Sjove lykkekager til fest
I de sarkastiske lykkekager får du alle de gode råd og barske sandheder, som du ikke vidste, du havde brug for. De sjove fortune cookies vil være et festligt indslag til nytår, men kan også bruges til en polterabend eller en venindeaften.
Spådommene i lykkekagerne er sarkastiske, ironiske og helt igennem benhårde. Der bliver gået lige til stålet, og hvis du ikke føler dig ramt, når du har læst din spådom – så tag en ny. Er du lidt tyndhudet på sjælen, så finder du nogle venligere lykkekager her: Lykkekager til nytår
SE EN VIDEO! På Instagram ligger der også en video-vejledning til projektet her: Lykkekager. I videoen kan du se, præcis hvad du skal gøre. Husk også at like Lou Noire, så du får alle de nyeste DIY-videoer!
Lykkekager – med et twist
Lykkekagerne kan sagtens bare bruges som en sjov gimmick, men der er faktisk også et gran af alvor i dem. Hvis I vil have lidt virkelighed ind i legen, så bed alle gæster om at skrive et spørgsmål ned, inden I trækker en lykkekage. Er det nytårsaften, kan I tænke på en situation fra året der gik eller det, der kommer.
Træk nu hver en lykkekage og læs både jeres eget spørgsmål og lykkekagens svar op for hinanden. Noget af det vil være ren volapyk, men der kan faktisk godt komme ret overraskende indsigter ud af lykkekagerne.
Hvad får du?
Pakken med lykkekager indeholder 30 færdige spådomme og plads til at skrive flere spådomme på de blanke sedler bagerst. Du får også skabeloner til lykkekager med seks forskellige designs, som du kan se imellem billederne øverst.
Lykkekagerne er designet i filtypen PDF og er til at downloade og printe ud. PDF-filen kan ikke redigeres.
Sådan gør du
Lykkekagerne kommer i en PDF-fil, som du modtager i din email-indbakke. For at få det bedste udskriftsresultat, kan du downloade PDF-filen og gemme den på din computer.
Inden du sætter printeren i gang, vælger du, hvordan dine lykkekager skal se ud. Vil du kun have flamingo-lykkekager eller dem med leopard på – eller måske bare en skøn blanding?
Print skabeloner til lykkekager samt sedlerne ud i farver på almindeligt A4-papir. Klip cirkler og sedler ud og find limpistol eller dobbeltklæbende tape frem. Følg foldevejledningen, som du finder her: Sådan laver du lykkekager af papir
Læg evt. lykkekagerne som festlig pynt på bordet eller ved hver tallerken. Så er I klar til en sjov aften!
Oplysninger om de sarkastiske lykkekager
Titel: Sarkastiske lykkekager : fyldt med ironi og barske sandheder – Forfatter: Lou Noire – Forlag: Pretty Page – Udgivelsesår: 2022 – 1. udgave – Format: PDF – 11 sider