Shopping i Los Angeles – her finder du alle de gode butikker! 23. februar 2019 – Kategori: Rejser – Tags: , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Har du husket guidebogen? Køb den på Saxo.com – 199.95 DKK

Hvor skal du shoppe i Los Angeles?

Du husker sikkert den ikoniske scene, hvor Julia Robert går på shopping i de fornemme butikker på Beverly Hills’ Rodeo Drive. Har du ingen Richard Gere med på turen med et fuldt opladet VISA-kort, så er det rart at vide, at der er andre gode shoppingmuligheder i Los Angeles – også for os almindelige mennesker.

I Los Angeles er der dog ikke et centrum, hvor alle butikkerne er samlet, som du kender det fra København og mange andre europæiske storbyer. Butikkerne finder du i stedet i overdækkede malls, storcentre, eller på de store gader rundt omkring i de forskellige bydele.

Skal du på shopping rundt i Los Angeles med bus eller metro, og har du ikke ubegrænset internet på telefonen, er det derfor en god ide at forberede turen hjemmefra. Find ud af hvor du skal hen og notér så metrolinjer, busnumre og afgangstider. Læs også: Sådan kommer du rundt i Los Angeles uden bil.

Abbot Kinney Boulevard i Venice er helt klart et besøg værd!

Shoppingcentre i Los Angeles

Kan du ikke få shopping nok, findes der mange store shoppingcentre i Los Angeles, hvor du kan nyde air-conditionen, imens du shopper i alle de kendte kædebutikker, Levi’s, Nike, H&M, Zara og Forever 21.

Citadel Outlets

Citadel Outlets er en udsalgslandsby, som du blandt andet finder den i Ringsted og Neumünster i Nordtyskland. I de mange huse kan du købe mærkevarer i sidste års farve til udsalgspris, ofte halvdelen af normalprisen i Danmark. Der er gode penge at spare på alle de kendte mærker, blandt andet Tommy Hilfiger, Coach, Levi’s, Calvin Klein og Disney. Bonusinfo: Når du løber tør for strøm, kan du få ladet telefonen op i Tommy Hilfiger.

Der er rigtig mange gode tilbud – og det har alle de andre turister også fundet ud af! Kom derfor tidligt eller sent, for der er rigtig mange mennesker. Der er ikke specielt hyggeligt, men den store food court med de mange restauranter giver heldigvis en tiltrængt pause!

Fra Downtown kører en shuttlebus direkte til Citadel Outlets. Du finder stoppestederne ved at klikke på linket her: www.citadeloutlets.com/citadeloutletsexpress.

Læs mere her: www.citadeloutlets.com

The Grove

The Grove er et meget populært shoppingområde i Fairfax, Los Angeles. Især omkring juletid bliver stemningen helt Disney-agtig, og om sommeren kan du nyde det store åbne område med de mange restauranter. Her finder du alle de butikker, som hjertet kan begære. Alle de kendte kædebutikker er placeret her, og udover det kan du få helt særlige shoppingoplevelser som for eksempel bogsignering af kendte forfattere i Barnes & Noble.

Trænger du til et hvil, kan du køre med The Grove Trolley, en ombygget sporvogn, fra The Grove og hen til Los Angeles Farmer’s Market, hvor kulinariske oplevelser fra hele verden venter på dig.

Læs mere her: www.thegrovela.com

Nordstrom

Rundt omkring i Los Angeles finder du også stormagasinet Nordstrom, der minder meget om Magasin. På de forskellige etager kan du finde eksklusive mærkevarer med alt i dametøj, tøj til herrer og børn, sko og boligudstyr.

Læs mere her: www.shop.nordstrom.com

LÆS OGSÅ: Hvor skal du bo i Los Angeles?

Shopping i de forskellige bydele

Der er også gode muligheder for shopping rundt i de forskellige bydele. The Sunset Strip kender du sikkert allerede, men også Santa Monica og Venice byder på mange gode butikker. Gå på shopping i de forskellige bydele her:

The Sunset Strip

The Sunset Strip, som du finder på Sunset Boulevard i West Hollywood, er egentlig mest kendt for sit natteliv. Men mellem de mange barer, spillesteder og restauranter finder du også gode butikker, for eksempel Armani og H&M. Besøg Sunset Plaza, hvor du finder et livligt område med mange gode restauranter og butikker.

Læs mere her: www.sunsetplaza.com

Shopping i Downtown

Downtown byder på mange fede butikker, især i firkanten der udgøres af gaderne 7th og 11th samt Wall Street og South Main Street. På South Figueroa Street finder du også et mindre shoppingcenter, FIGat7th, med H&M, Target. Victorias Secret og Pink.

Er du en læsehest, må du ikke snyde dig selv for et besøg i boghandlen The Last Bookstore. I Califoniens største boghandel finder du både nye og brugte bøger samt vinyl-plader. Der er mange timers underholdning i bog-labyrinten og fine kunstudstillinger.

