En sød gave til det unge menneske, der flytter hjemmefra
Når dit barn, flytter hjemmefra, er det både med flyttekasser og IKEA-møbler – og en lille bid af dit hjerte. Med de kærlige “Åben når…”-breve kan du sende lidt af din kærlighed omsorg med i rygsækken. Hver kuvert indeholder en kærlig, praktisk eller sjov besked til den unge, der pludselig står med opvask, rod og voksent ansvar – eller en lille gave, der kan gøre det nye liv en smule lettere.
“Åben når…”-brevene er hyggelige papirbreve, som du selv samler. Instruktionerne på ydersiden af konvolutten fortæller modtageren, hvornår kuverten må åbnes.
Se også: Åben når… – 20 breve til din bedste veninde
Hvad får du?
I pakken er der 20 små kuverter med tekst på forsiden samt 20 forudfyldte kort. Du får også blanke kort og kuverter, hvis du har lyst til at skrive flere “Åben når…”-breve. Både kuverter og kort er designet i PDF og er lige til at downloade og printe ud. PDF-filen kan ikke redigeres.
Blandt de 20 breve er der f.eks.:
- Åben når… du flytter hjemmefra
- Åben når… du skal vaske tøj
- Åben når… du har lidt hjemve
- Åben når… du er løbet tør for penge
- Åben når… du har glemt at ringe hjem
- Åben når… dit køleskab er tomt
Sådan gør du
Åben når-brevene kommer i en PDF-fil, som du modtager i din email-indbakke. For at få det bedste udskriftsresultat, kan du downloade PDF-filen og gemme den på din computer. Udskriv kort og kuverter på almindeligt A4-papir.
Klip det hele ud og fold kuverterne. De hvide snipper skal bukkes bagud fra forsiden. Kom lidt lim på kanterne, put et af kortene i og luk med det lille hjerte. Du kan enten samle alle kuverterne i en stak med et lille bånd eller komme dem i en æske.
Oplysninger om gaven til den unge, der flytter hjemmefra
Titel: Åben når… – du flytter hjemmefra – Forfatter: Lou Noire – Forlag: Pretty Page – Udgivelsesår: 2025 – 2. udgave – Format: PDF – 17 sider






















