Sy en vintagekjole eller rockabillykjole Kategori: Kreative projekter – Tags: , , , , , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her*

Sy selv – sådan syr du din egen vintagekjole

Vil du gerne i gang med at sy en vintagekjole, der sidder helt perfekt? Med hjælp fra de fantastiske hjemmesider og bøger, som du kan læse om her, kan du selv sy en vintage-kjole. Uanset om du er til 1930’ernes Coco Chanel-kjoler, swingkjoler og rockabillykjoler fra 1950’erne eller 1960’ernes Mary Quant-stil, så kan du lære at sy dem her.

Drømmer du også om at sy din egen vintagekjole, der sidder helt perfekt, så læs med her. Der er både hjælp til nybegyndere og syudfordringer til de mere erfarne.

** Klikker du på billedet af de forskellige bøger, bliver du ført videre til boghandlen Saxo.com, hvor du kan købe bogen. **

Nemme syprojekter og skønne vintage-kjoler

Er du nybegynder indenfor syning, hjælper Tilly Walnes dig godt i gang med at sy. Kærlighed ved første sting er fuld af gode råd til dig, der gerne vil lære at sy dit eget tøj. Bogen giver en grundig gennemgang at de forskellige syteknikker, og der er masser af billeder, der fortæller dig, præcis hvad du skal gøre. Sammen med de overskuelige mønsterark får du her en god begynderguide til at sy.

Bogen hjælper dig i gang med at sy både t-shirts, nederdele og kjoler. Stilen er 1960’erne, og du kan se en oversigt over indholdet i bogen på Tillys egen blog: Tilly and the Buttons. Kom hurtigt i gang med at sy din første A-nederdel eller en mod-kjole i Mary Quant-stil. Bogen indeholder også en instruktion i at sy den mest romantiske og fine skjortebluse i 1950’er-stil.

Køb den her: Kærlighed ved første sting

kærlighed ved første sting

Kærlighed ved første sting – 250,00 DKK

Den Lille Sorte – på 20 måder

Har du ikke noget imod at læse på engelsk, er Famous Frocks: The Little Black Dress også en nem bog at lære at sy efter. Er du glad for det klassiske look, som Den Lille Sorte giver, får du her 20 kjoler fra de klassiske stilikoner. Der er 10 grundmønstre med i alt 20 variationer.

Lad dig inspirere af Coco Chanels klassiske kjole med lange ærmer, Audrey Hepburns kække swingkjole eller Grace Kellys glamourøse cocktailkjole. Instruktionerne i bogen er lige til at gå til, og måleenhederne er både i inches og meter. Bogen indeholder også snitmønstre, så du kan komme i gang med at sy din vintagekjole med det samme.

Køb den her: Famous Frocks: The Little Black Dress

Den lille sorte kjole

Famous Frocks: The Little Black Dress – 229,95 DKK

Sy en vintagekjole efter dine drømme

Til dig, der gerne vil have en helt unik kjole, skabt ud fra dine drømme, er der også en anden god sybog. I Sew many Dresses, sew little – the ultimate Dressmaking Guide: Interchangeable patterns to Create 200+ Unique Dresses kan du selv vælge de enkelte dele til kjolen: ærmer, skørt og overdel præcis som du vil have dem. På den måde kan du skabe den perfekte kjole, helt efter dit eget hoved.

Korte ærmer i stedet for lange? Intet problem! I alt indeholder bogen mønstre til:

  • 6 skørter – der også kan laves til nederdele
  • 8 overdele og corsager
  • 4 ærmetyper
  • 4 halsudskæringer

Kjoledelene kan kombineres på kryds og tværs til i alt 219 kjoler. Skab den smukkeste swingkjole, en helt enkel sommerkjole i 1940’er-stil eller en halterneck-kjole med masser af flirt. Du kan se flere af kjolerne fra bogen her på Facebook: Sewmanydresses

Køb den her: Sew many Dresses, sew little time

sy en swingkjole

Sew many Dresses, sew little time – 299,95 DKK

Sy en swingkjole, rockabillykjole eller et pencilskirt

Er du vild med swingkjoler, pencilskirts og alt, hvad der ligner vintage- og retro-mode, vil du elske vintagesyerske og blogger Gertie. Drømmer du om at sy din egen rockabillykjole, kan du her lære at sy den klassiske swingkjole eller en pinup-kjole samt bluser, nederdele og meget andet.

Gretchen “Gertie” Hirsch har udgivet flere bøger om vintagesyning. Den første, Gertie’s New Book for Better Sewing: A Modern Guide to Couture Style Sewing Using Basic Vintage Techniques, blev udgivet i 2012. Inspireret af vintagemønstre fra 1950’erne gennemgår Gertie de gamle syteknikker. Bogen indeholder i alt 14 nemme syprojekter, med i alt 25 variationer. En bog til dig, der gerne vil sy dit eget pencilskirt eller wiggle dress.

I 2014 kom Gertie Sews Vintage Casual – A Modern Guide to Sportswear Styles of the 1940’s and 1950’s. Bogen giver anvisninger på, hvordan du syer fabelagtigt fritidstøj. Her er mønstre på shorts, nederdele, bluser, capribukser, jakker og frakker samt buksedragter – alt sammen i 50’er-stil.

Den tredje bog, Gertie’s Ultimate Dress Book – A Modern Guide to Sewing Fabulous Vintage Styles er den ultimative guide til at sy dine retro-inspirerede vintagekjoler. Bogen er fyldt med alle de anvisninger og mønstre, du har brug for til at skabe en garderobe fyldt med fantastiske vintagekjoler. Der er i alt 23 kjoler i bogen, og du kan mikse de forskellige mønstre, så din kjole bliver, ligesom du vil have den.

På den populære Blog by Gertie kan du finde flere snitmønstre til rockabillykjoler og vintagetøj. Besøg også Gertie’s gamle blog, hvor du stadig kan læse mange spændende artikler. Du finder den her: Gertie’s Blog for Better Sewing.

Læs mere om de enkelte bøger og køb dem ved at klikke på coveret eller linket i teksten ovenfor.

Se flere kreative projekter her…

Banner forside

« Shopping i Svendborg – her finder du alle de gode butikker
8 fantastiske hoteller i København »