Sådan maler du de fineste påskeæg – trin for trin Slået op i: Påske – Emner: , , , , , ,

Male påskeæg – en hyggelig tradition 🎨🐣

Dækkeservietter til påske - Lou Noire - Påskeservietter

Dækkeservietter til påske – 29,95 kr.

At male påskeæg er en hyggelig tradition og noget af det fineste påskepynt. Jeg har stadig de påskeæg, som min nu voksne søn malede til mig, da han var lille, og jeg elsker at tage dem frem år efter år. De pynter fint i stuen og hænger på en gren ude fra haven, der står og lyser forårsgrønt med sine nye blade.

Se også: Dækkeservietter til påske – masser af krea til børn!

Både børn og voksne kan hygge sig med at male påskeæg, og det er en aktivitet, som får sat gang i kreativiteten. Alle kan være med i den sjove leg, og man må lave lige det æg, man har lyst til!

Uanset om det er barnets første penselstrøg i vilde farver eller den sirlige påskehare på billedet, så er det en sjov påskeleg for hele familien. Her får du en guide til at male de smukkeste påskeæg – og forslag til sjove måder at pynte dem på!

Forberedelse – hvad skal du bruge?

Det kræver ikke det store at komme i gang med at male påskeæg. Det skal du bruge:

✔️ Æg – brune eller hvide
✔️ Maling – akryl, vandfarver eller vandfaste tuscher
✔️ Pensler i forskellige størrelser
✔️ Glas med vand til at skylle pensler
✔️ Køkkenrulle til at tørre pensler og hænder
✔️ Aviser eller voksdug til at beskytte bordet
✔️ Evt. glitter, perler, silkebånd eller hoppende øjne til dekoration

Påskesjov for børn - Lou Noire - Oversigt

Påskesjov for børn – 39,95 kr.

Trin 1: Forbered dine æg

Før du maler, skal æggene gøres klar. Du kan enten:

🥚 Puste æggene ud – Lav et lille hul i hver ende af ægget med en stoppenål og pust forsigtigt indholdet ud i en skål. Skyl skallerne grundigt og lad dem tørre. Gem hvide og æg til en dejlig omelet.
🥚 Koge æggene – Dette gør dem mere holdbare, men de kan stadig gå i stykker, og de skal spises rimelig hurtigt.
🥚 Er du ikke vild med selve det at puste det friske æg ud, kan du også få påskeæg af plast, som du kan male på med tusch.

Se også: Påskesjov for børn

Trin 2: Grundfarve og baggrund

Start med at dække ægget med en ensartet farve, hvis du ønsker en baggrund. Du kan:

🎨 Dyppe ægget i fortyndet akrylmaling eller frugtfarve for en jævn overflade.
🎨 Male ægget med en bred pensel og lade det tørre helt.

TIP: Hvis æggene skal se mere naturlige ud, kan du koge æg sammen med løgskaller og kaffegrums, hvor du får gyldenbrune nuancer eller rødkål, som giver blå/lilla farvetoner.

Trin 3: Dekoration og detaljer

Nu kommer det sjove! Brug en fin pensel til at male mønstre, prikker, blomster eller påskekyllinger. Du kan også:

✨ Dyppe enden af en vatpind i maling for at lave prikker.
✨ Male ansigter med en tynd sort tusch.
✨ Bruge en tandstik til fine streger og detaljer.
✨ Klippe en skumsvamp ud i en form og duppe mønstre på ægget.

Hvis du vil have lidt ekstra glimmer, kan du drysse glitter på våd maling eller lime perler og små pailletter fast. De små kaninører på billedet er lavet ved at bukke et stykke ståltråd med en fladtang.

Trin 4: Tørring og udstilling

Lad æggene tørre helt på et stativ eller en æggebakke. Hvis du har pustet æggene ud, kan du binde et stykke snor fast på en stykke af en tændstik. Skub forsigtigt tændstikken ned i hullet og træk i snoren. Nu har du et ophæng til dit påskeæg!

Du kan hænge æggene på en forårsgren i en vase, lave en flot skål med påskepynt eller sætte dem i små æggeholdere som en del af borddækningen. Er du klar til at male? Find penslerne frem, og lad kreativiteten blomstre!

Påske – tid til sjove påskelege

Påskelege er en fantastisk måde at tilføje ekstra sjov og hygge til påskefestlighederne. Med aktiviteter som påskebingo, påskequiz, påskeæg-maling og den kreative dækkeserviet til påske, har du masser af sjove muligheder for at underholde både børn og voksne. Og med en påskejagt og ægtrilling på programmet vil ingen kede sig i påsken! Se alle de sjove spil og lege til påske lige her: Påskequiz, påskebingo og påskespil fra Lou Noire!

Banner til påske - Lou Noire

Læs alle de andre artikler om påske...

Besøg Lou Noires lille shop Download og print med det samme!