Shopping i Alicante – her finder du alle de gode butikker! Kategori: Rejser – Tags: , , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her*

Har du husket guidebogen? Klik her og gå til Saxo.com

Shopping i Alicante – tag den store taske med!

Skal du på shopping i Alicante, kan det godt betale sig at tage den store pengepung med. I byen finder du mange af de store, internationale kæder og også masser af smukke kjoler fra lokale designere.

Tag dig tid til at gå rundt og opdage de små butikker i de snævre gader – eller brug guiden her!

Læs også: 4 gode restauranter i Alicante – og et godt tip til morgenmad!

Gode shoppinggader i Alicante

I den store shoppinggade Avenida Maisonnave finder du de store kædebutikker, Zara, Intermissimi, Mango og Stradivarius, og her finder du også hele to af stormagasinerne El Corte Inglés. Det første, ved Avenida Federico Soto, sælger blandt andet elektronik og boligudstyr, mens du i det andet finder tøj, parfume og et stort gourmet-supermarked.

I området fra Avenida Maisonnave og ned mod havnen byder Alicante også på mange små gader, hvor du kan finde lokalt kunsthåndværk, sko og tøj.

Calle San Francisco, også kendt som Paddehattegaden, gemmer også på mange, fine butikker.

Shoppingcentre i Alicante

Kan du ikke få shopping nok, findes der også to store shoppingcentre i Alicante, Gran Via og Plaza Mar 2, begge i den nordlige del af byen. Her finder du alle de kendte mærker, H&M, Levi’s, Massimo Dutti, Bershka, Mango, Zara og Tommy Hilfiger.

Læs også: Seværdigheder i Alicante – 5 ting du ikke må gå glip af!

Åbningstider i Alicantes butikker

Mange butikker har åbent til klokken 20-21, med en siesta midt på dagen. Lørdag er der lukket om aftenen, og de fleste butikker, undtagen de helt store, har helt lukket om søndagen.

Hvad skal du købe med hjem?

Tøj, tøj og mere tøj – og så et par sko! De spanske kvinder elsker at klæde sig smukt, og du finder mange butikker med selskabskjoler, brudekjoler og hverdagstøj. Det kan godt betale sig at spare op og købe sommergarderoben i Alicante.

Bemærk, at det er svært at finde tøj i størrelser over 42-44, men byen huser heldigvis også mange skobutikker, hvor du finder de skønneste sko og sandaler.

Besøg endelig også den store torvehal Mercado Central eller det store gourmetsupermarked i underetagen hos El Corte Inglés, hvor du finder sortfodsskinke, olivenolie og foie gras.

Tag med Lou Noire på ferie – få alle de bedste rejsetips her!

Find et godt hotel i Alicante

I Alicante får du rigtig meget hotel for pengene, og du kan roligt booke en ekstra stjerne, end du plejer. I forhold til danske priser bliver du nemlig ikke ruineret, hvis du drømmer om at bo med lidt mere luksus end normalt. Her får du anbefalinger på fantastiske hoteller i Alicante, der alle kan bookes direkte igennem Booking.com. Se flere hoteller ved at lave din egen søgning her:



Booking.com

Hotel med byens bedste havudsigt

Hotel Sercotel Suites del Mar bor du helt ude på kajen ved marinaen. Her får du en fantastisk udsigt ud over havet, slottet og stranden. Suites del Mar er et af byens bedste hoteller med store værelser og rummelige altaner, du kan slappe af på. Det kan godt betale sig at give lidt ekstra for at få den skønne udsigt udover stranden og havet og vælge by-siden fra, hvor der kan være larm til ud på de små timer. Morgenmaden på Hotel Sercotel Suites del Mar er uovertruffen; med juicemaskine, friskbagte croissanter og bobler ad libitum. På hotellet findes også en spa-afdeling og en lille pool – men hvem har brug for det, når stranden kan nås på få minutter?

Læs mere her: Hotel Sercotel Suites del Mar

NB! Suites del Mar er bygget sammen med det lidt billigere Melia Alicante. Dette hotel ligger længere inde mod land, men du får stadigvæk samme fantastiske udsigt.

5 stjerner i det gamle kloster

I de hyggelige gader lige ved alle Michelin-restauranterne og tæt på havnen og stranden ligger luksushotellet Hotel Hospes Amerigo med de fem stjerner. Og det er ikke dyrt: for samme pris som et standardhotel en aften i København kan du her bo i det ombyggede kloster, hvor der er tænkt på alle detaljer. Sov sødt i de egyptiske lagner i de store og lyse værelser og kom godt i gang med dagen med en gourmet-morgenmadsbuffet. Hotellet har sin egen restaurant, Fondillón Restaurant, der er berømt for sin minimalistiske æstetisk og gode råvarer. Slut dagen af i den skønne pool på toppen med udsigt ud over slottet Santa Bárbara.

Læs mere her: Hotel Hospes Amerigo

Lejlighedshotel tæt på strand og shopping

Er I en familie eller en flok venner, der gerne vil have lidt mere plads på ferien, er der mange lejligheder i Alicante. Lejlighedshotellet S30 Reina Victoria Suites har taget alle de gode ting fra en hotelferie, daglig rengøring og en hyggelig, lille bar, og kombineret det med friheden ved at bo i en lejlighed. Lejlighederne er rustikt og smagfuldt indrettet og med et veludstyret køkken. Lejlighedshotellet ligger i et beboelseskvarter tæt på slottet og med ca. ti minutters gang til havnen. Det store marked ligger lige rundt om hjørnet, og der er mange barer og restauranter i området.

Læs mere her: S30 Reina Victoria Suites

Se flere gode hoteller i Alicante her på Booking.com!

Hvordan kommer du til Alicante?

Det tager ca. 3½ time at komme med fly fra København til Alicante. Du kan bruge momondo til at søge efter billige flybilletter til Alicante. Prøv at skifte imellem forskellige datoer for at finde den laveste pris. Husk også at vælge mellemlandinger fra, hvis du gerne vil flyve direkte.

Det kan i øvrigt anbefales at besøge byen i starten og slutningen af sæsonen, april/maj og august/september, hvor klimaet er en som en god, dansk sommer, og hvor mængden af turister er på et passende niveau.

Spil med ord på ferien - Spanien

Se flere artikler om rejser her...

« Ferie i hyggelige Svendborg – tips til seværdigheder, shopping, mad og oplevelser
Seværdigheder i Alicante – 5 ting du ikke må gå glip af »