Gavekurv til babyshower – en personlig gave Slået op i: Baby – Emner: Baby, Babyshower, Gaveideer, Gavekurv, Gaver, Lege, Spil, Underholdning
Gavekurv til babyshower – sådan gør du!
En gavekurv til babyshower er både en fin og gennemtænkt gave, som passer perfekt til dagen, hvor den kommende mor skal fejres. Gavekurven samler flere små ting i én gave, og derfor føles den både gavmild og personlig. Samtidig kan den tilpasses præcis den stil og det budget, du har – og det gør den til et oplagt valg, uanset om du er nært knyttet til den kommende mor eller bare gerne vil give noget, hun kommer til at bruge.
Se også: Babyshower-pakken – blå
Hvorfor en gavekurv er en god ide
En gavekurv fungerer især godt til babyshower, fordi den kombinerer det praktiske med det hyggelige. Den nye familie får ting, de rent faktisk får brug for, men pakket ind på en måde, der føles som en rigtig gave. Det er også en gave, der skiller sig lidt ud fra de klassiske gaver og hurtigt bliver et lille samlingspunkt på gavebordet. For hvad er der egentlig nede i den lille søde kurv?
Hvad skal en gavekurv indeholde?
Den flotte gavekurv til babyshower kan indeholde alle de ting, som den kommende mor får brug for til den lille baby. oG hvad du i sidste ende beslutter dig for at putte i, afhænger også af dit budget. Her får du nogle forslag til, hvad du kan putte til en gavekurv til babyshower:
- Babysokker
- En hagesmæk
- En pakke bleer
- En sutteflaske
- Et glas babymad
- Vådservietter
- Ammeindlæg
- Zinksalve
- Negleklipper
- En flaske babyshampoo
- Den lille bog med “Gode råd til livet som Mor”
Gavekurv som fællesgave
Er I flere, der går sammen om en gave, kan der kommer dyrere ting i gavekurven. Udover alle tingene fra den første liste kan du også vælge at fylde gavekurven med:
- Ekstra lækre plejeprodukter til Mor
- Et babytæppe
- Babytøj, gerne i flere størrelser
- Gavekort til amme-bh
- En blød bamse eller sutteklud
- Legetøj til baby
- Bidering og suttesnor
- Et blødt babyhåndklæde
- Gavekort til babyudstyr
Kender du allerede nu Mors yndlingsfarve til babyen, kan du vælge at holde gavekurven i netop de farver.
Giv det, du selv havde mest glæde af
Du kan også bruge gavekurven til at give de ting, du selv havde allermest glæde af, da du fik baby. Det er ofte de helt praktiske ting, man ender med at bruge igen og igen – og netop derfor er de så gode at give videre.
Jeg har selv flere gange givet nogle helt bestemte babyskeer til den kommende mor, som man desværre ikke længere kan få. Men de var helt perfekte til den første grød, hvor man nærmest skal spartle maden ind!
Sådan pakker du gavekurven ind
Når du så har samlet alle tingene, skal de også pakkes flot ind. Start med en kurv, en kasse eller en fin æske. Læg noget i bunden, der giver fylde – f.eks. silkepapir eller et lille håndklæde – så tingene ikke bare står fladt i bunden. Stil de største ting bagerst og de små foran, så det hele er synligt.
Til sidst kan du samle hele gaven med cellofan og et bånd. En lille seddel eller kort med de bedste ønsker for den lille familie skal der selvfølgelig også i.
Gør gaven til en leg med “Gæt Prisen”
Du kan også bruge gavekurven som en sjov leg til babyshower. I den sjove leg “Gæt prisen”, som du finder i 8 sjove lege til babyshower er der lagt op til en sjov konkurrence.
I quizzen skal deltagerne gætte prisen på en række babyprodukter. Her kan du med fordel købe alle tingene på forhånd og lade gæsterne gætte prisen. Når spillet så er slut, og vinderen fundet, bliver den fine gavekurv selvfølgelig givet videre til den kommende mor.
De 8 sjove lege til babyshower fås i både beige, blå og pink og kan downloades og printes med det samme. Det er nemt at gå til og får hurtigt gang i snakken rundt om bordet om alle de bedste ting til den lille baby.
Om de sjove lege til babyshower fra Lou Noire
Alle spil, quizzer og lege fra Lou Noire, som du kan se her på siden, kommer i en PDF-fil, som du selv printer derhjemme. Det betyder, at hvis du lige mangler et sjovt indslag til babyshower, så kan du have det klar med det samme!
Tænd printeren og print så mange eksemplarer, du skal bruge – så er du klar til babyshower!
Se alle de sjove indslag og festlege til babyshower her: Quizzer, spil og lege til babyshower – klik her!
Tilmeld & Få
15%
Få 15% på dit første køb, når du tilmelder dig nyhedsbrevet. Læs mere her!
Læs alle artikler om babyshower...






