Ideer til en billig polterabend – med budget Slået op i: Polterabend – Emner: , , ,

En billig polterabend

Har du allerede helt ondt i maven over, hvordan du dog skal få råd til sommerens polterabender? Og vil du gerne have inspiration til en polterabend, der ikke koster en bondegård? Så læs med her, hvor en polterabend ender med at koste 200,- pr. deltager.

12 sjove spil og lege til polterabend - Lou Noire - cover

12 sjove spil og lege til polterabend – 89,95 kr.

En polterabend behøver nemlig ikke at være dyr for at være hyggelig. I kan sagtens give bruden en skøn dag uden det helt store budget. En polterabend handler mere om at give bruden en personlig dag, hvor I viser, hvor meget I holder af hende. Det gøres med sjove indslag og gratis aktiviteter, hvor I i stedet for at punge ud til bungee jump og dyre ansigtsbehandlinger laver noget, som bruden vil elske!

Se også: 12 sjove spil & lege til polterabend

Hvis I gerne vil holde udgifterne til brudens dag på et rimeligt niveau, så er der her inspiration til en festlig polterabend, der virkelig ikke koster det helt store. Den billige polterabend er et forslag til deltagere uden så mange penge, for eksempel studerende, nyuddannede eller andre, der bare ikke ønsker at have store udgifter til en polterabend. Udgifterne er her sat lavt, så alle kan være med. Det er nemlig dét, der er ånden i en polterabend: At bruden kan se alle de mennesker, hun holder af – uden at nogen bliver nødt til at melde fra på grund af penge.

Budget for en billig polterabend

UDGIFT BELØB NOTE
Brunch hos Aslaug kl. 11

Kaffe, the, servietter og lys

Hjemmebagte boller

Pålæg og marmelade

Kanelsnegle

Asti

 

75,-

30,-

125,-

55,-

90,-

Aslaug laver aftale med Sarah

Louise

Maria bager

Josefine

Lea bager

Camilla

Fodboldturnering på kollegiets bane kl. 13

En kasse øl

Shots

 

70,-

75,-

Aslaug booker

Louise

Maria

Badetur ved Amager Strandpark kl. 15

Resten af øl og shots medbringes

 

0,-

Lea: husk håndklæde til Sarah
Eftermiddagskaffe i Josefines gårdhave kl. 16

Medaljer

Kaffe

Dessertvin

 

150,-

0,-

50,-

Maria laver quiz

Josefine bager

Fra brunch

Lea

Middag hos Camilla kl. 19

Sushi

Hvidvin

Rødvin

Øl

Shots

Snacks

 

0,-

100,-

50,-

70,-

75,-

85,-

 

Sarahs mor kommer med mad

Camilla

Camilla

Louise

Maria

Lea

Gratis-koncert i parken

Øl til bruden

 

100,-

 

Josefine køber

 

I ALT

 

1200,-

 

Delt med 6 = 200,- pr. person

Andre gode ideer til en billig polterabend

Måske er I ikke lige så meget til at spille fodbold, eller måske er der ikke lige en gratis koncert dén dag. Heldigvis er der der mange andre sjove ting, man kan lave på en polterabend, som ikke koster noget. Hvad med…

Hushjælperne kommer!

Om morgenen når brunchen er spist hjemme hos bruden, får bruden ordnet hår og negle eller en gang massage, og imens må hun så sætte deltagerne til polterabenden i gang med alle de ting, hun aldrig når. Denne ide er virkelig god til flerbørnsmødre, der stresser over, at huset ikke når at blive klart til alle bryllupsgæsterne. Giv hende 1-2 timer, hvor I slår græsset, pudser vinduerne og hænger hylder op.

SE ALLE DE SJOVE SPIL OG LEGE TIL POLTERABEND – KLIK HER!

Orienteringsløb – i byen eller skoven

Lav et orienteringsløb, hvor I har placeret poster over hele byen med små opgaver og spørgsmål om bruden. Er det Den aktive brud I holder polterabend for, kan I kan også lave et mere traditionelt orienteringsløb i skoven. Hvis I skal løbe natløb, så husk kompas og pandelampe. Det er ikke sjovt, hvis nogen bliver væk.

Lav skønhedsalon derhjemme

Er budgettet ikke til en tur i spabad og eller wellness-center, kan I lave skønhedsbehandlinger derhjemme. Lav for eksempel hjemmelavede ansigtsmasker, fodbad og hand scrub. Find de store håndklæder frem og nyd champagne og frisk frugt, imens I gør jer lækre til en aften i byen.

Lav et maleri til minde om den dejlige dag

I kan enten male hver sit lille billede som et minde til bruden om hendes polterabend eller sammen lave et stort fællesbillede med en lille hilsen fra alle gæsterne. I kan også sætte bruden til at male et billede af hendes kommende mand, som han så får foræret til brylluppet.

Interviewet

Hele selskabet sidder hjemme hos en af deltagerne og hygger med brunch eller frokost. Pludselig kigger en af gæsterne på uret og spørger, om bruden er klar til at få et opkald på telefonen. Arrangørerne har nemlig lavet en aftale med en lokal radiostation om, at hun skal give et interview, der handler om, hvordan det er at skulle giftes. Herefter bliver bruden ringet op fra radiostationen og bliver nu spurgt om alt fra brudekjole til bryllupsnat. Stort overraskelsesmoment + en brud med røde kinder = mange gode grin!

Polterabend - Banner - Lou Noire

Læs alle artikler om polterabend...

Besøg Lou Noires lille shop Download og print med det samme!