Overnatning i Københavns Lufthavn: Hvor skal du bo? Kategori: Rejser – Tags: , , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her*

Leder du efter et godt hotel ved lufthavnen?

Skal du flyve tidligt om morgenen fra Københavns Lufthavn, og leder du efter et sted at overnatte? Hvis du gerne vil være frisk og veludhvilet, når du stiger på flyet i Københavns Lufthavn, så er der flere gode hoteller i området, hvor du kan få din nattesøvn. Du behøver ikke at køre tværs igennem landet hele natten for at kunne stige på flyet om morgenen, for der er masser af dejlige – og billige hoteller – lige i nærheden.

Her får du anbefalinger til gode hoteller tæt ved Københavns Lufthavn. Der er hoteller i alle prisklasser, og nogle tilbyder også transport med shuttlebus til lufthavnen eller langtidsparkering. Se flere hoteller i nærheden af lufthavnen ved at lave din egen søgning her:



Booking.com

Bo med afgangsterminalen som nærmeste nabo

Clarion Hotel Copenhagen Airport bor du lige overfor afgangsterminalen i Københavns Lufthavn. En overdækket tunnel fører dig fra hotellet og midt ind i Terminal 3. Igennem hotellets store panoramavinduer kan du nyde aftenens sidste fly, der lander og letter. De store og rummelige værelser tilbyder dig en rolig nat, og skal du rigtig tidligt op, kan du få din morgenmad to go. Nærmeste metrostation er Lufthavnen Station, 5 minutters gang derfra.

Hotel med langtidsparkering

Zleep Hotel Copenhagen Airport ligger i Kastrup, fem minutters kørsel fra Københavns Lufthavn. Efter en rolig overnatning i det stille kvarter, serveres der tidlig morgenmad, også til de rejsende, der skal flyve i de allerførste morgentimer. Er der frit på parkeringspladsen, tilbyder hotellet, at du kan tilkøbe langtidsparkering til 1 eller 2 uger. Fra hotellet er der en lille halv times gang til fods hen til afgangsterminalen i Københavns Lufthavn.

Lad metroen køre dig til ferien

Ovre på den anden side af øen, lige dér hvor du på motorvejen kører over den store bro og ind på Amager, ligger et lækkert hotel med skæve tårne, som du måske har lagt mærke til. Luksushotellet Bella Sky er et af de bedste hoteller i København – og herfra er det mere end nemt at komme ud til lufthavnen. Hotellet har nemlig sin egen shuttlebus, der kører dig ud til lufthavnen, og ellers kører metroen 5 minutter derfra.

Et billigt hotel i nærheden af lufthavnen

Skal du bare bruge en seng at sove i, finder du Cabinn Metro lige ved siden af Bella Sky. Cabinn Metro beskriver sig selv som et “ærligt, godt og prisbilligt koncept”, og her kan du sove godt og samtidig have overskud på feriens Piña Colada-budget. Du får dit eget værelse med køjeseng, bad og toilet og også kedel og kaffepulver. Pladsen er lidt trang, men til gengæld kan du lave morgenkaffen uden at stå ud af sengen. Der er en glimrende morgenmadsbuffet fra tidligt om morgenen.

Metroen kører fra Fields 10 minutters gang derfra og lige til lufthavnen. Stå på ved metrostation Ørestad og skift tog på Christianshavn Station. Tag derpå metroen i retning mod Københavns Lufthavn. Turen tager cirka 30 minutter, og selv om du skal ind over Christianshavn, får du svært ved at gøre turen hurtigere i bil, hvis du også skal finde en parkeringsplads i lufthavnen.

Ekstra forkælelse til ferien?

Der bliver endnu mere at glæde sig til med de 32 festlige ferie-kuponer! Her kan du for eksempel byde på en drink i lufthavnen eller en frokost, når I når frem. Klip de sjove gavekort ud og lav et festligt kuponhæfte til ham eller hende, der skal forkæles på turen. Download og print Kuponhæfte til ferien med det samme!

Banner - Kuponhæfte til ferien

Se flere artikler om rejser her…

« Polterabend – lav en skattejagt til bruden
6 erotiske bøger, som du bare må læse! »