Lav et nisselandskab med svævebane Slået op i: Jul – Emner: , , , , , , ,

En julekalender med den lille svævebane - Lou Noire - Cover

En julekalender med den lille svævebane – 39,95 kr.

Magisk nisselandskab med svævebanen som julekalender!

Lav et nisselandskab med den fortryllende svævebane – fyldt med gaver og glade børn! Svævebanen er ikke kun hyggelig juleudsmykning, for de små gondoler er nummererede fra 1 – 24. Så kan du nemlig også bruge den som en julekalender. Her kan du læse om, hvordan du nemt kan skabe det fineste nisselandskab med den lille svævebane.

Download og print svævebanen

Svævebanen kommer som en praktisk PDF-fil, lige til at downloade og printe. Du finder den her: En julekalender med den lille svævebane. Den koster 39,95 kr., og med et par enkle klik har du snart den fine juleudsmykning hjemme i din email-indbakke. Bemærk, at alle produkter fra Lou Noire er digitale og kommer som en digital fil til din mail.

Herefter er du klar til at printe. Svævebanen kan printes på almindeligt standard printerpapir (80 g), men du får det bedste resultat, hvis du vælger lidt tykkere papir på 100 g. Husk at vælge “Farver” i printerindstillinger og undlad at sætte printeren til at skalere. Den skal stå på 100%.

Lav et nisselandskab med svævebane - Lou Noire - Klip skabelonen ud

Klip eller skær skabelonen ud

Nu er du klar til at samle svævebanen!

Svævebanen skal også klippes ud og samles. Der kan gå mange hyggelige timer med at klippe ud – og også med at studere alle de fine motiver. Hver gondol har nemlig sin helt egen unikke udsmykning.

Afhængig af hvilke værktøjer du foretrækker at arbejde med, kan du nu finde en god saks eller skæreplade og papirskalpel frem. Husk også en limstift samt snor.

Materialer til nisselandskabet

Gør klar til nisselandskabet ved at finde de nødvendige materialer frem, herunder den samlede svævebane, små nissefigurer, kunstig sne eller vat og måske et lille spejl, som kan være søen.

Nisselandskabet passer fint i vindueskarmen, hvor svævebanens snore kan spændes ud på hver side af vinduet. Men ellers så kan alle andre små kroge og hjørner af huset også bruges.

Lav en julekalender

Vil du lave en julekalender, så husk endelig at komme en lille gave ned i svævebanens gondoler, inden du lukker dem. Her skal den øverste flap ikke limes fast, men i stedet lukkes med et lille klistermærke.

Sørg for ikke at vælge alt for tunge gaver – det er jo kun papir, vi har med at gøre! Brug gerne et af de søde kuponhæfter fra Lou Noire, f.eks. Et kuponhæfte til små julenisser eller En julekalender til hele familien.

Lav et nisselandskab

Hvis du bare har lyst til at give dit hjem en ekstra dosis julemagi, så behøver du ikke at lave en pakkekalender. Svævebanen er i sig selv så dekorativ og julet, at du hurtigt kan lave det fineste julelandskab.

Kommer der børn forbi, vil de elske at forsøge at tælle, hvor mange gaver, der er i alle de små gondoler. Eller hvor mange små og store hunde, der er på vej op på Julebjerget. Og hvor er julemanden egentlig? Det bliver så hyggeligt!

Del dit billede

Jeg elsker jo at se billeder af, hvordan I bruger alle de sjove krea-projekter fra Lou Noire. Så send endelig et billede til mig af dit eget eventyrlige nisselandskab! Hvis du lægger billeder op på Instagram, så tag endelig også gerne @lou_noire.

Læs alle de andre artikler om jul...