En fræk gave til polterabend – 7 gode ideer! Slået op i: Polterabend – Emner: Gaveideer, Polterabend, Sexlegetøj, Små uartigheder
Giv bruden en uartig gave til polterabend
Der er tradition for, at bruden plejer at få mindst én fræk gave til polterabend. Enten som præmier ved små konkurrencer eller som en fællesgave til det kommende brudepar.
I det sidste tilfælde symboliserer gaven, at gæsterne håber på, at parret vil tilbringe meget til under dynerne, og at ægteskabet bliver frugtbart med masser af søde børn – lidt ligesom den gamle tradition med at lægge sukkerknalder i vindueskarmen, så storken kommer forbi.
Her får du en række gode idéer til gaver til polterabend, der helst skal være så slemme, at de får den kommende brud til at rødme. Der er noget for alle pengepunge – og til både den uskyldige brud og hende, hvor der virkelig skal meget til, før hun får røde kinder. Læs om alle ideerne her og få inspiration til en fræk gave til polterabend.
Se også: Den Frække Polterabend-pakke
Gode ideer til en fræk gave til polterabend
Lidt til den søde tand
I de fleste velassorterede isenkræmmere kan du få en penisformet småkageform – eller det burde du i hvert fald kunne! Hvis ikke så prøv at google penis udstikker, penis småkager eller penis kageform. De sjove penissmåkager skal nok vække vild jubel til enhver polterabend.
Frække gaver til et lykkeligt ægteskab
Hver gæst har medbragt en fræk gave til den kommende brud. Temaet for valget af gave er, at den skal bringe glæde i ægteskabet. Det kan for eksempel være hofteholdere med tilhørende strømper, tre meter reb eller et gavekort til en Brazilian Wax. Der er ingen instrukser om, hvem i ægteskabet, der skal have fjernet hår…
52 uartige uger
Forær det kommende brudepar et helt år fyldt med inspiration til samlivet, romantik og masser af kærlighed.
Sammen med de færdige kuponer er der i pakken også 3 forskellige forsider, så bruden kan lave et uartigt kuponhæfte til sin kommende ægtemand.
Download og print med det samme!
Find de uartige kuponer her: 52 uartige kuponer
Gæt en trus’
Alle veninderne medbringer et par nye trusser, der symboliserer deres personlighed, og hvem de er. Trusserne kan komme i alle farver og former, og det kan for eksempel være et par mormortrusser, en g-streng eller trusser med et sjovt budskab.
Trusserne er pakket pænt ind, og efterhånden som bruden får åbnet gaverne, skal hun gætte hvem, der har haft dem med. Bruden må selvfølgelig beholde alle trusserne!
Uartig poesi i polterabendland
Bed alle gæsterne skrive et frækt digt eller et erotisk haiku til bruden – anonymt! Det må gerne være plat, uartigt eller overraskende poetisk. Bruden skal så læse dem højt og gætte, hvem der har skrevet hvad. Man kan også samle digtene i en lille “kærlig” bog til bryllupsnatten – med titlen “Snuskede strofer & kærlige klask”, måske?
8 frække spil og lege til soveværelset
Giv bruden en gave, hun (og hendes kommende mand) aldrig vil glemme! Denne samling af 8 uartige spil er fyldt med sexede spørgsmål, pinlige grin og fristende udfordringer – lige til en fræk aften bag lukkede døre.
Med spil som sexbingo, gæt & grimasser og en bestillingsseddel til soveværelset er der lagt op til røde kinder og nye sider af hinanden. En oplagt gave til par, der elsker at forkæle hinanden – både i og udenfor sengen. Downloades og printes med det samme!
Find spillene her: 8 frække spil og lege til soveværelset
Bruden vs. Sexlegetøjet – Gæt hvad det er!
Pak forskellige former for sexlegetøj ind i ugennemsigtige poser, så man kun kan mærke dem udefra. Bruden skal – med bind for øjnene – gætte, hvad der gemmer sig i poserne. Det kan være alt fra en klassisk dildo til noget mere eksotisk som en buttplug, penispumpe eller nipple clamps. Resten af selskabet kan hjælpe med ledetråde – eller bare trimle rundt af grin. Når bruden har gættet rigtigt, får hun selvfølgelig tingene med hjem!