Slikbuffet til studenterfest og studentervogn – et sjovt indslag Slået op i: Student – Emner: Bordpynt, Buffet, Festpynt, Slik, Student, Studenterfest, Studentergilde, Studenterkørsel, Studentervogn
Sådan laver du en slikbuffet til studenterfest
En slikbuffet, også kaldet slikbar eller candy bar, er en sjov detalje til en studenterfest. Når det unge menneske bliver student, vil man jo gerne være dét sted, der bliver husket – og her er en slikbuffet helt perfekt. I en slikbuffet kan gæsterne selv blande deres favoritter i små poser eller bægre og tage dem med videre på studentervognsturen eller tilbage til den hyggelige studenterfest, nu med lidt godt til ganen.
Hvis det skal være rigtig sjovt, så skal slikbuffeten jo selvfølgelig laves i de samme farver som studenterhuen! Nederst får du tips til hhv. hvidt, blåt og rødt slik – som ikke bare er Skolekridt!
Hvorfor skal du lave en slikbuffet?
En slikbar kan løse flere opgaver på én gang. Først og fremmest giver den gæsterne noget at lave i de perioder, hvor der ellers kan være lidt tomgang til en studenterfest, f.eks. mellem retterne, efter talerne eller inden det går løs på dansegulvet.
Til turen i studentervogn er det fuldstændig genialt, at de unge mennesker lige får noget sukker til hjernen – som de IKKE indtager gennem alkohol. Skriver du navn på slikposerne på forhånd, bliver det også et meget personligt indslag, som helt sikkert vil blive husket!
Slikbar – et festligt indslag
Derudover kan slikbaren også bruges som et indslag i studenterfestens program. Den kan fungere som dessert, som supplement til kagebordet, som lidt ekstra til blodsukkeret eller som en fælles præmie efter en af de sjove dyster til studenterfesten. Du kan se en af de sjove konkurrencer lige her: 8 sjove spil og invitation til studenterfest – stx
Hvad du skal bruge til en slikbuffet?
Når du skal lave en slikbuffet, er det vigtigste selvfølgelig slikket! Når du skal købe ind til din candy bar, skal du også overveje mængden af slik. En tommelfingerregel er cirka 100-150 gram slik pr. gæst, afhængigt af om slikket er et supplement eller en erstatning for dessert.
Der findes mange steder på nettet, hvor du kan købe slik i større partier, f.eks. Slikboden.dk og Partyking. Bor du tæt på den tyske grænse, kan du også besøge de store grænsesupermarkeder, der har slik i meget store poser og kasser. Er det Sverige, der ligger tættest på, er der mange penge at spare på at købe ‘løsgodis’ (bland selv-slik) i større mængder her.
Hvad for noget slik skal du vælge?
Når det kommer til slikket, så kan du enten vælge forskellige typer slik alt efter, hvad der vil passe i gæsternes smag, f.eks.: surt slik, lakrids, chokolade, skumfiduser og måske endda popcorn, nødder eller lidt salte snacks. Det er også en god ide at tænke på allergier og vælge nogle sukkerfri eller veganske alternativer.
Se også: Det Store Quiz-Show til Studenten – HTX
Du kan også lade studenten vælge helt frit, hvor farven på slikket passer til resten af temaet på festen. Farverne i slikket kan også matches med studenterhuen. Det giver en ekstra wow-effekt at træde hen til en slik-buffet, hvor alt bare er blåt og hvidt.
Allersjovest er det nemlig, når slikbuffeten passer sammen med huens farver! Her får du en liste med ideer til de forskellige farver af slik:
Hvidt slik
- Skolekridt
- Skumfiduser
- Snebolde
- Mentos
- Franske linser
- Hvid Toblerone
- Kinder Maxi
- Rafaello-kugler
- Schweizerdrops
- Hvid Yankie Bar
Rødt slik
- Krudtugler
- Kongen af Danmark
- Mini-Rittersport
- Jordbærskum
- Kirsebærvingummi
- Tivolistang
- KitKat
- Dumle
- Jordbærstænger
- Marianne-bolcher

Studenterpakken – hhx – 84,95 kr.
Blåt slik
- Franske linser
- Jenka-tyggegummi
- Mini-Rittersport
- Knoppers
- Bounty
- Blå Ugler
- Maoam
- Super Flyers
- Tyrkisk Peber-slikkepind
Se også: Studenterpakken – hhx
Opsætning og præsentation
En flot opsætning gør hele forskellen. Brug glasbeholdere, krukker eller små fade i forskellige højder for at skabe liv på bordet. Placer højere beholdere bagerst, lavere foran. Tilføj evt. et par små bakker eller kageopsatser, så bordet får flere niveauer.
Husk også små skilte, der viser, hvad de forskellige slags slik er, samt skeer eller tænger, så det er nemt og hygiejnisk at tage slikket – og også gerne håndsprit.
Og hvor kan du så købe alle de her ting? Slikbuffeter er blevet poplære i de seneste år, og der findes mange steder, hvor du kan få både beholdere, skilte og skeer – i de helt rigtige farver. Alt efter smag og budget kan du f.eks. finde udstyr til slikbaren her:
For en god ordens skyld skal det lige tilføjes, at jeg ikke samarbejder med nogle af de forhandlere, der er nævnt i artiklen her. Det er bare en service til dig som læser med, og der er mange flere derude, som sælger sjovt udstyr til din candy bar.
Indpakning og de sidste detaljer
Vil du gøre din slikbuffet ekstra mindeværdig, kan du tilføje små personlige elementer som slikposer med studentens navn og dato på. Husk også at stille clips frem, hvis de unge mennesker skal have slikposen med i studentervognen.
Se også: 8 sjove spil til turen i studentervogn – hf
Et sidste tip til din slikbuffet
Som prikken over i’et kan du sætte et banner op over bordet med ‘SLIKBUFFET’. Læg også gerne en dug på, der matcher i farven og tilføj et par personlige detaljer på bordet: små studenterhuer, servietter og blomster i de rigtige farver.
Om de sjove spil og festlege fra Lou Noire
Alle spil, quizzer og lege til studentertiden, som du kan se her på siden, kommer i en PDF-fil, som du selv printer derhjemme. Det betyder, at hvis du lige mangler et sjovt spil til studenterfest, så kan du have det klar med det samme!
Tænd printeren og print så mange eksemplarer, du skal bruge – så er du klar til et sjovt indslag!
Se alle de sjove spil, festlege og invitationer til studenterfesterne lige her: Student & studenterfest
Tilmeld & Få
15%
Få 15% på dit første køb, når du tilmelder dig nyhedsbrevet. Læs mere her!
Få mere inspiration til studenterfejring her...
Besøg Lou Noires lille shop Download og print med det samme!
-
Studenterpakken – htx
Student Den oprindelige pris var: 113,80 kr..84,95 kr.Den aktuelle pris er: 84,95 kr..






