Påskepynt med genbrugsmaterialer: Påskekaniner Slået op i: Påske – Emner: DIY, Genbrug, Krea, Påske, Påskepynt, Påskesjov, Påsketraditioner
Lav selv de sødeste påskekaniner!
Påsken kalder på masser af kreativitet, og både børn og voksne kan være med til at lave de søde påskekaniner. Alt, hvad du skal bruge er en æggebakke, maling og små hoppende øjne. Fyld de søde påskekaniner med små påskeæg eller andre sjove overraskelser.
Se også: Dækkeservietter til påske – masser af krea til børn!
Brug genbrugsmaterialer til påskepynt
At bruge genbrugsmaterialer til påskepynt er en fantastisk idé. Det en miljøvenlig måde at fejre påsken på, og du lærer børnene, at man ikke behøver at købe nyt for at have det sjovt. Og alt kan blive til påskepynt – bare sæt fantasien i sving.
Her er det æggebakker, der bliver til kaniner, men en toiletrulle klemt foroven og malet gul, mangler kun næb og vinger og måske en lille fjer for at blive til en kylling. Så find mælkekartoner, æsker, aviser, stofrester og andre genbrugsmaterialer frem. Nu er det blevet tid til at sætte kreativiteten i sving!
Sådan laver du påskekaniner
Hvad du skal bruge?
For at lave de sjove påskekaniner skal du bruge følgende materialer:
- Æggebakker af pap
- Maling og pensler
- Papir til ører og tænder
- Vat eller pompom til en nutti-nutti kaninhale
- Lim eller limpistol
- Saks eller hobbykniv
- Små muffinsforme
- Øjne (fås i Tiger eller Søstrene Grene)
- Påskeæg
- Tusch til at male knurhår
Er der stemning for at dekorere påskekaninerne, så sæt også perler, glimmer, vat og andre dekorationsmaterialer frem.
Trin-for-trin guide
1. Gør æggebakkerne klar:
Gør æggebakken ren med en let fugtig klud. Skær den ud, så “æggekopperne” hænger sammen to og to. De bliver til hhv. kaninens krop og hoved. NB! Lige denne del af projektet er for en sikker voksenhånd og noget, du kan forberede på forhånd.
2. Mal eller dekorer kaninen:
Nu skal kaninen males – og her skal børnene i sving! Find pensler og maling frem, læg en voksdug på bordet og smøg alle ærmer op. Og kaninerne må få lige den farve, der passer til dem og ikke bare de sædvanlige påskefarver! Hvis I har lyst, kan du også male kaninerne i flotte mønstre – eller lime pels på.
3. Skab ansigt og ører:
Nu kommer Kaninus langsomt til live! For at gøre kaninen helt færdig, skal den også have øjne, næse og knurhår. De sjove hoppende øjne kan du købe i Tiger eller Søstrene Grene – eller lave dem selv med en sort tuschcirkel i en hvid papircirkel.
Og når nu du har papiret fremme, så skal kaninen jo også have ører. Klip dem ud i fri form og kør dem gerne forsigtet henover en saks, så de bøjer lidt. Lim dem på baghovedet. Til sidst klippes de store kanintænder ud og limes fast på indersiden af hovedet.
4. Så er det hale-tid:
Færdiggør kaninen ved at sætte en lille pompon på bagsiden eller bare en tot vat. Nu har kaninen også fået en hale og er blevet yderst nuttet!
5. Fyld kaninen med små påskeæg:

Find dit eget kaninnavn i Påskesjov for børn – 39,95 kr.
Når kaninen er malet og pyntet, så start med at sætte en lille muffinform ned i bunden. Har du ikke sådan en, så klip et stykke papir ud til en cirkel og fold den ned i. Fyld kaninen med små påskeæg eller andre lækre påskesnacks.
6. Du er inviteret til kanindåb!
Nu mangler kaninen bare en sidste ting: Den skal da have et navn! Lav søde navneskilte, byg små kaninhuler af tomme æsker og lad kaninerne flytte ind. Med de søde påskekaniner som jeres nye husdyr kan legen få frit løb!
Find dit eget kaninnnavn
Når nu kaninerne er blevet døbt, så er det tid til at finde dit eget kaninnavn! I den sjove spilpakke med Påskesjov for børn, er der – udover de mange sjove påskespil – også en morsom påskeleg, hvor I kan finde jeres kaninnavne. Det bliver en skæg påske!
Se alle de sjove påskequizzer og spil lige her: Sjove påskequizzer fra Lou Noire
Læs alle de andre artikler om påske...