Mad til nytårsaften med børn – 7 gode ideer Slået op i: Nytår – Emner: Børn, Festmad, Lege, Mad, Nytår, Nytårsaften, Spil, Underholdning
Børnevenlig mad til nytårsaften
Til nytår må maden gerne være lige så festlig som resten af aftenen – også for børnene. I stedet for én lang middag sammen med de voksne, kan maden gøres til en del af underholdningen, hvor børnene må gå til og fra, vælge selv og sammensætte deres egne tallerkener.
Når du skal planlægge den børnevenlige nytårsmad, så tænk buffet, små hapsere og retter, der dufter af nytårsaften. Børnene vil elske at få mad, der ligner noget fra en fest – ikke den almindelige hverdagsmad. Når børnene får lov at vælge selv og spise noget, der føles helt særligt, bliver maden også en del af nytårsaftenens underholdning ved børnebordet. Så bare giv den gas!
Se også: Nytårsposer – i farver
1. Rådhusuret og raketter
Lav en kopi af Rådhusuret direkte på tallerkenen. Brug en rund tortilla, pandekage eller et pitabrød som urskive. Skær purløg, peberfrugt eller agurk i tynde strimler og brug dem som visere. Marker “tallene” med små stykker ost eller grønt.
“Raketter” kan laves af pølsehorn på en træpind. Sæt en halv pølse på en pind og rul et stykke dej om, så pølsen er synlig. Bag som normalt og sæt til slut en trekantet skive agurk på toppen og lav flammer med strimler af peberfrugt.
2. Alle livretterne i mini-format som buffet
Kommer der børn til festen fra flere forskellige familier, så spørg på forhånd efter livretterne. Saml børnenes favoritter i små udgaver og stil dem frem i en buffet. Det kan f.eks. være mini-frikadeller, flæskesvær, små portioner pasta, ovnkartofler og grøntsager i skåle. Nu kan de voksne nyde maden med visheden om, at der helt sikkert er noget, som alle børn kan lide!
3. Børne-tapas
Er der større børn med, som elsker at smage nye ting, så lav et tapasbord med rigtige tapasretter i små portioner. I stedet for at spise børnene af med de sædvanlige gulerodsstænger, så er der masser af de spanske tapasretter, som er meget børnevenlige.
Sæt skåle og fade frem med albóndigas (kødboller) i mild tomatsauce, dadler omviklet med bacon, små tern af patatas bravas (kartofler), skiver af ost og små stegte pimientos (peberfrugter). Stil også godt brød frem, evt. skåret i små stykker. Lad børnene tage lidt ad gangen og finde de nye favoritter.
4. Landgangsbrød
Da jeg var barn i 1980’erne var stjernen til nytårsaften landgangsbrødet. Vil du give denne klassiker en revival, så skær et flute over midtpå og del det derefter midtover. Nu har du fire lange stykker brød, som skal pyntes med pålæg – i fuldstændig vilkårlig orden!
På det lange brød lægges der flere slags pålæg, f.eks. rejer, æg, skinke og roastbeef, pålægschokolade, spegepølse etc. Alt pålæg pyntes individuelt, som man ville gøre med et stykke smørebrød. Her ligger Dyrlægens natmad bare lige ved siden af et stykke med fiskefilet, og så Nutella med jordbær i slutningen. Det lyder crazy, men smager fantastisk!
Vil du gøre det nemt, så lav gerne en bestillingsseddel, som børnene skal udfylde med tre eller fem favoritter.
Se også: Nytårsbingo – for hele familien
5. Byg selv-pizza
Den hjemmelavede pizza er en klassiker og altid et hit. Også her er man sikker på, at børnene får præcis det, de kan lide. Brug små kugler af dej og køb børnekageruller til alle børn. Stil tomatsauce, mozzarella, skinke, bacon, pølser, champignon, majs, peberfrugt og ost frem i skåle. Lad børnene samle deres pizza, læg dem på bageplader og bag dem som normalt.
6. Dessert: Nytårs-nedtælling i glas
Desserten laves i gennemsigtige (vin-)glas, så lagene kan ses. Start med en kugle is nederst. Lav derefter lag med små firkanter af brownie, mini-skumfiduser, chokoladeknapper og vingummibamser. Afslut med et sidste lag flødeskum på toppen.
Sæt et sugerør i og alt det flotte pynt fra de voksnes cocktailbar. Så er der fest!
7. Snacks: Farvede popcorn og slikbod som leg
Efter maden skal der selvfølgelig også være snacks. Pop popcorn og fordel dem i skåle, evt. med lidt farve. Der er masser af opskrifter på nettet på farvede popcorn. Lav også gerne en lille slikbod med poser og skeer, hvor børnene selv “handler” med Matadorpenge.
Festlig bordpynt for alle børn
Husk også, at selv de mindste børn vil synes, det er superfestligt at få lov til at hjælpe med at dække bord. Det kan f.eks. være med de sjove skabeloner til Hjemmelavet nytårspynt eller bordpynt, som samtidig er fyldt med timevis af aktiviteter.
Her hos Lou Noire finder du mange forskellige dækkeservietter til nytår, hvor børnene kan tegne, løse små opgaver eller lege “mal og gæt”, imens maden bliver serveret. Så kan de voksne bare snakke løs og spise nytårsfondue indtil næste søndag – børnene hygger sig!
Du kan se alle nytårs-dækkeservietterne her: Dækkeservietter
Om de sjove spil og nytårsquizzer fra Lou Noire
Alle spil, quizzer og nytårsløjer fra Lou Noire, som du kan se her på siden, kommer i en PDF-fil, som du selv printer derhjemme. Det betyder, at hvis du lige mangler et sjovt spil til nytår, så kan du have det klar med det samme!
Tænd printeren og print så mange eksemplarer, du skal bruge – så er du klar til nytårsfest!
Se også alle de sjove spil og festlege til nytår – klik her!
Få flere gode ideer til nytår her...






