Fødselsdag: Tips, ideer og planlægning til den store fest Slået op i: Fødselsdag – Emner: Fødselsdag, Planlægning, Rund fødselsdag, Underholdning
Nem planlægning til fødselsdag

Den store fødselsdagspakke – 119,95 kr.
Der er noget særligt over at runde et skarpt hjørne. En 30-års, 40-års, 50-års eller måske 75-års fødselsdag kalder på fejring med manér. Det er en oplagt anledning til at samle venner og familie, servere noget god mad og give den gas på dansegulvet. Men hvordan griber man sådan en stor dag an?
Her får du inspiration til planlægning, pynt, mad og underholdning til en voksen-fødselsdag, hvor der er tænkt over detaljerne. Du får også en tjekliste til planlægning, så du kan se, om du har husket det hele!
Se også: Den Store Fødselsdags-pakke
Start med rammen for festen
Overvej først, hvilken type fest du drømmer om. Skal det være en elegant aften med middag og taler? En festlig aften med dansegulv og drinks? Eller måske en afslappet sommerfest i haven med lange borde og lyskæder? Det vigtigste er, at det passer til dig og den måde, du gerne vil fejres på.
Gæster og invitationer
Gæstelisten sætter tonen for resten af festen. Vil du kun invitere den nærmeste familie, eller skal alle vennerne med? Og hvad med naboer og kolleger? Når listen er klar, kan du sende personlige invitationer ud i god tid. En trykt invitation giver en følelse af noget særligt, men en flot og gennemtænkt digital invitation kan også gøre det. Skriv gerne lidt om dagens program, dresscode og hvad gæsterne kan forvente.
Pynt med stil og personlighed
Til en voksenfødselsdag må der gerne være lidt mere gennemført pynt, også uden det behøver ligne et bryllup. Brug blomster, stearinlys, duge, lyskæder og måske nogle enkelte detaljer, der fortæller om fødselaren. Er det en stor rund fødselsdag, så læg gerne et fotoalbum frem med billeder af fødselaren. Har du valgt et tema, kan farver, pynt og bordkort følge det. Det vigtigste er, at det føles gennemført, uden at det bliver for meget.
Mad og drikke der samler gæsterne
Maden behøver ikke være kompliceret, men der skal være rigeligt! Tapas, buffet, foodtruck eller 3-retters middag – hvad du selv kan lide, så længe det passer til stemningen. I baren kan du lave en signaturcocktail i fødselarens navn, og husk også gode alkoholfrie alternativer. En kaffevogn og en kagebuffet kan være en hyggelig afslutning på aftenen.
Underholdning og taler
En stor fødselsdag kalder ofte på taler og måske et festligt indslag eller to. Giv plads i programmet til, at gæsterne kan sige noget, og overvej selv, om du vil holde en tale. Sæt gerne en ven til at styre rækkefølgen og sikre, at det hele ikke trækker for længe ud.
Er du ikke den store taler, og heller ikke god med en guitar, kan du overveje et af de sjove spil fra Lou Noire. Prøv f.eks. de hyggelige Samtalekort til fødselsdag og hør, hvor meget dine gæster egentlig ved om dig.
Musik der får festen til at leve
Når gæsterne har spist og drukket, er det tid til at skrue op for musikken. Til en voksenfødselsdag er det de gode hits, fællessange og dansemusik fra forskellige årtier, der skaber stemningen.
Lav en playliste med dine egne favoritter, nostalgiske numre fra dine unge år og musik, dine gæster kender. Når først dansegulvet åbner, behøver du ikke mere. Du kan få mere inspiration til playlisten her: Playliste til fødselsdag – alle de bedste sange!
Tjekliste til planlægning af den store fødselsdag
For overskuelighedens skyld får du lige en tjekliste til det store arbejde med at planlægge fødselsdagen. Her kan du se, hvad du skal huske, og hvad du skal have tjek på!
- Beslut dato og tidspunkt for festen
- Lav gæsteliste og send invitationer i god tid
- Vælg feststed og sørg for plads til alle gæster
- Planlæg menu og drikkevarer – og alternativer til f.eks. vegetarer
- Tænk over pynt og dekoration og køb ind
- Forbered musikken – playliste, DJ eller livemusik?
- Planlæg underholdning, taler og eventuelle spil
- Lav bordplan og sørg for bordopdækning
- Skaf teknisk udstyr til PowerPoint, musik og evt. mikrofon
- Tænk over fotografering eller bed gæsterne om at tage billeder
- Husk at forberede en velkomst til gæsterne
- Hyr evt. opvasker, tjenere og bartendere – eller få gæsterne til at hjælpe
- Lav en plan for oprydning efter festen
Festen slutter – men minderne varer ved
En vellykket rund fødselsdag er en fest, gæsterne husker længe efter. Det handler ikke om, hvor mange penge du bruger, men om stemning, nærvær og de små detaljer, der viser, at du har glædet dig til, at de skulle komme. Når gæsterne går hjem med smil på læben og en sang i hovedet, ved du, at du har gjort det rigtigt.
Se alle de sjove indslag og festlege til fødselsdag her: Quizzer, spil og festlege til fødselsdag – klik her!
Få flere ideer til fødselsdag her...
Besøg Lou Noires lille shop Download og print med det samme!
-
12%
Det store quiz-show til fødselsdag
Fest, FødselsdagDen oprindelige pris var: 39,95 kr..39,95 kr.Den aktuelle pris er: 39,95 kr..35,16 kr. -
12%
Samtalekort til fødselsdag
Fødselsdag, SamtalekortDen oprindelige pris var: 39,95 kr..39,95 kr.Den aktuelle pris er: 39,95 kr..35,16 kr. -
12%
Den store fødselsdags-quiz
Fest, FødselsdagDen oprindelige pris var: 39,95 kr..39,95 kr.Den aktuelle pris er: 39,95 kr..35,16 kr. -
12%
8 sjove spil til fødselsdag
Fest, FødselsdagDen oprindelige pris var: 39,95 kr..39,95 kr.Den aktuelle pris er: 39,95 kr..35,16 kr.




