Snack til nytårstalen – masser af gode ideer! Slået op i: Nytår – Emner: Festlege, Lege, Nytår, Nytårsaften, Nytårstale, Snacks, Spil, Underholdning
Lette snacks til nytårstalen
Når H.M. Kong Frederik retter blikket mod kameraet og indleder årets nytårstale, sænker der sig en helt særlig ro. Glassene er allerede fyldt, så man er klar til at skåle, når talen bliver afsluttet med et “Gud bevare Danmark!”. Sådan har det altid været, og kun sådan bliver det nytår på den helt rigtige måde.
Der er dog stadig et godt stykke tid til, at den store nytårsmiddag, bliver serveret – og hvis du ikke ønsker, at knurrende maver skal forstyrre nytårstalen, så sæt gerne et par små snacks på bordet.
Se også: 8 festlige spil til nytårsaften
Små hapsere, der passer til talen
Til nytårstalen fungerer det bedst med fingermad, der kan spises uden tallerken – og som IKKE larmer. Altså ingen baconchips i knitrende poser. Blinis med lidt fyld, pindemadder, salte frøsnappere med pikantost og bacon, hjemmelavede forårsruller eller andre mundrette bidder passer perfekt til tidspunktet. Sæt også lidt frugt eller udskårne grøntsager på bordet, men igen; undlad gerne knasende gulerødder.
Kransekage og champagne – også før midnat
Nogle vælger også at skåle nytåret ind allerede her. Hvis du allerede nu ved, at du ikke holder helt til midnat, hvorfor så ikke servere et stykke kransekage og et glas champagne til nytårstalen? Den helt dyre champagne smager også bedre, når man ikke i forvejen har rødvin, øl og fire gin og tonics i maven.
Spil nytårstalebingo!
Nytårstalen er også det tidspunkt, hvor Nytårstale-bingoen kommer frem. Alle får et bingoark, inden nytårstalen går i gang, og så er det ellers med at gætte sig frem til indholdet af nytårstalen.
Nytårstalebingo findes her hos Lou Noire i to versioner: I den første skal alle skrive 16 emner/ord ned, som man gætter på, Kongen vil nævne i sin nytårstale. Spillet findes her i spilpakken 8 festlige spil til nytårsaften
Har du svært ved at finde på 16 ting, som Kongen vil tale om? Så fås spillet også i en version med Tip en 13’er om Kongens Nytårstale. Her skal du bare svare ja eller nej til de 13 spørgsmål – så er du med i den sjove quiz om Kongens Nytårstale! Læs mere om spillet her: 8 sjove spil til nytår
Sådan spiller I
Begge spil er lige til at gå til. Alle udfylder deres bingoplader, og så er det eller bare at vente på, at nytårstalen går i gang! Når Kongen taler, lytter I med – bliver emnerne på din bingoplade mon berørt? Hver gang et emne er blevet nævnt, kan det krydses af. Den, der har ramt flest rigtige, vinder.
Når Kongens nytårstale er slut, tælles der point. Nogle har flere rigtige end forventet, andre næsten ingen. Vinderen findes med det samme og får selvfølgelig en præmie. Hvis flere har samme antal rigtige, er der selvfølgelig flere præmier – og måske opvasken til den, der fik færrest point?
Om de sjove spil og nytårsquizzer fra Lou Noire
De sjove spil fra fra Lou Noire, som du kan se her på siden, kommer i en PDF-fil, som du selv printer derhjemme. Det betyder, at hvis du lige mangler et sjovt spil til nytår, så kan du have det klar med det samme!
Tænd printeren og print så mange eksemplarer, du skal bruge – så er du klar til nytårsfest!
Se også alle de sjove spil og festlege til nytår – klik her!
Få flere gode ideer til nytår her...





