Hvad er talerækken til en konfirmation? Slået op i: Konfirmation – Emner: , , , , ,

I hvilken rækkefølge holder man tale til en konfirmation?

Samtalekort til konfirmation – grøn - Lou Noire - Underholdning

Samtalekort til konfirmation – 39,95 kr.

Taler hører sig til ved en konfirmation. De er fyldt med minder, kærlige ord og små historier om konfirmanden, som gør dagen personlig. Men hvem skal egentlig tale først til en konfirmation – og hvornår er det din tur? Hvor der til et bryllup er en meget stram talerække, er der ikke de samme formaliteter til en konfirmation. Alligevel er der nogle bestemte traditioner for, hvem der plejer at holde tale hvornår.

Til en konfirmation er det dog ikke normalt med en toastmaster, men det er god stil lige at informere forældrene på forhånd om, at du kommer med en tale eller et indslag. Så kan de sikre, at der er tid til, at alle der har lyst, kan komme med deres indslag efter tur. Men hvornår det det? Her kan du læse lidt om talerækken til en konfirmation.

Se også: Samtalekort til konfirmation – grøn

Velkomsttalen

Den allerførste tale er ikke som sådan en rigtig tale. Konfirmationsfesten starter nemlig med, at værterne, ofte konfirmandens forældre, byder velkommen. Velkomsttalen behøver ikke være lang. Et par ord om forløbet i kirken, en tak til gæsterne for at komme og måske lidt om menuen og dagens program. Velkomsttalen sætter stemningen og markerer, at festen officielt er i gang.

Forældrenes tale

Når forretten er serveret, og de efterhånden ret sultne gæster har fået lidt at spise, er det tid til den første tale til konfirmationen. Her er det konfirmandens far eller mor – eller begge – som holder en tale. Nu får konfirmanden en kærlig hilsen med på vejen. Talen er ofte fyldt med kærlige ord, gode minder og et par råd til fremtiden. Vil du have gode tips til din tale, finder du dem her: Hvad skal man sige i en konfirmationstale?

Taler fra den nære familie

8 sjove spil og lege til konfirmation - pink - Lou Noire - Oversigt

8 sjove spil og lege til konfirmation – 39,95 kr.

Efter velkomsten følger taler fra den nærmeste familie. Det kan være bedsteforældre, søskende og gudforældre. Disse taler placeres ofte under forretten og hovedretten. Her er der plads til barndomshistorier, små anekdoter og varme ord, som gæsterne kan spejle sig i.

Øvrige taler: Familie og venner

Efter talerne fra den nære familie er der plads til, at tanter, onkler eller en nær ven af familien siger at par ord. Disse taler lægges ofte under desserten.

Bemærk, at talerne kan skiftes ud med et festligt indslag, hvor konfirmanden er i centrum, f.eks. en sang eller en sjov quiz.

Du finder masser af sjove konkurrencer og skøre indslag i den festlige spilpakke med 8 sjove spil og lege til konfirmation. Spillene er her vist i pink, men fås også i grøn og blå.

Konfirmandens egen tale

Når desserten er spist, er det endelig blevet tid til, at konfirmanden holder en tale. Talen behøver ikke være hverken lang eller velformuleret. Et hjertevarmt tak til familie og gæster er mere end rigeligt, og det er ofte en af dagens mest rørende taler.

Livsråd til konfirmanden - blå - Lou Noire - Oversigt

Livsråd til konfirmanden – 39,95 kr.

Har du som konfirmand svært ved at finde på noget at sige, så kan du i stedet for starte en lille festleg, hvor du beder gæsterne om at give dig et livsråd med på vejen ind i de voksnes rækker. Start f.eks. din tale med:

Selv om I alle samme allerede har givet mig sådan en dejlig dag og masser af flotte gaver, så vil jeg alligevel også bede jer om at give mig et par gode råd med på vejen!

Bagefter kan du præsentere den lille bog med Livsråd til konfirmanden, som du ser her og bede alle gæsterne om at udfylde en side hver til dig. Når festen er slut, og alle gæsterne har skrevet en hilsen, kan du samle alle siderne til en lille bog – og et stort minde fra en skøn dag!

Afrunding – og mere fest

Nogle vælger at slutte middagen med en kort afsluttende tale fra værterne. Her siger konfirmandens forældre tak for et par hyggelige timer og fortæller om dagens videre program. Afslutningstalen afrunder middagen og markerer overgangen til kaffe, kage og mere afslappet samvær. Måske er der arrangeret små spil og lege, eller måske er der en gåtur på programmet inden den afsluttende “skrup af-mad”.

Lav en talerække

Ved du allerede som vært inden konfirmationen, at der kommer mange indslag og taler, så kan du lave et program for talerækken. Normalt har man en toastmaster til at præsentere de mange taler – men hvorfor skal det egentlig være en hemmelighed, hvad der kommer til at ske?

Du kan nemt lave et program for dagen, med både taler, indslag og hvad der ellers skal ske. Skriv de faste talere på og fordel dem ud på de tre retter, så konfirmanden f.eks. står som dagens sidste taler efter desserten. Er der plads i programmet, så lad gerne et par linjer være tomme, så de sidste kan skrive sig på, hvis der er flere gæster, der ønsker at sige et par ord.

Hæng dagens program op, så alle gæsterne kan se det. Det fungerer på mange måder rigtig godt at aftale rækkefølgen på forhånd, så ingen rejser sig samtidig. Og er der flere, der har lyst til at holde tale, end programmet giver plads til, kan man også overveje at skrive sine hilsener i et kort. En god tommelfingerregel er højst en-to taler pr. servering, så programmet ikke bliver for tungt. Rigtig god konfirmationsfest!

Om de sjove indslag til konfirmation

Alle spil, quizzer og indslag til konfirmation fra Lou Noire, som du kan se her på siden, kommer i en PDF-fil, som du selv printer derhjemme. Det betyder, at hvis du mangler et festligt indslag til konfirmation, så kan du have det færdigt med det samme!

Tænd printeren og print så mange eksemplarer, du skal bruge – så er du klar til at fejre konfirmanden!

Se også alle de sjove indslag til konfirmation – klik her!

Læs alle artikler om konfirmation...

Besøg Lou Noires lille shop Download og print med det samme!