Gå på opdagelse i boglabyrinten i Californiens største boghandel, The Last Bookstore

LÆS OGSÅ: Rockabilly- og pinup-shops i Los Angeles

Shopping i Santa Monica

Besøg også Santa Monica for de gode shoppingmuligheder lige ved metroens endestation. Bag shoppingcentret Santa Monica Place ligger den hyggelige shoppinggade Third Street Promenade, hvor du kan finde Levi’s, Nike, Zara, Victoria’s Secret og alle de andre populære kædebutikker. Lige rundt om hjørnet ligger en anden stor boghandel, Bookmonster, med både nye og brugte bøger.

Læs mere her: www.santamonica.com/shopping/santa-monica-shops-by-neighborhood

Udsigt fra Nike-butikken ud mod Third Street Promenade

Shopping i Venice

Langs strandpromenaden i Venice Beach ligger der skæve og sjove butikker med alt fra strandhåndklæder og pinup-badedragter til kunsthåndværk og t-shirts med tryk. På Abbott Kinnet Boulevard finder du mange fantastiske specialbutikker med lokale designere.

Læs mere her: www.abbotkinneyblvd.com/shopping-abbot-kinney

LÆS OGSÅ: Hvor skal du bo i Los Angeles?

Hvad skal du købe i Los Angeles?

Tøj, tøj og mere tøj. Gemmer du hele årets tøjbudget for at bruge det på én gang i Los Angeles, kan besparelsen sagtens betale flybilletten. Der er med andre ord rigtig mange penge at spare, især på de mærker, som vi regner som dyre i Danmark. Der er masser af tilbud på blandt andet Tommy Hilfiger og Levi’s.

Det samme gælder for undertøj, sportstøj og sko. Også bøger er billige, så har du plads i kufferten, kan du med fordel tage de nyeste udgivelser med hjem.

Levi’s Store på Third Street Promenade, Santa Monica

Shopping i LAX, Los Angeles Airport

Til sidst et lille tip, til dig der tænker, at du sikkert kan spare endnu flere penge ved at købe tøj og souvenirs i LAX, lufthavnen i Los Angeles: Det er en virkelig dårlig ide! Der er meget få butikker i udenrigsterminalen (Tom Bradley International Terminal, Terminal 6), og det, du kan købe, er bare dyrt. Så gør dine indkøb i selve Los Angeles – og spis også hjemmefra. Der er kun dyre og ikke særlig gode restauranter i afgangshallen.

Tag med Lou Noire på ferie – få alle de bedste rejsetips her!

Find et godt hotel i Los Angeles

Los Angeles byder på hoteller i alle prisklasser, og det kan være svært at vælge. Her får du anbefalinger til tre skønne hoteller i Los Angeles – med noget for enhver pengepung! Alle hoteller kan bookes direkte igennem Hotels.com:

Bo med de kendte i Beverly Hills

Med sin placering på Sunset Boulevard i Beverly Hills er The Beverly Hills Hotel tæt knyttet til fortællingen om Hollywoods filmstjerner og internationale berømtheder. Marilyn Monroe boede i bungalow nr. 20 fra 1958 til 1960 under indspilningen af Lets Make Love, ligesom både Charlie Chaplin, John Wayne og Elizabeth Taylor har gæstet hotellet. De rige og de kendte mødes stadigvæk i The Polo Lounge eller en af de andre eksklusive restauranter – og du er også velkommen! Alle med et kreditkort kan booke sig ind på dette pragtfulde hotel.

Et dejligt hotel ved vandet

Et ikonisk hotel, som du bare må have mindst én overnatning på, er The Georgian Hotel på havnepromenaden. Bygget i 1933 i art deco-stil som et lille get-away for de rige og berømte langt fra storbyens pulserende liv, kan du ikke gå forbi det turkise hotel uden at bemærke det. The Georgian Hotel emmer stadigvæk af 1940’ernes Hollywood-glamour, og det er ikke svært at forestille sig både de berømte og berygtede gæster, blandt andet Clark Gable og Al Capone, under den stribede markise.

Et godt og billigt hotel – med autentisk diner i stueetagen

Leder du efter et godt og billigt hotel tæt på det hele, kan Best Western Plus Hollywood Hills Hotel anbefales. Her bor du med Hollywood Boulevard lige rundt om hjørnet og tæt på både metro (Hollywood/Vine) og afkørsel til freewayen. Hotellet har egen swimmingpool, og der er køleskab og mikrobølgeovn på værelset. I samme bygning finder du også The 101 Coffee Shop, en autentisk diner med en pragtfuld brunch.

Se flere hoteller her: 8 fantastiske hoteller i Los Angeles.

Hvordan kommer du til Los Angeles?

Det tager ca. 15 timer inklusiv en mellemlanding at komme fra København til Los Angeles. Flyver du med Norwegian, er turen uden mellemlandinger og kan gøres på “kun” 11 timer. Jo tidligere du booker, jo billigere bliver det. Du kan bruge momondo til at søge efter billige flybilletter til Los Angeles. Her kan du også vælge at søge efter pakkerejser med både fly og hotel.

Læs alle artikler om Los Angeles

24 Kærligheds-kuponer til ham, der skal forkæles – 29.95 DKK

« Skal du holde nytår i Los Angeles?
Dating: Hvordan ved du, om han er interesseret? »