Gode restauranter i Svendborg – og tips til brunch og eftermiddagskaffe 23. juli 2019 – Kategori: Rejser – Tags: , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Hvor skal du spise i Svendborg?

Leder du efter gode restauranter i Svendborg? Svendborg byder på mange gode spisesteder. Her er der noget for enhver smag, og overalt kan du nyde de mange gode råvarer, som Sydfyn har at byde på. Svendborg er certificeret Citty Slow-by, et internationalt netværk af mindre byer, som arbejder for at øge livskvaliteten for deres indbyggere og sætte fokus på lokale fødevarer. Det mærkes overalt, hvor du går, og svendborgenserne er stolte af den afslappede livsstil: her lever man godt, og her spiser man godt!

Med disse ord får du her en guide til de bedste restauranter og caféer i Svendborg:

Gourmetmad med lokale råvarer

Restaurant Resumé ligger på toppen af Møllergade, og her venter små og store gastronomiske overraskelser på dig. Restauranten byder på en fast menu til en fast pris. For 500 kr. får du snacks, forret, hovedret, dessert samt kaffe og kage, alt med råvarer der er tilpasset sæsonen. Med i prisen er der også en vinmenu – eller du kan vælge den fynske ølmenu eller en alkoholfri saftmenu.

NB! Husk at bestille bord i god tid, gerne et par uger før.

SOB, BOB eller MOB?

Hos Jettes Diner i Brogade får du byens bedste burger! Den populære diner har ligget på samme hjørne siden 1995 og har mange stamkunder. De lokale ved godt, at her bestiller man ikke bare “en burger”, for der er mange kombinationer at vælge imellem. Er du til strudseburger eller en mexikansk burger? Og skal den være med både ost og seranoskinke? Jettes Diner byder også på en spændende tavlemenu, der altid indeholder en vegansk ret eller vegetarret.

Bedste pizza i Svendborg

For snart mange år siden kom et par italienske brødre til Svendborg. De så, at byen manglede gode pizzaer og gik straks i gang med at bage. Så kort kan historien om Salvatore og Gianni fortælles. Hvem, der laver den bedste pizza, er der dog stadigvæk ikke enighed om – men gode er de! Du kan selv teste på La Pupa ved ‘Terningen’ og Bella Italia på havnen.

Eftermiddagskaffe midt i gågaden

Svendborg byder på mange spændende specialbutikker, som er en shoppingtur værd. Når du trænger til at hvile fødderne, så slå vejen forbi Knæwr Kaffebar lige ved springvandet i Gerritsgade. Udover almindelig kaffe byder kaffebaren også på et 15 økologiske stempelkandekaffer, en hjemmelavet cold brew en helt unik is-te. Har du taget den søde tand med i byen, finder du her også et kakaokort med blandt andet ‘Pink Fluffy Unicorn’ og ‘Chockwork Orange’, henholdsvis en lyserød kakao og en kakao med smag af orangestænger.

Smørrebrød ved havnen

Er du sulten efter smørrebrød og gode, klassiske danske retter, så får du det bedst hos Restaurant Ærø på havnen. Nyd udsigten ud over havnen og de mange gæster til Ærø-førgen, imens du indtager et stjerneskud eller en af de andre favoritter: Ærø-gryde.

Hvor spiser du brunch i Svendborg?

Spørger du en svendborggenser, er det første svar sandsynligvis: På Under Uret. Den klassiske café har ligget på samme sted i gågaden i hvad der føles som altid. Det er her, man mødes for at spise brunch; i hverdagen ved at udfylde en spiseseddel og i weekenden fra den store brunchbuffet.

Tag på gourmettur på Sydfyn

Fyn bliver ofte kaldt for Danmarks spisekammer, men hvis Fyn er spisekammeret, så er Sydfyn den øverste hylde med alle lækkerierne! Egnen er fyldt med lokale producenter af både chokolade, vin, ost og øl. Mange af de ting, du kan smage rundt omkring på de gode restauranter i Svendborg, bliver produceret i området. Hvis du vil ud og se, hvor det sker og eventuelt købe en spiselig souvenir med hjem, har Svendborg Turistinformation lavet en kulinarisk guide, som du finder her: Mad, drikke og natteliv

Vil du hellere blive i Svendborg, så bliver Torvet i Svendborg hver lørdag omdannet til markedsplads, hvor du kan købe lokale grøntsager, fisk og ost. Hos Byens Gårdbutik i Vestergade finder du råvarer og lækre produkter fra gårdene rundt omkring på Sydfyn. Den sidste weekend i juni kan du deltage i Kulinarisk Sydfyn, der er Skandinaviens største fødevaremesse. Se mere på: www.kulinarisksydfyn.dk

Find et godt hotel i Svendborg

Skal du overnatte i Svendborg, byder byen på hoteller i alle prisklasser. Her får du anbefalinger på gode hoteller, der alle kan bookes direkte igennem Hotels.com:

Et skønt hotel midt i Svendborg

Bo på det dejlige Hotel Svendborg lige midt i centrum. Uanset om du kommer med tog eller bil, er hotellet nemt at komme til. Værelserne er store og smagfuldt indrettede. Der er mulighed for at tilvælge udsigt ud over byen. Spis godt på hotellets egen Restaurant Krinsen, der serverer retter inspireret af årstidens lokale råvarer.

Læs mere her: Best Western Plus Hotel Svendborg

Et hotel helt ned til Svendborgsund

Hotel Christiansminde danner en dejlig ramme for en ferie. Her bor du lige ned til Christiansminde Strand med den lange badebro, ishus og en skov, der inviterer til korte og længere gåture. Når morgenmaden ved den overdådige morgenmadsbuffet er overstået, er der 15-20 minutters gang langs den kønne Christiansminde-sti ind til Svendborg.

Læs mere her: Hotel Christiansminde

Bo godt og billigt i Svendborg

Skal du bare bruge en seng at sove i, finder du også god og billig overnatning i Svendborg. På Hotel Garni bor du lige ved havnen, overfor banegården og 2 minutters gang fra gågaden. På hotellet er der 18 velindrettede værelser med alt, hvad du skal bruge til din ferie – også gratis wifi. Når du har tjekket ind på Best Western Plus Hotel Svendborg, hvor du også kan indtage morgenmaden, kan du selv låse dig ind og ud.

Se flere gode hoteller i Svendborg her på Hotels.com!

Se flere artikler om rejser her...

« Skønne hoteller på Langeland
Gode hoteller i Svendborg »