Få sendt studenten godt afsted på livets vej!
Mangler du et lille, festligt indslag til en studenterfest, så lad gæsterne udfylde kortene med gode livsråd og kærlige ord til studenten. De sjove, kloge og kærlige livsråd bliver nemt til en lille gør-det-selv bog, og både store og små og dem helt uden poetiske evner kan være med at skrive bogen færdig og give den nybagte student lidt visdom med ud på livets vej!
Du kan også give bogen som en personlig gave fra dig til studenten. Her kan du få sagt alle de kærlige ord til det unge menneske, som du måske ikke har lyst til at sige højt i en tale.
Se også: 8 sjove spil og invitation til studenterfest – stx
Hvad får du?
I pakken får du 50 kort til den lille bog (samlet ca. 8,5 x 13,5 cm). I pakken er der også en forside, en side med et “Tillykke med din eksamen!” og “Tillykke med huen STUDENT!” samt en side, hvor du kan skrive navnet på studenten. Der er også blanke kort med i pakken, hvis du selv har lyst til at forfatte flere kloge livsråd.
Kortene kommer bl.a. med teksten:
- Følg dine drømme, så skal du nok
- Uddannelse er en gave, du kan
- Du kan lige præcis alt det, du
- Hellere blive til nogen end til
- At blive student er ikke kun en stor milepæl, men også
Bogen er designet i PDF og er lige til at downloade og printe ud. PDF-filen kan ikke redigeres. Teksten i kortene passer til både drenge og piger.
Sådan gør du
Den lille bog med livsråd kommer i en PDF-fil, som du modtager i din email-indbakke. For at få det bedste udskriftsresultat, kan du downloade PDF-filen og gemme den på din computer. Udskriv filen i farver på almindeligt A4-papir. Klip kortene ud – og så er de klar til at blive udfyldt!
Vil du bruge livsrådene som underholdning til en studenterfest, kan du lægge et kort under hver tallerken eller lade gæsterne vælge, hvilket kort de har lyst til at udfylde. Bed også gerne gæsterne om at skrive deres navn på kortet og evt. en personlig hilsen på bagsiden.
Når alle kortene er udfyldt, sætter du forsiden og de forreste kort på, laver huller i alle kortene og samler siderne til en bog. Bind til sidst siderne i bogen sammen med et lille silkebånd.
Bogen med livsråd kan også være en meget personlig gave til studenten. Udfyld så mange af de 50 kort, som du har lyst til og skriv gerne en lille hilsen på det blanke kort forrest i bogen. Det vil helt sikkert være en af de mindeværdige gaver, som studenten tager frem om mange år og læser med glæde.
Oplysninger om bogen med livsråd
Titel: Livsråd til studenten – stx – Forfatter: Lou Noire – Forlag: Pretty Page – Udgivelsesår: 2022 – 1. udgave – Format: PDF – 18 sider