24 julespil til små børn

HYGGELIGE JULESPIL TIL DE MINDSTE

Det bliver en hyggelig jul med de 24 sjove julespil og julelege til de mindste børn. Brug dem som en anderledes pakkekalender til de 24 decemberdage eller som morsom underholdning for hele familien.

Spillene kommer i en PDF-fil, som du selv skal printe.

59,95 kr.

Vare-nr.: 18003 Kategorier: , Tags: , , , , ,

24 sjove julespil for de mindste

Børnene behøver ikke at være ret store, før de forstår, at det med julen er noget helt særligt. Vi tager røde huer på, bager dejlige kager og pynter et træ midt inde i stuen!

De 24 julespil til de mindste er både tænkt som noget hyggeligt, vi kan lave sammen i december, men de giver også plads til nogle sjove snakke om, hvad alt det der med jul egentlig er: Hvorfor pynter vi til jul med stjerner? Og hvad spiser Julemanden egentlig, når han kommer med gaver til børnene i Italien?

(Ja, jeg ved ikke, hvad jeres børn spørger om, men min egen dengang 4-årige søn lød sådan her i hele december: Hvad hedder Gud til efternavn? Holder Jesus selv sin fødselsdag? Og hvorfor er vi ikke inviteret med? Det er der dog desværre ikke svar på her…)

Et alternativ til chokolade-julekalenderen

Vil du gerne lave en julekalender til små børn, som ikke indeholder slik, så kan spillene kan også fint laves til en hyggelig pakkekalender, for der er lige præcis 24 julelege med sjov underholdning til decemberdagene! Pak gerne spillene i en af de søde julekalendere fra Lou Noire. Få inspiration her: Hjemmelavede julekalendere til børn

Hvilken alder passer spillene til?

I de 24 julespil skal man højst kunne tælle til de seks øjne, der er på en terning, og det gør ikke noget, hvis man maler lidt udenfor stregerne i malebogen. Der er flest julespil til de lidt større førskolebørn, men de helt små børn kan også sagtens være med. 

Jeg har prøvet at beskrive det lidt mere udførligt her:

  • De 1-2 årige vil synes, at især fingerdukkerne og Spaghetti-Julemanden er et hit!
  • De 3-4 årige vil kunne spille mange af spillene, især med lidt hjælp fra en voksen
  • De 5-6 årige vil synes, at langt de fleste spil og lege er rigtig sjove

Det betyder også, at hvis der nu er nogle af spillene, der er lidt for svære endnu, så kan du bare tage spilpakken frem til næste år og printe dem. Og måske er der også nogle af spillene, der bliver nye juletraditioner, og som skal findes frem hvert år!

Og hvad med de lidt større børn?

De 7-8 årige vil måske nok synes, at flere af spillene er lidt for nemme, men de kan sagtens spille alle familiespillene sammen med de mindre børn – og de voksne må selvfølgelig også gerne være med. Familiespillene er markeret med et (F) i oversigten lige nedenunder.

Skal du holde en julefest, hvor der kommer både små og store børn, så er der masser af god underholdning for alle aldre i de spil, der er for hele familien. De lidt større børn vil også synes, at spillene i Den Store Julepakke er rigtig sjove!

Hvad får du?

I de 24 julespil skal der tælles og tegnes, krydses ting af på bingo-gåturen og julepusles. Der er gæt & grimasser med tegninger i stedet for ord og en sjov skattejagt hjemme i stuen. Nogle af spillene kan man spille alene og i andre er der plads til at være mange, markeret med (F). Her printer I bare så mange spilleplader, som der er deltagere.

I alt får du 24 sjove julespil og lege til små børn:

  1. 24 juledage: Lim en lille perle eller en vattot på juletræet hver dag frem til jul
  2. Tælleleg: Tæl figurerne og skriv tallet ned
  3. Juleteater: Lav et sjovt dukketeater med de små fingerdukker
  4. Følg linjen: Hjælp Rudolf og de andre ting over på den anden side ved at følge den fine streg
  5. Labyrint: Hjælp Julemanden med at finde vej gennem labyrintens gange
  6. Slå & Tegn: Et terningespil, hvor det gælder om at slå rigtigt, så hele snemanden bliver tegnet (F)
  7. Op og hop! Et lille lyd- og bevægelsesspil med terning (F)
  8. Gavetid: Mal dine egne til- og fra-kort
  9. Skattejagt: En indendørs tingfinder-leg (F)
  10. Lille – stor: Læg lysene i orden efter størrelse
  11. Gætteleg: Gæt & grimasser med billeder (F)
  12. Puslespil: Kan du samle den lille julebil?
  13. Tegnespejl: Kan du tegne Rudolf færdig ved at spejle tegningen?
  14. Julesjov: Få Julemanden til at spise spaghetti!
  15. Find et par: Hvilke to gaver er ens?
  16. Malebog: Mal peberkagen færdig
  17. Skygger: Kan du finde skyggen, der passer til juletingen?
  18. Tæl & Mal: Sæt en ring om det rigtige tal og mal figurerne
  19. Julepusle: Kan du samle Julemanden?
  20. Julebingo: Print en bingoplade ud hver og gå en hyggelig juletur gennem byen, imens I finder tingene på hver jeres plade. Hvem får først julebingo? (F)
  21. Fem på rad: Et terningespil, hvor det gælder om at få fem på stribe (F)
  22. Vendespil: Klip spillesbrikkerne ud og find to ens (F)
  23. Mal med tal: Mal billedet efter farvens tal
  24. Julesange: Kan du gætte julesangen ud fra billedet?

Julespillene er designet i PDF og er lige til at downloade og printe ud. PDF-filen kan ikke redigeres.

Sådan gør du

Julespillene kommer i en PDF-fil, som du modtager i din email-indbakke. For at få det bedste udskriftsresultat, kan du downloade PDF-filen og gemme den på din computer. Udskriv spillene i farver på almindeligt A4-papir. Sæt gerne printeren til at printe to ark på én side, hvis du vil spare toner og papir.

Nogle af julespillene kan man spille alene, og i andre er der plads til at være mange. Her printer I bare så mange spilleplader, som der er deltagere.

Det skal du også bruge: Til nogle spil skal der findes en terning, blyanter eller farver frem, og til Spaghetti-Julemanden skal du også bruge et stykke hvid snor og en nål. Den lille julekalender kan pyntes med perler, pallietter, vat eller stjerner, eller hvad I nu lige har. Klæb gerne Spaghetti-Julemanden, de små fingerdukker, vendespil og puslespillene op på et stykke pap – så holder de lidt længere. NB! Disse ting medfølger ikke. I pakken er der kun det, der kan komme ud gennem din printer.

Oplysninger om de sjove julespil

Titel: 24 julespil til små børn : Sjove julelege til de mindste – Forfatter: Lou Noire – Forlag: Pretty Page – Udgivelsesår: 2021 – 1. udgave – Format: PDF – 26 sider

Du kunne også være interesseret i...