Festlege: Spil pakkeleg eller drej på lykkehjulet! Slået op i: Venindeaften – Emner: Fest, Festlege, Pakkeleg, Polterabend, Sjov, Venindeaften
Pakkeleg og andre sjove festlege til venindeaftenen
En pakkeleg er altid et hit til en festlig aften – så hvad med at skifte værtindegaven ud med en pakkeleg eller et af de andre sjove spil? Her kommer tre sjove festlege, der ikke kræver de store forberedelser, og hvor der kan vindes små og store præmier.
Se også: 7 sjove spil til venindeaften
Opvaskespil
Når værtinden har stået i køkkenet hele dagen, skal hun selvfølgelig ikke også rydde op efter maden.
To af veninderne starter i køkkenet, mens de andre skiftes til at slå med en terning.
Sådan spiller I Opvaskespil:
Slår du en 2’er = drik!
Slår du en 6’er = byt op-vasketjans med en af de andre i køkkenet.
I kan selv lave jeres egne spilleregler til alle numrene på terningen. En anden variant er, at man ikke må pege med fingeren. Sker dette, er der en straftår!
Spil pakkespil
Hvorfor må man kun spille pakkespil til jul? I stedet for en værtindegave tager I alle sammen en pakke med. Nu gælder det om at slå 6’ere! Der kan være én eller flere terninger, der kører rundt om bordet.
I første runde spilles der, til alle pakker er delt ud. I anden runde stilles et ur, og slår du en 6’er, må du stjæle en pakke. Spillet slutter, når uret ringer.
Spin på lykkehjulet
Lav et lykkehjul – det kan bare være en papskive sat fast med en tegnestift. Giv forskellige udfordringer i felterne, f.eks. “Fortæl en hemmelighed”, “Send en fræk SMS” eller “Vælg den næste sang, vi skal danse til”.
Hvis du gerne vil lave en flot lykkehjul, så finder du flere vejledninger her: Google – Wheel of Fortune
Om de sjove spil og festlege fra Lou Noire
Alle spil, quizzer og festlege fra Lou Noire, som du kan se her på siden, kommer i en PDF-fil, som du selv printer derhjemme. Det betyder, at hvis du lige mangler et sjovt spil til venindeaften, så kan du have det klar med det samme!
Tænd printeren og print så mange eksemplarer, du skal bruge – så er du klar til en sjov aften!
Se også alle de sjove spil og festlege til venindeaften – klik her!
Tilmeld & Få
15%
Få 15% på dit første køb, når du tilmelder dig nyhedsbrevet. Læs mere her!
Få flere gode ideer til fester og gæster her...





