Gaveideer til babyshower Slået op i: Baby – Emner: , , , , , , , ,

Babyshower-pakken - pink - Lou Noire - Indhold

Babyshowerpakken – med masser af sjove spil og festlege. Klik her!

Gode gaveideer til babyshower

Mangler du gaveideer til babyshower? Babyshowers er en amerikansk tradition, der i de senere år også er begyndt at blive populær i Danmark. Den kommende mor bliver fejret med gaver og masser af kage, og der bliver snakket om graviditeten og den kommende baby.

Til et babyshower er det også en tradition, at gæsterne har små og store gaver med til den kommende mor. Men hvilken gave skal du give? Skal gaven være til baby eller den kommende mor? Hvor meget giver man for? Og hvad køber du, hvis du intet ved om babyer? Her får du alle de gode tips til en gave til babyshower!

Hvilken gave skal du give til et babyshower?

Det vigtigste ved en gave til et babyshower er koordineringen af gaverne. Den kommende mor har ikke lyst til at få tre puslepuder og en milliard bamser, som hun så selv skal rundt i byen og bytte. Prøv at finde ud af, hvad de andre giver – og også gerne hvilket beløb de giver for.

Er der en stor ting, som den lille familie mangler til den kommende baby, kan I også slå jer sammen og give et gavekort. En barnevogn koster mange tusind kroner, og her er det rart med et tilskud til den store udskrivning.

Hvad skal gaven til et babyshower koste?

Som med alle andre gaver skal du give lige præcis dét, du har lyst til! I USA, hvor traditionen stammer fra, er det normalt at give for mellem $30 og $50 – hvilket i runde tal svarer til 200-350 danske kroner. For det beløb kan du få mange søde ting, for eksempel tøj, en bamse eller en kurv med alt til puslebordet.

Men det er bestemt ikke prisen, der afgør, om den kommende mor sætter pris på gaven! Et af de små kuponhæfter fra Lou Noire, som du finder nederst, koster ikke det store. Til gengæld kan de bringe glæde i det lille hjem, i lang tid efter baby har meldt sin ankomst. Og det er netop det formål, gaven skal opfylde!

En sød gave til babyshower

Her får du en række af gode gaveideer til babyshower – og der er noget for enhver pengepung!

En kurv til puslebordet

Især til en førstegangsmor vil det vække lykke med en lille kurv med alle de ting, der bliver brug for på puslebordet. Når man allerede har et eller flere børn, ved man også, hvor meget af dagen, man som mor rent faktisk tilbringer med at skifte ble og pusle, og her skal udstyret bare være i orden. Og man skal bestemt ikke underkende værdien af den helt rigtige creme, der får den røde numse til at forsvinde.

I kurven kan du lægge bleer (størrelse nyfødt), vaskeservietter, halecreme, vådservietter, bleposer, babyvatpinde, en blød børste og måske en lille rangle til at aflede opmærksomheden med. Og pak gerne det hele ned i et vaskefad i stedet for en kurv af flet, der ikke kan vaskes, når der er kommet gylp – eller andet – på.

Lou Noire - Det Store Babyshower Quiz-Show - Lege

Et af spørgsmålene fra Det Store Babyshower Quiz-Show. Klik på billedet for at læse mere – 39,95 kr

Tøj til baby

Babytøj er noget af det allermest nutti! Desværre er der også en del af det, der ikke er særlig praktisk. Især hvis du skal købe tøj til en nyfødt, skal du overveje, at baby ligger ned og sover 16-20 timer i døgnet i den første tid.

Så ingen flæser, der ligger og klumper under den lille mave, ingen snore (der går alligevel lang tid inden baby kan binde en sløjfe!), og ingen store knapper og hårde sko.

Vælg i stedet for en sparkedragt, en body eller en helt enkel bluse uden tryk. Gerne i øko-bomuld eller uld, og generelt noget i det blødeste stof. Eller giv et par små sutsko eller tøfler, som kan varme de små babyfødder.

En gave til den kommende mor

Du kan også vælge at medbringe en gave til den kommende mor. Det kan være en lille kurv med fodbadesalt, en lækker creme og et blad, hun kan læse imens.

Efter fødslen ændrer morens krop sig, og hun vil helt sikkert blive glad for et gavekort til en ganske almindelig tøjbutik, når hendes krop engang har fundet tilbage den en mere normal form. I det første år er det umuligt at eje for mange amme-bh’er, og hvis du kender hendes størrelse, så giv hende en sammen med en æske ammeindlæg.

En sød gave til den lille familie

Når man lige er blevet forældre til en lille baby, kan det være dejligt med en hjælpende hånd. I det søde kuponhæfte kan du give små gavekort til for eksempel “En lur med pasning”, “En pakke bleer” eller “1 x Babysitning”.

For de nybagte forældre kan det også være overvældende at få alle gaverne på én gang, og her er det godt at have noget til gode. I den søde babypakke finder du derfor også gavekort på “En børnebog” og “Et sæt babytøj”. Det sidste er især en rigtig god gave til babyer, der hurtigt vokser sig ud af det første babytøj.

Kuponhæftet til nybagte forældre er designet i PDF og er lige til at downloade og printe ud. Det findes i tre forskellige farver og koster 34,95 kr. Find dem her: Tillykke med den lille pige, Tillykke med den lille dreng og Tillykke med den lille ny.

Banner - Babyshower - Lou Noire

Læs alle artikler om babyshower...