Sjove lege til Halloweenfest
Der er mange timers underholdning i den store spilpakke til Halloweenfest! Spillene her passer både til en (u)hyggelig Halloweenfest for børn, men de kan også sagtens bruges derhjemme til en familiespilaften eller til en børnefødselsdag med Halloween-tema.
Se også: Byg din egen Halloweenfest – for børn
Hvad får du?
Pakken indeholder 10 sjove spil og lege til Halloweenfest:
- Find en der – En lille leg til starten på Halloweenfesten. Ved at stille spørgsmål skal spillerne finde frem til en gæst, der passer til beskrivelsen på kortet.
- Tankelæser – En test-person udfylder et kort, og nu skal de andre deltagere så prøve at gætte hvilke ord, der er brugt.
- Græskarleg – Pynt dit eget græskar med de sjove ansigter og hatte.
- Find ord – Når uret går i gang, har du 10 minutter til at finde alle ordene.
- Føleleg – Den klassiske leg til Halloween, hvor det gælder om at gætte ulækre ting.
- Skattejagt – Find bogstaverne, der er gemt rundt omkring i de små huse. (Samlevejledning til huset – klik her!)
- BØØØØØØH! – Hvor mange stykker slik kan du nå at spise, inden du gætter monstret?
- Slik-skål – Sæt den store skål med slik på bordet. Terningen bestemmer, hvem der ender med den største bunke slik!
- Halloween – Et sjovt brætspil, hvor der skal løses opgaver, hyles som en varulv og flakses som en flagermus.
- 1-2-3 Fortæl! – Slå med de tre terninger og digt en spøgelseshistorie ud fra billederne. (P.S. De sjove fortælleterninger er designet, så de også kan bruges som snack-æsker. Vil du komme slik i æskerne, skal du kun komme lim på de hvide flapper.)
Spillene er designet i filtypen PDF og er lige til at downloade og printe ud. PDF-filen kan ikke redigeres.
Sådan gør du
Spillene kommer i en PDF-fil, som du modtager i din email-indbakke. For at få det bedste udskriftsresultat, kan du downloade PDF-filen og gemme den på din computer.
Start med at kigge de 10 spil igennem og vælg dem, der passer bedst til din Halloweenfest – der er underholdning til ret mange timer! Print spillene ud i farver på almindeligt A4-papir. Ved nogle af spillene kan du med fordel indstille printeren til at printe to spil ud på én side. Nogle af spillene skal lige klippes ud, foldes og limes – så er I klar!
Husk terninger, en limstift og kuglepenne til alle – og masser af uhyggelige præmier.
NB! Følekasse til følelegen medfølger ikke, men du kan se, hvordan du laver den her: Sådan laver du en følekasse til Halloween.
Oplysninger om de sjove lege til Halloweenfest
Titel: 10 sjove spil og lege til Halloweenfest – Forfatter: Lou Noire – Forlag: Pretty Page – Udgivelsesår: 2022 – 1. udgave – Format: PDF – 23 sider