Nytårsbrunch – nemme retter, pynt og sjove indslag Slået op i: Nytår – Emner: Borddækning, Brunch, Mad, Morgenmad, Nytår, Nytårsaften, Nytårspynt, Underholdning
Nytårsbrunch – en festlig start på det nye år
En nytårsbrunch er en fantastisk start på nytårsaften og en hyggelig optakt til aftenens festligheder. Min egen søde niece har fødselsdag nytårsaften, og vi plejer altid at fejre hende om formiddagen med en nytårsbrunch. På den måde får vi også set resten af familien, som vi måske ikke skal fejre nytårsaften sammen med, og det er en hyggelig tradition, som jeg holder meget af.
Jeg kan derfor kun anbefale at starte nytårsaften med en hyggelig nytårsbrunch. Du kan også bruge de forskellige forslag her til en brunch på nytårsdag, hvor nogle måske har lidt tømmermænd – eller bare skal kede sig, fordi der aldrig sker andet på nytårsdag end skihop og gåture. Her er det oplagt at samle alle de morgenfriske til en god start på det nye år!
Husk at købe ind på forhånd
Det kan kun anbefales, at du i god tid inden nytår får lavet en liste med de ting, der skal købes ind til nytårsbrunch. Meget er lukket nytårsaften, og næsten intet er åbent 1. januar. Så læs alle de gode forslag til nytårsbrunch igennem og lav den helt store indkøbsliste.
Borddækning til nytårsbrunch
Dæk et enkelt, men festligt bord i sort, hvid og guld. Læg stjernekonfetti på dugen, læg servietter ved hver plads og brug de festlige dækkeservietter fra Lou Noire.
Der er dækkeservietter både til børn og voksne – og også en festlig dækkeserviet til nytårssmagning. Her kan I teste og udvælge, hvilken chamnpagne, der skal serveres til midnat. Du kan se alle dækkeservietterne her: Dækkeservietter til nytår
Brød og bagværk med festligt twist
Et godt brunchbord starter med friskbagt brød og sødt bagværk. Sæt hjemmebagte boller, croissanter og små kanelsnegle på bordet. For et ekstra nytårspift kan du pynte bagværket med serpentiner og små flag eller udstikke pandekager som stjerner.
Er det nytårsdag, så sørg for at have noget godt brød i fryseren, som du nemt kan sætte i ovnen. De fleste bagerier holder en velfortjent fridag den dag!
Æg på mange måder
Æg er en sikker vinder, hvad enten det er nytårsaftensdag eller dagen derpå. Servér blødkogte æg i fine bægre, lav røræg med sprød bacon eller små omeletter i muffinsforme. Du kan også – som min niece, der elsker at lave mad – kaste dig ud i nordafrikanske klassiker Shakshuka. Det er en spicy tomat-ret, hvor æggene bliver pocheret i ovnen i den skønne tomatsovs.
Små lækkerier i glas
Brunch bliver ekstra indbydende, når retterne serveres i små glas. Lav yoghurt med vaniljeskyr, friske bær og granola, eller prøv en cheesecake i glas. Skal gæsterne have et kærligt skub ind i det nye år, så servér ingefærshots eller sunde spinatsmoothies.
Frugt og friskhed
Frugt er et dejligt modspil til al den tunge mad i juledagene. Skær melon, kiwi og appelsin ud i stjerneformer eller lav frugtspyd i røde og grønne farver. Nytårsdag kan alle trænge til et skub ekstra C-vitamin, så sæt også gerne juicepressen på bordet med resten af julens appelsiner.
Fingermad og hapsere
Til en nytårsbrunch er det oplagt med små hapsere, som er nemme at spise med fingrene. Lav minitoast med cremet hønsesalat og pynt med lidt bacon på toppen. Skær små stykker ristet rugbrød og læg laks, dild og en skive citron på – enkelt, lækkert og perfekt til at starte festen på.
Slut af med mesterværket
Kransekage er noget, vi spiser til midnat – når ingen af os i virkeligheden kan spise mere. Så hvorfor ikke starte dagen med det, der i mine øjne er aftenens hovedret? Kransekage er verdens bedste kage, og du kan nemt bage kransekagetoppe selv eller købe den færdig hos bageren.
Drikkevarer med nytårsstemning
Nytår kræver festlige drikkevarer. Til de voksne kan du servere bobler eller mimosa, mens børnene kan få alkoholfri champagne eller æblemost i champagneglas. Kaffe, te og en perlende danskvand er et must – og kakao med flødeskum er altid populært hos børnene. Til de voksne kan et lille glas Baileys eller en Irish Coffee være prikken over i’et.
Nytårslege og hyggelig underholdning
Efter maden kan I hygge jer med små spil eller lege, der passer til årsskiftet. Dyst i en nytårsquiz med 30 sjove spørgsmål, spil bingo med raketter og champagneglas på pladerne, eller lad børnene underholde sig selv med Dækkeserviet til Nytår, hvor der er masser af plads til at male.
Hos Lou Noire finder du masser af spil og quizzer, der passer perfekt til både nytårsaftensdag og nytårsdag. Det er en hyggelig måde at samle familien eller vennerne på, hvad enten det er før festlighederne eller efter. Rigtig godt nytår!
Få flere gode ideer til nytår her...
Besøg Lou Noires lille shop Download og print med det samme!
-
12%
8 festlige spil til nytårsaften
Fest, Nytår, SpilDen oprindelige pris var: 39,95 kr..39,95 kr.Den aktuelle pris er: 39,95 kr..35,16 kr. -
12%
Samtalekort til nytår
Fest, Nytår, SamtalekortDen oprindelige pris var: 39,95 kr..39,95 kr.Den aktuelle pris er: 39,95 kr..35,16 kr. -
12%
Nytårspakke 1 – for børn og voksne
Fest, Nytår, SpilDen oprindelige pris var: 199,80 kr..149,95 kr.Den aktuelle pris er: 149,95 kr..131,96 kr. -
12%
Bordmissioner til nytårsaften
Nytår, SpilDen oprindelige pris var: 29,95 kr..29,95 kr.Den aktuelle pris er: 29,95 kr..26,36 kr.





