis du føler dig oppustet efter at have drukket mælk i kaffen eller spist et stykke ost, så lider du måske af laktoseintolerans, hvor du har svært ved at fordøje mælkesukkeret.
Prøv i stedet at: skifte til laktosefri mælk eller undgå det helt.
HUSK OGSÅ!
Mænd lægger meget sjældent mærke til, om din mave er lidt mere oppustet end normalt, når I først går i gang. Der er kun én ting, der interesserer ham…
24 frække kuponer – køb dem her!
Se flere små uartigheder her