Mænd, du skal holde dig fra: Er der noget i køleskabet-typen Slået op i: Dating – Emner: , ,

En af de mænd, du skal holde dig fra!

Når du har været rundt om blokken et par gange, får du hurtigt et radarblik for, hvilke mænd du skal afvise på forhånd. Er du ny på datingmarkedet, er det dog meget rart med et par tips til, hvordan du hurtigt kan spotte mænd, der bare er ude på at spilde din tid – og allervigtigst hvordan man hurtigt kan slippe af med ham igen, så tiden bliver brugt fornuftigt på at komme ud og møde en af alle de dejlige mænd!

Så må vi præsentere: “Er der noget køleskabet?”-typen – en mand, du ikke skal spilde din kostbare tid på.

Er der noget i køleskabet?

Du har set lidt til denne her fyr, måske har I været på date, måske mødtes I i byen og gik hjem sammen, måske er det ham kollegaen, du altid flirter med, som du endelig fik kysset til julefrokosten. Der har i hvert fald været mere end ingenting, og du er blevet lidt forelsket og har givet udtryk for, at du gerne vil se mere til ham, enten indirekte i form af uskyldige sms’er eller via en (lummer) chat på Facebook.

Og så sker der… ingenting. Du hører ikke fra ham i et par dage og prøver derfor at kontakte ham igen. Hvis du er virkelig heldig, så får du et svar tilbage om, at han har lidt travlt for tiden. Der går måske en uge, og du tænker: ”Nu kan han da ikke have så travlt mere” og sender en forsigtig besked af sted, om han har lyst til at mødes?

Denne gang svarer han aldrig, du venter forgæves, stalker ham lidt mere på Facebook og beslutter dig så for at komme videre med dit liv. Og det er lige præcis det signal, han har ventet på. Du kan være helt sikker på, at han skriver i samme øjeblik, som du ikke længere er interesseret i ham.

Dit hjerte begynder at banke for ham igen, selvfølgelig for han var jo ret sød, og da han denne gang foreslår, at I skal mødes, svarer du selvfølgelig ja tak med det samme. Og igen sker der ingenting. Manden har fået, hvad han kom for, og det var udelukkende for at få bekræftet, at han stadig kan få dig, hvis han vil. Du er et køleskab med de lækreste delikatesser på hylderne, men han er egentlig ikke sulten, han skulle bare lige tjekke, at der faktisk var noget, der kunne friste, hvis han nu blev det. Og hvis du giver ham lov, vil han drible dig langt ind i evigheden, hver gang han får brug for et selvtillidsboost.

Særlige kendetegn

  • Har det hele i munden. Han siger alle de rigtige ting, men der er ingen handling bag ordene.
  • Meget lang svartid på beskeder, eller intet svar overhovedet.
  • En endeløs strøm af nye kvindelige bekendtskaber på de sociale medier.

Sådan slipper du af med ham

Den hurtige metode: Når han kontakter dig, så taler du kun om dig selv og dit liv, gerne krydret med vittigheder og små anekdoter om din nye kæreste. Manden er udelukkende interesseret i sig selv, så du hører helt sikkert aldrig fra ham igen.

Den langsomme metode: Lad være med at svare på hans beskeder. Slet hans nummer, slet ham fra alle sociale medier og datingprofiler. Slet alle hans beskeder og breve. Han vil kontakte dig med jævne mellemrum, også selv om han skulle få en kæreste, men lad være med at give ham det eneste, han gerne vil have ud af det: bekræftelse.

Læs Den lille bog om dating

Den lille bog om dating er også fuld af gode råd, øvelser og helt konkrete tips til, hvor du skal lede, og hvad du skal gøre for at finde din drømmemand. Læs blandt andet om netdating, venner der leger Kirsten Giftekniv, hvad du skal skrive i din profiltekst – og hvorfor du skal smide din tjekliste til din drømmemand ud.

En kærlig guide til dating og viser dig vej til at finde den store kærlighed. Køb den her: Den lille bog om dating

Banner - Den lille bog om dating - Lou Noire

Læs alle de andre artikler om dating...